Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dolkhaler (Xiphosura) danner den ene Afdeling af Plæostracernes fordum meget mægtige Leddyrafdeling - Dollar (af tysk Thaler), Mønttegn $, Mønt i Nordamerikas forenede Stater - Dollar, By i det østlige Skotland, Clackmannanshire - Dollart, Bugt fra Vesterhavet ved Floden Ems' Munding paa Grænsen af Tyskland og Holland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at være med i alt Fald nogle af den gl. Verdens
Arter, baarne en Tid lang paa
Svømmefødderne ganske som hos Hummeren og Flodkrebsen.
Af Embryonaludviklingen, der er meget
mærkelig, skal her kun omtales det saakaldte
Trilobitstadium, hvor Haledolken mangler, og hvor
Bagkroppen er inddelt ved tydelige Furer i
Segmenter, der dog ikke er indbyrdes
bevægelige. Forud for dette Stadium er gaaet et, hvor
ogsaa Cephalothorax-Skjoldet om end
utydeligere dog var inddelt i lgn. Furer. Det
afbildede Stadium (Fig. 1) ligner i ikke ringe Grad
visse Trilobitformer; Segmentationen af
Bagkroppen i Embryonaludviklingen er en af de
Karakterer, der mest taler til Gunst for et vist
Slægtskabsforhold mellem disse uddøde
Krebsdyr og Xiphosurerne.
Slægten Limulus med nogle faa Arter er nu
udbredt ved Nordamerikas og de ind. Haves
Kyster, paa hvis Strandbredder de lever
svømmende og gravende over og i Sandet, soler sig
paa Bredden i det solvarme Sand og gaar aldrig
langt ud fra Kysten. Ogsaa Larverne lever
borende i Sandet, dog findes de ogsaa
fritsvømmende faa km fra Land i de øverste Vandlag.
I Batavia bringes Dyrene i Juli-Aug. daglig
til Torvs og spises. Vigtigste Arter: L.
mollucanus, ind. Archipel, L. polyphemus,
Nordamerika. Selve Slægten Limulus fremtræder
med ypperlig konserverede Stykker endnu i
Solenhofer-Skiferen. En langt ældre Form er
Slægten Belinurus, kendt særlig fra
Storbritanniens Devon- og Kulformation. Denne
Forms Lighed med Trilobitterne er langt mere
fremtrædende, dels fordi Bagkroppen er
inddelt i 5 mod hverandre bevægelige Segmenter,
og dels fordi vi paa Cephalothorax tydelig
finder afsat det altid hos Trilobitterne stærkt
fremtrædende Midterparti (glabellum), som er langt
svagere afsat hos Limulus, Baghjørnerne af
Cephalothorax løber desuden ud i meget lange
Torne. Haletornen ligner Limulus’.
Som fjernere Slægtninge maa de saakaldte
Gigantostraca, Kæmpekrebsene, nævnes, der
med Former paa over 1 1/4 m’s Længde
optræder i Ruslands, Storbritanniens og
Nordamerikas Silur- og Devonformation. Om end disses
Legemsform ved første Øjekast meget afviger
fra Xiphosurernes, er der dog et utvivlsomt
Slægtskabsforhold til Stede; dette viser sig i
Ordningen af de 6 Lemmepar rundt om
Mundaabningen ganske som hos Xiphosurerne; i at
Hofterne er kraftige Tyggeapparater, i samme
Form, Beliggenhed og Bet. af 7.
Cephalothorax-Benpar, samt samme Antal og Form af
Bagkroplemmerne. Netop gennem de til
Gigantostraca hørende to ejendommelige Slægter,
Eurypterus og Pterygotus er det, at man har søgt
at hævde et vistnok utvivlsomt Slægtskab til
Araneernes Klasse og ganske særlig til
Skorpionerne, med hvilke Former
Limulus ogsaa frembyder mange ejendommelige
Lighedspunkter. Man har paa Basis af disse villet
skille Xiphosurer og Gigantostracer ganske ud
fra al Forbindelse med Crustaceerne og enten
direkte opfattet dem som Araneer ell. som en
Klasse sideordnet med disse to. Hvor fristende
dette end kunde synes, saa bør dog ikke de
klare og tydelige Beviser for Xiphosurernes
Slægtskabsforhold til Trilobitter, som baade
Embryologi og Palæontologi giver,
undervurderes, og Tilstedeværelsen af disse Beviser er
det ogsaa, der giver Opfattelsen af Xiphosurer
og beslægtede Former som Krebsdyr deres
fulde Berettigelse, en Opfattelse, som endnu er
den raadende, og som er kommet til Orde i
næsten alle Nutidens større Lærebøger. (Litt.:
Van der Hoefen, Recherches sur
l’histoire naturelle et l’anatomie des limules [Leyden
1838]: A. M. Edwards, Recherches sur
l’anatomie des limules [Ann. sc. nat., V Rk., Bd
XVII, 1872-75]; Packard, The anatomy,
histology and embryology of Limulus polyphemus.
Mem. Boston soc. [Boston 1880]; Ray
Lancaster, Limulus, an arachnid, Quart. Journ.
Micr. Soc. [21 Bd, 1881]).
C. W.-L.
Dollar [’då£ə] (af tysk Thaler), Mønttegn $
(dannet af 8 efter det gl. sp. Otterealstykke),
Mønt i Nordamerikas forenede Stater, hvor man
iflg. L. af 8. Aug. 1786 regner efter D. à 100
Cents. D., der opr. skulde hedde Unit (Enhed),
inddeles egl. i 10 Dimes à 10 Cents à 10 Mills,
men Dimen og Millen anvendes ikke i
Regningen. Værdi 1 $ = 3 Kr 73,15 Øre. 1 D. Guld
vejer 25,8 Troy-grains, Finhed 900, 1 Sølv-D.
(Standard Silver D.) vejer 412 1/2 Troy-grains,
Finhed 900, og svarer til 5 frc. Sølv. Efter L. af
12. Febr 1873 prægedes fra 1. Apr. s. A. til 30.
Juni 1878 en Sølv-D., den saakaldte Trade
dollar af Vægt 420 Troy grains, 0,900 fin, altsaa
indeholdende 378 Grains = 24,494 g fint Sølv, særlig
bestemt for den østasiatiske og
mellemamerikanske Handel, men til Trods for den højere
Metalværdi end de fleste ældre kurserende
Handelsmønter af Sølv vandt den ikke Indgang i
Indlandet, hvor den opr. var lovligt
Betalingsmiddel indtil Beløb af 5 D., hvilken Egenskab
den imidlertid mistede allerede 1876 og ophørte
at være gangbar Mønt i U. S. A. 1887. Japans
samtidige Forsøg med en Handels-D. (Yen) af
samme Størrelse mislykkedes ligeledes. D.
currency ell. United States Notes, de saakaldte
»Greenbacks« (Navnet kommer af, at Bagsiden
er grøn), lydende paa Beløb fra 1 til 10000 D.
er Statspapirspenge, Legal Tender Notes. Den
nordamerikanske Møntordning gælder ogsaa for
Havaii og Liberia, og D. er en meget anvendt
(eng.) Betegnelse for Pesos og Pjastre (s. d.),
Guld- og Sølvmønter af lgn. Størrelse, særlig i
de sp.-amer. Stater. Kanada benytter U. S. A.’s
Guldmønter à 100 cents, og den britiske
Sovereign har lovlig Kurs for 4,86 2/3 D. De af Staten
udstedte Sedler, Dominion notes, indløses saavel
i amer. som eng. Guldmønt.
(N. J. B.). Th. O.
Dollar [’då£ə], By i det østlige Skotland,
Clackmannanshire, ligger smukt ved Devon, har
en berømt højere Skole (academy), aabnet 1819,
og c. 1600 Indb. Den har smukke Ruiner af
Borgen Campbell.
G. Ht.
Dollart [’dålart], Bugt fra Vesterhavet ved
Floden Ems’ Munding paa Grænsen af Tyskland
og Holland. Den er c. 13 km lang og omtr. lige
saa bred. Hvor D. ligger, fandtes der endnu i
Middelalderen et frugtbart Marskland; men i
den urolige Periode i Slutn. af 13. Aarh. brød
Havet ind, navnlig 1277 og 1287. En skrækkelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
