Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dodekarker (gr.) plejer man at kalde de 12 Smaakonger - Dodekarkiet, den Tid, da Dodekarkerne skal have behersket Ægypten. - Dodekatemorion (gr.), Tolvtedelen af en Cirkel, specielt Dyrekredsen. Smlgn. Ekliptika. - Dodenkop, se Jerntveilte (Ferrioxyd). - Dodgson, G. L., se Lewis Carroll. - Dodici, Cima , Bjerg i Trientiner-Alperne - Dodo (af portug. Ord Doudo = en Taabe) bruges i de fleste Sprog som Navn for Dronten. - Dodoëns (Dodonæus), Bembertus, nederlandsk Læge og Botaniker, (1517-1586) - Dodone, By i Epeiros med et berømt Orakel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kampe havde udtømt hinandens Kræfter, blev
disse Smaakonger rimeligvis en kort Tid
uafhængige. Den mægtigste af dem var Neko i
Saïs, efter hvis Død hans Søn Psametik blev
hans Efterfølger, og det er derfor ikke saa
vanskeligt at fatte, at denne ved en snild Politik
kunde faa Bugt med de andre.
V. S.
Dodekarkiet, den Tid, da Dodekarkerne
skal have behersket Ægypten.
Dodekatemorion (gr.), Tolvtedelen af en
Cirkel, specielt Dyrekredsen. Smlgn. Ekliptika.
Dodenkop, se Jerntveilte (Ferrioxyd).
Dodgson [’dådзsən], C. L., se Lewis
Carroll.
Dodici, Cima [’t∫ima-’dodit∫i], Bjerg i
Trientiner-Alperne, 2338 m o. H., hæver sig paa
Grænsen af Sydtyrol og Italien over
Brenta-Dalen S. f. Borgo.
G. Ht.
Dodo (af portug. Ord Doudo = en Taabe)
bruges i de fleste Sprog som Navn for
Dronten.
Dodoëns [’do.doəns ell. do’do.əns?]
(Dodonæus), Rembertus, nederlandsk Læge og
Botaniker, f. 1517 i Mecheln, d. i Leyden 1586
som Prof. og Kejser Rudolf II’s Livlæge. Han
skrev fra 1552 en Række bot. Værker, til Dels
i det flamske Sprog, og disse blev 1583 samlede
og udgivne i Antwerpen under Titlen Stirpium
historiæ pemptades VI, med en Mængde
Kobbertavler. Han er vel den første, hos hvem
man finder Ordene »Blomst« og »Rod« samt en
Definition af disse Begreber. En Slægt af
Sapindaceernes Fam. er efter ham kaldet
Dodonæa.
V. A. P.
Dodone, By i Epeiros med et berømt
Orakel. Traditionen lod Oraklet være grundlagt af
Pelasgerne ɔ: i en fjern Fortid, forud for al
Historie; hermed stemmer Overleveringen om
visse primitive Kultusskikke i D.:
Orakel-Guddommens Tjenere toede ikke deres Fødder og sov
paa Jorden. At Stedet tidlig har spillet en vis
Rolle, kan sluttes af, at der ved Udgravningen
er fundet Genstande fra den gr. Bronzealder.
Allerede Homer nævner fl. Gange D. Ogsaa i
den hist. Tid vedblev Oraklet at nyde megen
Anseelse; det nævnes i lige Række med Delfoi
og Zeus Ammon’s Orakel i den libyske Oase.
Dog var det p. Gr. a. sin afsides Beliggenhed
ikke saa stærkt søgt som andre Orakler, der
laa de yngre helleniske Kulturcentrer nærmere.
Alexander den Store havde til Hensigt at bygge
et stort og prægtigt Tempel i D., en Plan, der
dog ikke kom til Udførelse. 219 f. Kr. hærgede
den aitoliske Feltherre Dorimachos
Helligdommen, opbrændte Søjlehallerne og ødelagde
mange af Votivgaverne. Under Romernes Krige med
Mithradates blev D. paa ny plyndret af
Thrakerne. Senere laa Helligdommen længe i
Forfald, indtil der under det rom. Kejserdømme
atter oprandt bedre Dage for den. Oraklet
synes at have bestaaet indtil Beg. af 4. Aarh. e.
Kr., at dømme efter Rækken af de fundne
Mønter, der ender med Konstantin den Store. I
den oldkristelige Tid nævnes Byen som
Bispesæde; men fra 6. Aarh. forsvinder enhver
Overlevering om den. Hvor D. havde ligget, var
ukendt, indtil Karapanos 1875 genfandt og
udgravede Byens og Helligdommens Ruiner i
Nærheden af Landsbyen Tscharakovista, c. 18 km
SV. f. Jannina. - Orakelguden i D. var Zeus
(med Tilnavnet Naïos), der dyrkedes sammen
med Dione; ved Siden af disse to
Hovedguddomme tilbades Afrodite (efter Iliaden Dione’s
Datter) og sandsynligvis ogsaa Acheloos. D.’s
største Helligdom var en gl, Zeus helliget Eg;
Guden aabenbarede sig gennem Vindens Susen
i dens Krone ell. gennem Vandets Rislen i en
Kilde, som randt ved dens Rod; efter nogle
Beretninger spaaedes der ogsaa af Lodkastning.
De hellige Tegn blev i den homeriske Tid
tydede af Mænd; senere forrettedes
Sandsigertjenesten (til en Tid?) af 3 Kvinder.
Spørgsmaal og Svar indridsedes sædvanlig paa smaa
Blytavler, af hvilke der ved Udgravningen er
fundet et ret betydeligt Antal. - D.’s Natur
minder noget om Delfoi. Helligdommen ligger
i en trang Dal, hvis Klima er raat og
stormfuldt. SV. derfor hæver sig det mægtige Bjerg
Tomaros (nu Olytsika, c. 2000 m højt). Inden
for Helligdommens Ringmur, som danner en
uregelmæssig Firkant, har Karapanos udgravet
Fundamenterne for Templet, der var 40 m langt,
20,50 m bredt, Rester af 2 Bygninger, som maa
antages at have været benyttede af Oraklet, og
af en 3., der mulig har været et Tempel for
Afrodite. Endvidere er der fundet en lang Rk.
af Fodstykker, der i Oldtiden har baaret
Votivgaver. Størst Bet. har Udgravningen dog haft
ved det store Antal mindre Oldsager, den har
bragt for Lyset, foruden Indskrifter især
Vaaben og Redskaber, Statuetter og Relieffer fra
forsk. Perioder, mest af Bronze; disse
Genstande har for største Delen været indviede
Zeus og Dione. Umiddelbart NV. og N. f.
Helligdommen fandtes Resterne af et Teater, der
benyttedes ved de Fester, som holdtes i D., og
de nedre Lag af Fæstningsmuren, som omgav
den lille By. Karapanos’ Udgravning skal efter
senere Rejsendes Meddelelser være
 |
Situationsplan over Dodone. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
