Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dostojevski, Fjódor Michàjlovitsch, russ. Forf., (1821-1881) - Dotaim ell. Dotan, et Sted lidt N. f. Samaria, hvor der nu er en Høj, tell dotan - Dotaler (lat.) hos Romerne Slaver ell. Slavinder, som en Fader forærede sin Datter ved hendes Giftermaal - Dotalsystem, den romerretlige Ordning af Ægtefællernes Formueforhold, hvorefter intet Formuefællesskab herskede mellem dem - Dotation (lat.), egl. Udredelse af Medgift. Udstyrelse til Giftermaal. Udstyr ell. Gaver til Stiftelser - dotere (lat.), yde en Dotation (s. d.). - Dothideaceæ, Fam. af Pyrenomycetes - Dotterapparat (Søv.), et Øvelsesapparat, der indøver Skytterne i Sigtning og Aftræk mod bevægeligt Maal - Dotterskydning (Søv.), Skydning med Dotterapparat (s. d.) - Dotzheim, By i Preussen, Prov. Hessen-Nassau, ligger 3 km V. f. Wiesbaden - Dou, Gerard (Gerrit), holl. Genremaler fra Leyden (1613-75)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fører til Selvangivelse. Bogen blev i Overs.
hurtig kendt i hele Europa (dansk Overs. under
Titlen »Raskolnikow« ved A. Wendt, 1884). Paa
Højde med »Brøde og Straf« staar i psykologisk
Henseende Romanen »Idioten« (1868-69; dansk
Overs. med Titlen »Fyrst Myschkin« ved E.
Juel-Hansen, 1887). I D.’s senere Arbejder f.
Eks. »Dæmoner« (1871-72), »I Ynglingealderen«
(1875) og den ufuldendte Roman »Brødrene
Karamàzov« (1879-80) spores der en Tilbagegang,
idet han mere og mere kommer under
Indflydelse af slavofile og mystiske Tendenser. I det
politisk-litterære Maanedsskrift »En Forfatters
Dagbog«, som han ganske alene udgav 1876-78
og atter fra 1880, træder disse Tendenser stærkt
frem, men det bringer foruden mange smukke
Fortællinger ogsaa vigtige Bidrag til
Forstaaelsen af hans Værker. D. er bl. alle nyere
Forfattere en af de skarpsindigste Psykologer
ell. rettere Psykopatologer, da han med
Forkærlighed vælger sine Skikkelser paa Livets
Skyggeside. Han ransager Sjæledybderne til de
mindste Detailler; at faa Sjælelivet i alle dets
Facer stillet klart frem for Læseren, det er hans
Hovedopgave, til Fordel for hvilken hans Stil
ofte bliver bred. Dog virker han ikke trættende,
fordi man føler, at han med sin dybt religiøse
Natur ikke er en kold og ligegyldig Iagttager,
men med en uendelig Medlidenhed følger de
Ulykkelige og Forkuede og søger Lysglimt selv
i den mest forhutlede Sjæl. D.’s Værker
udkom samlede i Petrograd 1882-83 og fl. Gange
senere. Af den rige Litt. om D. kan fremhæves:
de Vogué, Le roman russe [Paris 1892] og
Georg Brandes, »Indtryk fra Rusland«
[1888]).
(K. V.). H. C-e.
Dotaim ell. Dotan, et Sted lidt N. f.
Samaria, hvor der nu er en Høj, tell dotan. Iflg.
1. Mos. 37, 17 var det her, Josef traf sine
Brødre med deres Hjorder, da de solgte ham
til nogle forbidragende Købmænd.
J. P.
Dotaler (lat.) hos Romerne Slaver ell.
Slavinder, som en Fader forærede sin Datter ved
hendes Giftermaal sammen med den øvrige
Medgift, og som derfor blev Mandens
Herredømme undergivne. Nu forstaas ved D. (Dotal-
ell. Præstebønder, Pfarrbauern) i Sachsen
Bønder, der har Brugsnydelse af Kirkegodsers
(Dotalgodsers) Jord og derfor har at udrede til
Kirken ell. vedk. Præst en bestemt Landgilde
ell. i St derfor gøre Hoveriarbejde paa Kirkens,
Præstens ell. Skolens Jord.
K. B.
Dotalsystem, den romerretlige Ordning af
Ægtefællernes Formueforhold, hvorefter intet
Formuefællesskab herskede mellem dem, og kun
Mandens Forvaltning af den ham ved
Ægteskabets Indgaaelse bragte Medgift gjorde en
Undtagelse herfra (se dos). Sammen med
Romerrettens Udbredelse fortrængte det i fl. Lande
det tidligere herskende Formuefællig, men har
ikke sat Spor i nordisk Ret.
K. B.
Dotation (lat.), egl. Udredelse af Medgift.
Udstyrelse til Giftermaal. Bruges nu om Udstyr
ell. Gaver til Stiftelser ell. Uddelelse af
Belønninger til fortjente Mænd; jfr saaledes
Napoleon den Store’s Forleninger til sine
Marskaller og de store tyske D. (i alt 5 1/2 Mill.
Thaler) efter Krigene 1866 og 1870 til de
Generaler og Statsmænd, der mest havde
bidraget til det ny tyske Riges Oprettelse
og Sejre.
K. B.
dotere (lat.), yde en Dotation (s. d.).
Dothideaceæ [-ti-], Fam. af Pyrenomycetes,
har et i Reglen mørkt farvet Stroma, der er
ganske indvokset i Vævet af den Plantedel, i
hvilken Svampen lever; Sporesækkene er ikke
omgivne af en egen Væg, men er samlede i
Hulrum i Stromaet, umiddelbart omgivne af dette.
En Del Arter (Phyllachora) lever som Snyltere
paa forsk. Planter.
F. K. R.
Dotterapparat [’dåtər-] (Søv.), et
Øvelsesapparat, der er anbragt paa 1 Kanon af hvert
Kaliber i de fleste af Flaadens Skibe for - uden
Forbrug af Ammunition - at kunne indøve
Skytterne i Sigtning og Aftræk mod bevægeligt
Maal. D. er opfundet af den berømte eng.
Artilleriekspert, Admiral Sir Percy Scott og blev
indført i den danske Marine 1905. Det bestaar
af et Stativ med Sigteskiver og
Bevægelsesapparat samt et Markeringsapparat, der er skruet paa
Kanonens Forstykke. Som Maal benyttes to smaa
ensartede Kartonskiver, der er mærkede med
Prikker ell. Silhouetter af Skibe, og som,
anbragte i Stativet, ved Snoretræk kan bevæges
op, ned og til Siden foran for Kanonens
Sigtekikkerter. Disse kan indstilles saaledes, at en
Slagstift, der ved Aftrækkets Paavirkning føres
frem i Markeringsapparatet, i den ene Skive,
sætter et Mærke, der svarer til det Punkt, mod
hvilket Sigtet blev taget paa den anden Skive.
H. E.
Dotterskydning [’dåtər-] (Søv.), Skydning
med Dotterapparat (s. d.), en Øvelse, der
afholdes daglig i Flaadens Skibe med samtlige
Skytter for at vedligeholde disses
Skydefærdighed. Øvelsen kaldes ogsaa Sigte- og
Aftræksøvelse.
H. E.
Dotzheim [’dåtsha^im], By i Preussen, Prov.
Hessen-Nassau, ligger 3 km V. f. Wiesbaden
ved Banen fra Wiesbaden til Diez. (1910) 6266
Indb. D. driver Fabrikvirksomhed.
G. Ht.
Dou [då^u], Gerard (Gerrit), holl.
Genremaler fra Leyden (1613-75). Han var Elev af
Kobberstikkeren B. Dolendo, Glasmaleren P.
Couwenhorn og af Rembrandt; fra denne fik
han den fine Clairobscur, den samlede
maleriske Virkning. Medens Rembrandt gik over til
et stedse bredere og dristigere Foredrag,
udviklede D. sig i Retning af en overordentlig
minutiøs Malemaade, en pertentlig Gengivelse af
holl. Interiører, ofte i kunstig Belysning, hvor
de enkelte Genstande, Brysselertæpperne med
deres fine Traade, Glober med Landomrids og
Navne etc. er sete som gennem en Lup, men
med et malerisk forstaaende Blik. D. er
saaledes blevet Hovedet for »Leyden-Skolen«,
Kabinets- og Finmalerne Van Mieris d. Æ.,
Slingelandt o. m. a. var hans Elever. En lun
borgerlig Hygge, et stille Velvære slaar Beskueren i
Møde fra disse D.’s mikroskopisk nøjagtige
Smaamalerier. Skønt D.’s Foredrag var saa
omhyggeligt, fik han dog malet over 300 Billeder.
Hans smaa Halvfigurer i Vinduesnicher ses i
de fleste Samlinger, Dresdens og Münchens
Galerier ejer hver henved en Snes af hans
Bilder, Eremitage-Galeriet i Petrograd, Rijksmus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
