Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Donau, i Oldtiden kaldet Danubius, for sit nedre Løbs Vedk. Ister, er Europas næststørste Flod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Sortehavet 5850 m3 pr Sek. Flodens
gennemsnitlige Bredde er ndf. Passau 200 m, ved
Wien 300 m, i Ungarn 300-800 m, i den snævre
Gennembrudsdal i Banater-Bjergene svinder den
ind til 170 m, men udvider sig atter i Valakiet
og er ndf. Braila over 1 km bred.
Vandmængden og dermed Bredden varierer for øvrigt
med Aarstiden. I sit øvre Løb, hvor D.
modtager sine fleste Tilløb fra Alperne, har den
Højvande i Juni og Lavvande om Vinteren; hvor
Floden forlader Ungarn, har den Højvande i
Maj, Lavvande om Efteraaret. Alpefloderne
tilfører D. Mængder af Slam, hvoraf en stor Del
aflejres i Floden selv paa de Strækninger,
hvor dens Fald er ringe; derved foraarsages de
mange Ødannelser i og Forgreninger af Floden,
som gør sig gældende baade i
Wiener-Bækkenet, Ungarn og Valakiet. For at hindre de
stadig tilbagevendende Oversvømmelser har
man i Østerrig og Ungarn foretaget store og
kostbare Reguleringer af Flodens Løb og
opført mægtige Digebygninger langs D. og nogle
af dens Bifloder (især Theiss); herved er
indvundet store Landomraader for Agerbruget.
D. og dens Bifloder er overordentlig rige paa
Fisk, især udmærkede Karper, Stør og Laks.
Ejendommeligt er det, at nogle af D.’s
Fiskearter har deres nærmeste Slægtninge i det
kaspiske Hav - et Vidnesbyrd om Flodens
Ælde; disse Fiskearter maa nemlig være
indvandrede i D. i den ældre Tertiærtid, da D.
udmundede i et pontisk-kaspisk Hav med brakt
Vand.
D.’s store økonomiske og kulturelle Bet.
beror paa, at den forbinder en Række af rige
og meget forskelligartede Lande. Ingen anden
europ. Flod gennemstrømmer saa mange forsk.
Landskaber, ell. har saa mange Folkeslag
boende ved sine Bredder. Dens Bet. som
Handelsvej indskrænkes dog ikke alene ved de
Hindringer, dens Løb fl. Steder frembyder, men
ogsaa derved, at den er isbunden mindst 2
Maaneder af Aaret, og at den udmunder i et
Indhav, der ligger ret fjernt fra Verdenshavet.
Den Omstændighed, at dens Løb falder
gennem saa mange forsk. Stater har ogsaa
vanskeliggjort dens kommercielle Benyttelse. Heri
foregik dog en Ændring, da D.-Mundingen ved
Freden i Paris 30. Marts 1856 blev stillet under
international Beskyttelse. Der oprettedes en
europæisk D.-Kommission, bestaaende af
Repræsentanter for Østerrig, Frankrig, England,
Preussen, Rusland, Italien og Tyrkiet, som fik
det Hverv at sørge for D.’s Sejlbarhed op til
Isaktscha (lidt ovf. Deltaets Beg.) og at lade
de i den Anledning nødvendige Arbejder
udføre. Ved Kongressen i Berlin 1878 blev
Omraadet for D.-Kommissionens Administration
udvidet fra Isaktscha til Galatz, og samtidig fik
en Repræsentant for Rumænien Sæde i
Kommissionen. Ved D.-Konferencen i London
1883 udvidedes Kommissionens Omraade til
Braila, og dens Fuldmagt forlængedes til 24.
Apr. 1904, hvorefter den skulde forlænges for
successive Perioder paa 3 Aar, medmindre en
af de repræsenterede Magter skulde foreslaa
Ændringer i Kommissionens Sammensætning
ell. Virkefelt. 1857-1905 anvendte
D.-Kommissionen over 30 Mill. Kr til Uddybning og
Regulering af Sulina-Mundingen, Opførelse af
Fyrtaarne, Kajer etc.; Pengene skaffedes ved Laan,
der tilbagebetaltes ved Hjælp af Toldafgifter,
som Kommissionen har paalagt Skibe paa over
300 t, der forlader D.-Mundingen. Ved Freden
i Paris 1856 oprettedes ogsaa en Kommission for
D.-Staterne (Østerrig, Bayern, Württemberg,
Tyrkiet og D.-Fyrstendømmerne), der
udarbejdede Regler for Skibsfarten paa D., som traadte
i Kraft 7. Novbr 1857, og ved hvilke Sejladsen
paa D. blev fri for alle Stater.
Særlig stor Bet. har D. for Østerrig-Ungarn,
af hvis Areal 71,5 % hører til D.’s
Afløbsomraade; D. er maaske et af de vigtigste
naturlige Baand mellem de to Halvdele af
Monarkiet, som derfor ogsaa er blevet kaldt
»D.-Riget«. For at fremme Skibsfarten paa D. og
tillige modvirke de periodiske Oversvømmelser
har Østerrigs og Ungarns Regeringer med store
Bekostninger ladet udføre betydelige
Reguleringsarbejder. Især maa fremhæves
D.-Reguleringen ved Wien (udført 1868-81, kostede 64
Mill. Kr) og ved Budapest, samt Dannelsen af
et Sejlløb gennem »Jernporten« (s. d.). Ogsaa i
Bayern er der foretaget Reguleringer af D. Af
Kanalanlæg mellem D. og andre Floder maa
nævnes Ludwigs-Kanalen (s. d.) i Bayern
mellem D. og Main. Større Bet. vilde det
paatænkte Kanalanlæg faa, der over det lave
Vandskel ved Weisskirchen i Mähren skulde forbinde
D.’s Biflod March med Oder.
D. er nu sejlbar for Dampere fra Regensburg
til Mundingen (2450 km); for Rofartøjer og
Tømmerflaader begynder Sejladsen allerede ved
Ulm. Fra Mundingen op til Braila er D.
tilgængelig for Dampskibe paa indtil 4000 t, fra
Braila til Turn-Severin for Dampskibe paa
indtil 600 t og for flade Pramme paa indtil 2000 t.
Højere oppe befares D. kun af Floddampere og
Pramme. Pramme paa indtil 600 t kan slæbes
helt til Regensburg. Skibsfarten paa D. drives
især af et østerrigsk Selskab (Erste k. k. private
D.-Dampschifffahrts-Gesellschaft), som
transporterer Gods og Passagerer mellem Galatz og
Regensburg, og som tillige ejer betydelige
Stenkulsgruber ved Fünfkirchen i det ung. Komitat
Baranya. 1909 passeredes Sulina-Mundingen af
930 Skibe med 1470000 t (mest eng., gr. og
østerr.-ung.). Det regulerede D.-Løb ved Grein
(i Øvre-Østerrig) passeredes (1912) af 3133
Fartøjer, der gik ned ad Floden (deraf 75,1 %
Dampere og Slæbepramme), medens 2535
Fartøjer gik op ad Floden. Den østerr.-ung. Grænse
ved Passau passeredes (1912) af 3248 Fartøjer,
medførende, i alt 3932745 metr. Centner Varer,
hvoraf 42,7 % gik ned ad Floden (især
Raajern, Jernfabrikater, Kemikalier og
Bygningssten), 57,3 % op ad Floden (især Korn,
Tømmer og Petroleum), 95,9 % transporteredes af
Dampere. Den samlede Varetransport paa D.
beløb sig (1912) til 23958000 metr. Centner.
Sejladsen paa D. har dog især lokal Bet. For
Østerrigs Udenrigshandel har Elben-Moldau langt
større Bet. end D. (Litt.:
Schweiger-Lerchenfeld, »Die D. als Völkerweg,
Schifffahrtsstrasse und Reiseroute« [Wien 1895]; A.
de Saint Clair, Le Danube, étude de droit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
