Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Domremy-la-Pucelle, Landsby i det østlige Frankrig, Dept Vosges, 11 km N. f. Neufchâteau - Domsakt, se Akt. - Domsforhandling, d. s. s. Hovedforhandlingen under en mundtlig Procedure. - Domsforkyndelse. I enkelte Tilfælde indkalder Retten Sagens Parter til at paahøre - Domsafsigelsen - Domsfuldbyrdelse, se Eksekution. - Domsgrunde, se Præmisser. - Domskoler ell. Katedralskoler, Skoler i Middelalderen, beslægtede med Klosterskolerne - Domskraft, se Retskraft. - Domsmænd, se Meddomsmænd. - Domssag. Under en Proces vil Bevisførelse ofte finde Sted under selve Hovedsagen - Domssamlinger - Domstens Rev, ud for Fiskerlejet Domsten ved den sv. Kyst i Øresund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kong Ludvig Filip og udført af hans Datter
Maria; Huset blev fredlyst 1820 af Regeringen;
fl. a. Monumenter er rejst for hende, og paa
en Høj i Nærheden af Byen, hvor hun skal have
faaet Kaldelsen, er der til hendes Ære opført
en Kirke.
G. Ht.
Domsakt, se Akt.
Domsforhandling, d. s. s.
Hovedforhandlingen under en mundtlig Procedure.
Domsforkyndelse. I enkelte Tilfælde
indkalder Retten Sagens Parter til at paahøre
Domsafsigelsen (saaledes i Gæsterets-, Politirets-
og Sø- og Handelsretssager), men i øvrigt er
det den danske (og norske) Civilproces’ Regel,
at Parterne selv maa passe paa; den, hvem
Dommen tilkender noget, maa derefter
foranledige den forkyndt for Modparten, navnlig for
at Eksekutionsfristen (s. d.) kan begynde at
løbe. For D. foreskriver dansk Lovgivning
ingen bestemte Regler; det maa i hvert Fald være
tilstrækkeligt, naar D. sker ved
Stævningsmændene efter de for Stævningers Forkyndelse
foreskrevne Regler.
E. T.
Domsfuldbyrdelse, se Eksekution.
Domsgrunde, se Præmisser.
Domskoler ell. Katedralskoler,
Skoler i Middelalderen, beslægtede med
Klosterskolerne. For at raade Bod paa den Uvidenhed, i
hvilken de Gejstlige, der ikke var bundne ved
Klosterløfter, var nedsunkne, forpligtede Biskop
Chrodegang af Metz Aar 760 ved en Regel
(Kanon; deraf Kanonikus ell. Kannik) sine
Gejstlige til at bo sammen og daglig at samles til
Læsning af Skriften. Eksemplet blev fulgt, og
derved opstod D., der oprettedes ved Dom- og
Katedralkirkerne, altsaa særlig i Stiftsbyerne,
hvorfor de undertiden ogsaa kaldtes
Stiftsskoler, hvilket Begreb dog har en mere omfattende
Bet. D. lededes af Domstiftets Gejstlige og var
særlig beregnede paa at uddanne den adelige
Ungdom enten i Alm. i Tidens Viden ell. for at
opdrage dem til Kirkens Tjeneste, men optog
ogsaa fattige Disciple til at uddannes for den
lavere Gejstlighed. Der undervistes foruden i de
teol. Discipliner, Skriftfortolkning og Kirkeret, i
de 7 fri Kunster, der dannede Indbegrebet af
Middelalderens Viden og deltes i to Grupper,
nemlig Trivium: Grammatik (ɔ: lat. Grammatik
og Sprog), Retorik og Dialektik (ɔ: Logik), og
Qvadrivium: Aritmetik, Geometri, Astronomi og
Musik. I Alm. indskrænkede Undervisningen sig
dog til Trivium. Disse Skoler blomstrede særlig
til 11. Aarh., men gik fra den Tid tilbage.
Navnet er dog bibeholdt for enkelte lærde Skoler.
Cl. W.
Domskraft, se Retskraft.
Domsmænd, se Meddomsmænd.
Domssag. Under en Proces vil Bevisførelse
ofte finde Sted under selve Hovedsagen; men
det kan ogsaa hænde, at Vidner afhøres, Syn
og Skøn optages, ell. Ed aflægges ved en anden
Ret end den, ved hvilken Hovedsagen føres.
Der fremkommer derved en Adskillelse mellem
paa den ene Side Hovedsagen, hvilken
benævnes D., og paa den anden Side Vidnesager,
Skønssager, Edssager og andre særlige Sager,
der har et andet umiddelbart Øjemed end
Opnaaelse af en Dom.
E. T.
Domssamlinger. Af saadanne kan
fremhæves, for Danmark: »Højesteretstidende«
(siden 1857), »Ugeskrift for Retsvæsen« (siden
1867), »Sø- og Handelsrets-Tidende« (siden
1862, under noget vekslende Betegnelser), for
Norge: »Norsk Retstidende« (siden 1836),
»Domme og Kjendelser ved Kria Byret i
borgerlige Retstrætter« (fl. successive Samlinger
med Domme for Tidsrummet siden 1867), for
Sverige: »Tidskrift for lagstiftning,
lagskipning och forvaltning« (1864-88); Holm, »Nytt
juridiskt arkiv« (1874-75); Sammes Afdeling I
(»Tidskrift för lagskipning«, siden 1876), »Högsta
Domstolens minnesbok för åren 1876-90«; for
Skandinavien: »Samling af nordiske
Domme i sjøfartsanliggender«, udgivet af Nordisk
Skibsrederforening (siden 1900); for
Tyskland: »Entscheidungen des Reichsgerichts in
Civilsachen« (Leipzig; siden 1880), »Die
Rechtsprechung der Oberlandesgerichte« (Leipzig;
siden 1900); O. Rudorff, »Systematische
Sammlung der für das gegenwärtige Recht von
Bedeutung gebliebenen Entscheidungen des
Reichsgerichts in Civilsachen« [Berlin 1904];
Seufferts »Archiv für Entscheidungen der
obersten Gerichte in den deutschen Staaten«
(München; siden 1847); Warneyer’s »Jahrbuch der
Entscheidungen zum Bürgerlichen Gesetzbuch
und den Nebengesetzen« (Leipzig; siden 1903);
for Østerrig: Geller und Jolles, »Die Praxis
des obersten Gerichthofs« (3 Bd, Wien 1902);
Hye v. Gluneck, »Sammlung der nach
gepflogener öffentlicher Verhandlung geschöpften
Erkenntnisse des k. k. oesterreichischen
Reichsgerichts« (Wien 1874-1905); »Plenarbeschlüsse
und Entscheidungen des k. k. Kassationshofes«
(Wien; siden 1876); »Die Rechtsprechung des
k. k. obersten Gerichthofes in Zivil-, Handels-,
Wechsel-, Marken-, Musterschutz- und
Privilegiensachen einschliesslich der Advokaten-
und Notariatsordnung« (Wien; siden 1883);
»Sammlung von zivilrechtlichen
Entscheidungen des k. k. obersten Gerichthofes« (ved Glaser,
Unger, v. Walther m. fl., Wien 1873 og flg. Aar);
»Die Spruchpraxis, Revue über die
Rechtsprechung in den obersten Instanzen der im
Reichsrate vertretenen Königreiche und Länder«
(ved Riehl; Wien, siden 1884); for
Frankrig; Journal du Palais (Paris 1791 og flg. Aar);
Jurisprudence de la cour de cassation ou
notices des arrêts les plus importants (Paris;
siden 1809); Jurisprudence genérale, Répertoire
méthodique et alphabétique de legislation, de
doctrine et de jurisprudence en matière de
droit civil, commercial, criminel, administratif,
de droit des gens et de droit public (Paris;
siden 1845); Pandectes françaises chronologiques
(Paris, siden 1886); for England: The Law
Reports in all the Courts (London; begyndt
1865); The Revised Reports, a Republication of
such of the Reports of Cases in the English
courts of Common Law and Equity from the
Year 1785, as are still of Practical Utility (ved
Pollock m. fl.; London); Smith: A selection of
leading cases on various branches of the Law
(2 Bd, 11. Udg. London 1903).
E. T.
Domstens Rev, ud for Fiskerlejet
Domsten ved den sv. Kyst i Øresund, 1 Sm. S. f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
