Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer / 286 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dolci (Dolce), Carlo, ital. Maler, (1616-1686) - Dolcian (Dulcian), - 1) et forældet, fagotlignende Træblæseinstrument. - 2) en 8 ell. 16 Fods Rørstemme i Orglet. - Dolcino, se Apostelbrødre. - dolcissimo, se dolce. - Doldenhorn, en sneklædt Bjergtop i Berner-Oberland paa Nordsiden af øvre Kander-Dal - Dôle, Bjergryg i de schweiziske Jura, i Kanton Waadt - Dôle, By i det østlige Frankrig, Dept Jura, ved højre Bred af Doubs - dolendo (ital.), mus. Foredragsbetegnelse: klagende, vemodig. - dolere (lat.), føle Smerte, være bedrøvet. - Dolerit, se Basalt. - Dolerofanit, et Mineral, der bestaar af basisk Kobbersulfat (Cu₂SO₅) - Dolet, Étienne, fr. Bogtrykker og Lærd, (1509-1546) - Dolfiner, se Makrelfisk. - Dolganer, en lille Folkestamme i det turuchanske Distrikt i Guv. Jenisseisk, Sibirien - Dolgelley, By i det nordlige Wa-es, Hovedstad i Merionetshire, ikke langt fra Kysten - Dolgorukov, ogsaa Dolgoruki, en gi fyrstelig Familie i Rusland - 1) Georg, Storfyrste i Moskva, derefter i Kiev 1113-25. - 2) Obolensky-Vladimir-Timofievitsch D., Mundskænk hos Tsar Feodor Ivanovitsch ( -1625) - 3) Jakob Feodorovitsch (1639-1720) Ambassadør og Senator - 4) Alexis Gregorovitsch D., efter Menschikov's Fald den unge Peter II's Guvernør

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Vinen«), München (bl. a. »Magdalena«),
Petrograd (»Den hellige Katharina«) m. fl. I
Kunstmus. i Kbhvn ses et Kristushoved og et
Mariahoved af ham, i Sthlm’s Mus. fl.
Arbejder. Hans Datter og Elev Agnese (d. 1689)
fortsatte hans Retning og kopierede mange af
hans Billeder.
A. Hk.

Dolcian (Dulcian), 1) et forældet,
fagotlignende Træblæseinstrument. - 2) en 8 ell. 16
Fods Rørstemme i Orglet.
S. L.

Dolcino [dol’t∫ino], se Apostelbrødre.

dolcissimo [dol’t∫is.imo], se dolce.

Doldenhorn [’dåld_ənhårn], en sneklædt
Bjergtop i Berner-Oberland paa Nordsiden af
øvre Kander-Dal (Gasteren-Dal), naar en Højde
af 3647 m.
G. Ht.

Dôle [do.l] Bjergryg i de schweiziske Jura,
1680 m, i Kanton Waadt, 2 Timers Vandring fra
St-Cergue. Fra D. er der en pragtfuld Udsigt
over Alperne, især over Montblanc-Kæden og
Dent du Midi.
G. Ht.

Dôle [do.l], By i det østlige Frankrig, Dept
Jura, Hovedstad i Arrond. D., ligger ved
højre Bred af Doubs og ved
Rhône-Rhin-Kanalen, 240 m o. H., og er Knudepunkt paa
Lyon-Banen. (1911) 16294 Indb., betydelig Industri
(Metalstøberi, Fabrikation af Sprøjter,
Komfurer, Maskiner og Kemikalier) og Handel med
Landbrugsprodukter. I Omegnen er der
Stenbrud og betydelig Vinavl. D. er Garnisonsby og
har en Handelsdomstol, et Kommunal-College, et
Vajsenhus, en Sindssygeanstalt, en
Malerisamling, et Oldsagsmus., et naturhist. Mus. og et
offentligt Bibliotek (40000 Bd). D.’s snævre,
stejle Gader har mange smukke Huse fra
Renaissancetiden. Kirken Notre Dame er got. (1509).
Der er rejst et Monument for L. Pasteur, som
fødtes i D. - Ved D. (Dola) mødtes i
Romertiden fl. vigtige Veje. I den senere Halvdel af
Middelalderen var D. Hovedstad i
Franche-Comté. 1422 blev den Sæde for et Univ. og omtr.
samtidig for et Parlament. Men 1479 blev D.
efter et tappert Forsvar indtaget og brændt af
Ludvig XI; kun 3 Huse blev tilbage. Ved
Freden i Senlis kom D. med Franche-Comté dog
under Østerrig (1493) og havde i 16. Aarh. en
Blomstringstid. Ludvig XIV erobrede D. 1668
og 1674 og beholdt den ved Freden i Nijmegen
(1678), hvorefter han lod Fæstningen sløjfe og
flyttede Parlamentet (1676) og Univ. (1691) til
Franche-Comtés ny Hovedstad Besançon.
G. Ht.

dolendo [-’lændo] (ital.) mus.
Foredragsbetegnelse: klagende, vemodig.

dolere (lat.), føle Smerte, være bedrøvet.

Dolerit, se Basalt.

Dolerofanit, et Mineral, der bestaar af
basisk Kobbersulfat (Cu₂SO₅), er fundet i smaa
monokline, brune Krystaller, dannede som
Sublimationsprodukt ved Vesuvs Udbrud 1868.
(N. V. U.). O. B. B.

Dolet [då’læ], Étienne, fr. Bogtrykker og
Lærd, f. 1509, d. 1546. Han siges at have været
en uægte Søn af Kong Frants I, hvad han dog
rimeligvis ikke var. D. skabte sig mange
Fjender ved sin uafhængige og spottelystne
Karakter og sit udprægede Frisind, navnlig i religiøs
Henseende; 1534 forvistes han fra Toulouse. Han
begav sig til Lyon, hvor han tjente sit
Livsophold som Korrektør hos den berømte
Bogtrykker Gryphius. I den daværende lærde Strid
mellem »Ciceronianerne« og
»Anticiceronianerne« tog han Parti med de første, navnlig mod
Erasmus fra Rotterdam, og fik ved den
Lejlighed ogsaa Jul. Cæs. Scaliger til uforsonlig
Modstander. Der blev endog lejet Snigmordere for
at dræbe ham, men D. dræbte en af disse ved
Selvforsvar. 1538 begyndte han selv at drive et
Bogtrykkeri i Lyon, men beskyldt for
Udbredelsen af kætterske Skr og for Fritænkeri, blev
han af Parlamentet i Paris efter Sorbonne’s
Tilskyndelse dømt til Døden og som
Gudsfornægter hængt og derefter brændt paa Place
Maubert i Paris, hvor der 1890 opstilledes en
Bronzestatue af ham. - Fra D.’s Bogtrykkeri
er der udgaaet smukke Tryk. Af hans egne Skr
kan nævnes Dialogus de imitatione Ciceroniana
(1535), Liber de imitatione Ciceroniana (1540),
Commentarii linguæ latinæ (2 Bd, 1536-38) og
Formulæ linguæ latinæ (1539); desuden
Stridsskrifter, lat. Digte, Overs. af antikke Forf. m. m.
D.’s Værker udgaves paa ny i Paris 1830.
(Litt.: D.’s Levned er beskrevet af Née de
la Rochelle [1779] og J. Boulmier [1857
og senere 1875]; smlg. Taillandier, Le
procès d’É. D. [1856] og R. G. Christie,
E. D., the martyr of the Renaissance [1880]).
(E. G.). C. S. P.

Dolfiner, se Makrelfisk.

Dolganer, en lille Folkestamme i det
turuchanske Distrikt i Guv. Jenisseisk, Sibirien, er
nær beslægtede med Tunguserne. De lever af
Jagt og som Rensdyrnomader.
M. V.

Dolgelley [d壒ge_h^l_i], By i det nordlige
Wa-les, Hovedstad i Merionetshire, ikke langt fra
Kysten, ved Floden Aran og ved Foden af
Cader Idris, er meget besøgt af Turister og har
(1911) 2160 Indb. og lidt Uldindustri.
G. Ht.

Dolgorukov [d_a£ga’ruk_åf], ogsaa
Dolgoruki (af russ. dolgorukii [langhaandet]),
en gl fyrstelig Familie i Rusland, som afleder
sin Herkomst direkte fra Rurik, og som navnlig
i 17.-18. Aarh. indtog en fremstaaende Plads
i Ruslands Historie.

1) Georg, ældste Indehaver af Navnet D.,
var 8. Søn af Vladimir Monoman, som var
Storfyrste i Moskva, derefter i Kiev 1113-25.

2) Obolensky-Vladimir-Timofievitsch D., Mundskænk hos Tsar Feodor
Ivanovitsch, Deltager i Krigene mod Tyrkere og
Svenske c. 1600. Hans Datter, Marie D.,
ægtede 1624 den første Tsar af Huset Romanov,
Michael Feodorovitsch, men døde Jan. 1625.

3) Jakob Feodorovitsch (1639-1720);
sendtes 1687 som Ambassadør til Frankrig og
Spanien; udmærkede sig i Tyrkerkrigene,
navnlig ved Erobringen af Asov; 1700 blev han taget
til Fange ved Narva og maatte i 10 Aar leve i
Sthlm. Han undslap derfra og blev af Peter
den Store, som satte megen Pris paa ham,
udnævnt til Senator og vovede som saadan at optræde
med frimodig Selvstændighed over for Tsaren.

4) Alexis Gregorovitsch D. blev
efter Menschikov’s Fald den unge Peter II’s
Guvernør, og han og hans Familie D. fik derefter
stor Indflydelse paa Regeringen i Rusland;
særlig Sønnen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>