Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dolomit (Bitterspat, Bitterkalk), et Mineral, som bestaar af Magnium- og Kalciumkarbonat - Dolomit-Alperne, se Alperne. - Dolon, i Iliaden's 10. Sang en Troer, som indhyllet i et Ulveskind om Natten gaar til Grækernes Lejr - Dolon-nor (»de syv Søer«) eller Lama-Miao (»Lamakloster«), By i det sydøstlige Mongoli - Doloper (Dolopes), i Oldtiden en Stamme S. f. Thessalien og Epirus paa begge Sider af Pindos - dolore (ital. »Smerte«), doloroso, con dolore, mus. Foredragsbetegnelse: smerteligt. - Dolores, By i den argentinske Prov. Buenos-Ayres - Dolores Hidalgo, By i Meksiko, Stat Guanajuato, ligger 30 km NØ. f. Byen Guanajuato - dolorosa, se Mater d. - doloroso, se dolore. - Dolphin (Søv.) ell. Martingale, Betegnelse for Pyntenettene (se Bovspryd). - Dolpur, d. s. s. Dholpur. - Dolstenshulen er en ved Bølgernes nedbrydende Virksomhed dannet Hule paa Sandø N. f. Statland (Norges Vestkyst) - dolus, se Forsæt. - D. O. M., rom. Tempelindskrift, Afkortning for Deo Optimo Maximo d. e. (indviet til) den bedste og højeste Gud - Dom, se Domkirke. - Dom (fr., af lat. dominus), Titel som i Middelalderen og senere gaves Munkene af de fornemmere Ordener - Dom (filos.), i formal Logik: et Begrebs Subsumption under et andet - Dom (jur.). Herved forstaas i Alm. den af en Domstol trufne Afgørelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gerne til Billedhuggerarbejder. Svagt brændt D.
har man forsøgt at anvende til hydraulisk Kalk
(hvid Cement); undertiden anvendes D. i St f.
Magnesit til Fremstilling af Kulsyre til
mousserende Drikke.
(N. V. U.). O. B. B.
Dolomit-Alperne, se Alperne.
Dolon, i Iliaden’s 10. Sang en Troer, som
indhyllet i et Ulveskind om Natten gaar til
Grækernes Lejr for at spejde, men bliver
overrumplet og dræbt af Diomedes og Odysseus.
C. B.
Dolon-nor (»de syv Søer«) eller
Lama-Miao (»Lamakloster«), By i det sydøstlige
Mongoli 1220 m o. H. paa en sandet Højslette,
omtr. 244 km N. f. Peking, har c. 30000 Indb.
og er det østlige Mongolis vigtigste
Handelsplads. Kineserne ombytter her Korn, Tobak,
Telte, Sadler, Ridetøj, Smykker, Vaaben mod
mongolske Okser, Heste og Faar. D. er tillige
højt berømt for sine Støberier. Næsten alle
buddhistiske Lande faar herfra deres Gudebilleder,
Klokker og Vaser. I den mongolske Del af
Staden ligger to store Klostre med 2000 Lama’er
(Præster).
(C. C. C.). M. V.
Doloper (Dólopes), i Oldtiden en Stamme
S. f. Thessalien og Epirus paa begge Sider af
Pindos. D. regnedes i Reglen til Thessalerne,
men hævdede som oftest deres Selvstændighed;
172 f. Kr. blev de undertvungne af Kong
Perseus af Makedonien og kom senere under Rom.
D. havde ogsaa sat sig fast paa nogle af
Kykladerne og drev Sørøveri; fra Skyros blev de
fordrevne af Kimon c. 470 f. Kr.
K. H.
dolore (ital. »Smerte«), doloróso, con dolóre,
mus. Foredragsbetegnelse: smerteligt.
Dolores [ðå’låræs], By i den argentinske
Prov. Buenos-Ayres, forbundet med denne og
Kysten ved Jernbaner har 5500 Indb., et Teater
og et Hospital. D. har udvidet sig stærkt siden
Anlæggelsen af Banen.
M. V.
Dolores Hidalgo [ðå’låræs-i’ðalgå], By i
Meksiko, Stat Guanajuato, ligger 30 km NØ. f.
Byen Guanajuato. (1900) 5949 Indb. Det var ved
D. H., at Opstanden mod det sp. Herredømme
begyndte 1810, under Ledelse af Præsten
Hidalgo, hvis Navn senere er føjet til Byens Navn.
H. P. S.
dolorosa, se Mater d.
doloroso, se dolore.
Dolphin [’dålfin] (Søv.) ell. Martingale,
Betegnelse for Pyntenettene (se Bovspryd).
H. E.
Dolpur [d壒pu.ə], d. s. s. Dholpur.
Dolstenshulen er en ved Bølgernes
nedbrydende Virksomhed dannet Hule paa Sandø N. f.
Statland (Norges Vestkyst). Inden for den
snævre Indgang udvider Hulen sig til en 5-6
m’s Bredde; dens Længde er e. 70 m, og
Højden naar op til 20 m. Fra Hulen udgaar fl.
trange Spalter. D. maa være dannet paa en
Tid, da Landet laa c. 60 m lavere end nu.
J. P. R.
dolus, se Forsæt.
D. O. M., rom. Tempelindskrift, Afkortning
for Deo Optimp Maximo d. e. (indviet til) den
bedste og højeste Gud. Den samme Indskrift
benyttes nu paa Etiketterne for
Benediktinerlikør (s. d.).
K. M.
Dom, se Domkirke.
Dom (fr., af lat. dominus), Titel som i
Middelalderen og senere gaves Munkene af de
fornemmere Ordener. - D., portug., se Don.
Dom (filos.), betyder efter den af Aristoteles
grundlagte Omfangslogik, d. v. s. en i
geometriske Tegn udtrykt formal Logik et Begrebs
Subsumption under et andet (Subjektet under
Prædikatet, Arts- under Slægtsbegrebet), alm.
fremstillet som en mindre Cirkel inden i en
større, ell., hvad der bliver Udtryk for samme
Tanke: et Begrebs Adskillelse fra et andet (den
saakaldte negative D.), fremstillet ved to
Cirkler, der ligger uden for hinanden. Efter
Indholdet er D. en Identitet af to Begreber.
Psykologisk svarer hertil en (Berørings-)
Associationsproces. En D. udtrykkes i den anvendte
Logik alm. i Ord-Tegn. Ingen D. kan være falsk
formalt-logisk. De D.-Inddelinger, der fandtes i
tidligere Fremstillinger af Logikken, skyldes
mest Indblanding af Synspunkter, der ikke er
formalt-logiske, reale ell. rent sproglige; til
første Gruppe hører f. Eks. Inddelingen i
empirisk-aprioriske og analytisk-syntetiske D., til anden
Inddelingen i positiv-negative og
kategorisk-syntetiske D.
A. T-n.
Dom (jur.). Herved forstaas i Alm. den af
en Domstol trufne Afgørelse, hvorved den hele
Proces afsluttes i vedk. Instans, i Modsætning
til Kendelse, hvorved blot foreløbige
Spørgsmaal afgøres, saa at Proceduren derefter
fortsættes. (Den ny norske Straffeproceslov af 1887
forstaar dog ved D. kun afsluttende
Realitetsafgørelser). En D. i førstnævnte
Forstand kan enten gaa ud paa Afvisning,
nemlig naar det rejste Spørgsmaal ligger uden
for vedk. Rets Kompetence, ell. processuelle
Regler er krænkede, ell. den kan gaa ud paa,
at Sagen hæves (se Ophævelsesdom), ell.
den kan angaa Sagens Realitet og vil da i
Reglen være enten fældende ell. frifindende.
I begge disse sidste Tilfælde konstaterer den
kun, hvad der allerede i Forvejen maa antages
at være Ret, altsaa f. Eks., at A er pligtig ell.
ikke pligtig at betale B det og dej Beløb, at A
ved det og det Forhold har gjort sig skyldig til
den og den Straf ell. ikke er strafskyldig etc.
Undertiden forekommer dog ogsaa saakaldte
konstituerende D., der ligefrem gør
Forandring i den bestaaende Retstilstand.
Eksempler herpaa afgiver Skilsmissedomme; disse gaar
nemlig ikke ud paa at konstatere, at A og B
som Følge af det og det Forhold allerede er
skilte, det er netop først ved selve D., at
Skilsmissen bevirkes; noget lgn gælder om
Mortifikations- og Lavhævdsdomme. - Det anses som
en Hovedgrundsætning i moderne Procesret, at
D. bør fremtræde med skriftlig ell. mundtlig
Begrundelse (Præmisser); dette er ogsaa
foreskrevet for samtlige af danske og
norske Domstole afsagte D. For den danske
Højesterets Vedkommende var det dog først
Forordningen 8. Marts 1856, der foreskrev, at
der enten skulde voteres offentlig ell. gives
Præmisser; Retten har hidtil altid valgt det
sidste. I Norge indførtes offentlig Afstemning i
Højesteret ved L. 11. Apr. 1863. I visse Tilfælde
gives nu en Fællesbegrundelse. Om D.’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
