Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dommedag betegner i den kristne Lære den sidste Afslutning, som Gud selv skal sætte paa Verdensløbet - Dommel, en lille Flod i Holland og Belgien, udspringer i belg. Limburg - Dommer, den, der beklæder en Domstol - Dominer, Arrey von, tysk Musikforfatter (1828-1905)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er som en Fuldendelse af det Naadesforhold
fra Guds Side, som allerede er begyndt over
for den Troende her paa Jorden, at Saligheden
rettelig bliver opfattet. Og fremdeles maa det
være Antagelsen af de Gode, som der i første
Forstand alene er Tale om; Spørgsmaalet om,
hvorledes det forholder sig med Forkastelsen af
de Onde, kommer først indirekte frem. Den
alm. kirkelige Betragtning, som er udtalt i
Conf. Aug. Art. XVII, tænker paa evige
Helvedkvaler, og det kan ikke nægtes, at
adskillige Udsagn i Ny Test., f. Eks. Mark. 9, 48;
Apok. 14, 11, synes at tale herfor. Men dels
egner de billedlige Udtryk, som her bruges, sig
ikke til at afgive Grundlaget for en egl. Lære,
og dels vil en saadan, naar den skal hævdes,
bestandig komme i Kollision med den moralske
Bevidsthed, der ikke kan tænke sig en fortsat
Straf, hvorved der ikke fremmes noget positivt
Formaal. Fra fl. Sider synes man i Nutiden at
slaa sig til Ro med en anden Løsning, som
ogsaa har haft sine Tilhængere mellem
Kirkefædrene, og som gaar ud paa, at der ved
»Fortabelsen« skal tænkes paa en fuldkommen
Tilintetgørelse af Personligheden, saaledes at
Udødeligheden alene bliver dem til Del, der
lader sig frelse; paa denne Maade opnaar man
uden at krænke de enkelte Menneskers Frihed
at lade en fuldkommen Salighed omfatte alle
dem, som bliver tilbage. At begrunde en
saadan Teori ud fra Ny Test. vil imidlertid være
meget vanskeligt og maa sikkert opgives. Det
er saaledes ikke uden Grund, naar kristne
Dogmatikere har opgivet at gennemføre en i alle
Henseender tilfredsstillende Teori over for de
sidste Ting. Men til Trods herfor vil den
religiøse Bevidsthed dog opretholde Troen paa en
endelig Sejr for det gode, og den vil ikke
kunne slaa sig til Ro med den Schiller’ske
Henvisning til Verdenshistorien som eet med
Verdensdommen, da navnlig den enkelte
Personlighed herved slet ikke vil komme til sin fulde
Ret. (Litt.: N. Teisen, »Læren om betinget
Udødelighed« [Odense 1889]).
F. C. K.
Dommel [’dom.ə£], en lille Flod i Holland
og Belgien, udspringer i belg. Limburg og
træder ved Neerpelt ind i Holland. Ved
Herzogenbusch optager den Helmonder Aa og kaldes nu
Dieze, indtil den efter et Løb paa 90 km
udmunder i Maas ved Fort Crèvecæur.
G. Ht.
Dommer, den, der beklæder en Domstol.
Medens D. i Alm. er at anse som Embedsmænd
og undergivne samme e. l. Regler som disse
overhovedet, har dog alle nyere Konstitutioner
bestræbt sig for at sikre D. Uafhængighed af
Administrationen og derfor saa vidt anvist dem
en Særstilling. Et Hovedled heri er Sætningen
om D.’s Uafsættelighed. Allerede i Slutn. af 17.
Aarh. blev det i England en fastslaaet Maksime,
at D. skulde beklæde Dommerembede not at the
pleasure of the crown, but during good
behaviour. Denne Sætning optoges i den
nordamerikanske Konstitution af 1789 Art. 3 og er
senere i forsk. Form gaaet igen i det europ.
Kontinents Forfatninger. § 71 i den danske Grl. sit
1915 bestemmer i saa Henseende: »D. har i
deres Kald alene at rette sig efter Loven. De kan
ikke afsættes uden ved Dom, ej heller
forflyttes mod deres Ønske, uden for det Tilfælde,
hvor en Omordning af Domstolene finder Sted.
Dog kan den Dommer, der har fyldt sit 65. Aar,
afskediges, men uden Tab af Indtægter«. Iflg.
Grl.’s 4. midlertidige Bestemmelse kommer
Reglen om Uafsættelighed dog ikke til Anvendelse
paa de nuv. Underretsdommere, der tillige har
administrative Forretninger. Iflg. den norske
Grl.’s § 22 kan D. »ikkun suspenderes af
Kongen og skal da straks tiltales for Domstolene,
men de maa ej, uden efter Dom, afsættes, ej
heller, mod deres Villie, forflyttes«.
Efter dansk Ret kræves som Betingelser for
Udnævnelse til D.-Embede, at den
Paagældende er en uberygtet, vederhæftig, fuldmyndig
Mand, der har Indfødsret og, har bestaaet
fuldstændig jur. Eksamen (for de kollegiale
Domstoles Vedk. med 1. Karakter). Til i Tilfælde
af Embedsledighed ell. den faste Dommers
Forfald midlertidig at beklæde D.-Embede kan
Justitsministeriet - for Underretternes Vedk.
Amtmanden - konstituere en D., ligesom
Amtmanden kan give en D.-Fuldmægtig
Autorisation til i D.’s Forfald og paa dennes
Ansvar at foretage bestemte Arter af
D.-Forretninger, f. Eks. Foged- ell.
Skifteforretninger, Auktioner ell. Optagelse af Forhør.
Medens man betegner de ovenn. alm.
Betingelser for at være D. som alm.
Habilitets-Betingelser, taler man om speciel Inhabilitet,
naar en D. af særlige Grunde maa »vige sit
Sæde« i den enkelte Sag, f. Eks., fordi han har
en personlig Interesse af nogen Vægt i Sagens
Udfald, ell. fordi han er nær beslægtet ell.
besvogret med en af Parterne ell. staar i nært
Hengivenhedsforhold ell. i Fjendskabsforhold til
en af Parterne. I saa Fald beskikkes der en
Sætte-D. til at fungere i hans Sted i den
paagældende Sag. En D.’s Strafansvar
bestemmes navnlig efter de alm. Regler om
Embedsmænd, jfr Strfl.’s Kap. 13, af hvis
Bestemmelser kan fremhæves § 120, der
fastsætter Straf for Bestikkelse, § 123, der fastsætter
Straf for den D., der »i sin D.-Virksomhed
forsætlig gør sig skyldig i nogen Uretfærdighed«,
samt § 143, der hjemler Straf for den
Embedsmand, der gør sig skyldig i grov ell. oftere
gentaget Skødesløshed.
Erstatningsansvar paahviler overensstemmende med alm.
Regler den Dommer, der forvolder Skade ved
retsstridigt Forhold, der maa tilregnes ham
som forsætligt ell. uagtsomt.
Læg-D. bruges undertiden inden for den
borgerlige Retspleje, navnlig i saadanne Retter,
ved hvilke der er særlig Trang til at tilføre
Retten en praktisk sagkyndig Bestanddel
(Fag-D.), saaledes f. Eks. hos os ved Sø- og
Handelsretten i Kbhvn og ved Søretter uden for
Kbhvn. Andet Steds, f. Eks. i Norge og
England, forekommer ogsaa inden for den alm.
Civilproces Medvirken af Lægmænd. Om
Lægmænds Medvirken i Strafferetsplejen, se
Meddomsmænd og Nævninger. (Se i øvrigt
Domstol og Danmark:
»Statsforfatning«).
E. T.
Dommer, Arrey von, tysk Musikforfatter
(1828-1905), var opr. bestemt til Teolog, men
dreves af sin Interesse for Musik til Leipzig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
