Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drageblod (lat. sanguis draconis), en Fællesbetegnelse for fl. Sorter rød Harpiks - Drageblod, en rød Rhinskvin fra Egnen om Drachenfels. - Drageblodstræ, se Dracæna og Pterocarpus. - Dragebug, det Punkt af Maanens Bane, som er længst fra Ekliptikken. - Dragedollar, kin. Sølvmønt, prægedes for faa Aar siden en kort Tid med Billedet af en - Drage paa i den ny Møntanstalt i Kanton - Dragedukke, i Overtroen: en menneskelignende Figur, der mentes at være Bolig for en Dæmon - Dragée (fr.), en Slags Konfekt, der enten er æg- ell. mandelformet - Drageflyver, tidligere meget anvendt Betegnelse for Aeroplaner (Flyvemaskiner) i Modsætning til Vinge- ell. Skrueflyvere. - Dragehale, se Dragehoved. - Dragehoved (Dracocephalum L.), Slægt af Læbeblomstrede (Katteurt-Gruppen), fleraarige Urter - Dragehoved, i Arkitekturen Betegnelse for de i fantastiske Dyrehovedformer udsavede Planker - Dragehoved og Dragehale, astrologiske Betegnelser for Maanebanens op- og nedstigende Knude. - Dragelinie, Maanens Knudelinie ell. den rette Linie, hvorefter Maanebanens Plan skærer Ekliptikkens Plan. - Dragemaaned, se Maaned.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
medens den sidste Rest vindes ved Udkogning
med Vand og Presning og gaar i Handelen som
uregelmæssige Klumper (s. d. in massis). Disse
Sorters forsk. Værdi beror paa deres ulige
Indhold af Urenheder, idet selve D. er af ens
Kvalitet i dem alle. Den bedste D. er næsten
sortagtig rød, har en svagt sødlig, krydret Smag
og er uigennemsigtig. Den opløser sig let i
Alkohol, men kun meget vanskelig i Æter, et
Forhold, som ofte kan tjene til Paavisning af
Forfalskninger. Af andre Slags D. kan nævnes
den afrikanske ell. kanariske af
Dracæna Draco, den vestindiske af Pterocarpus
Draco, den meksikanske af Croton
Draco og den sydamerikanske af de to
sidstnævnte Planter. Den sokotrinske D.,
der paa Sokotra udvindes af Dracæna Cinnabari
ved Indsnit i Stammen, har ved Siden af
den ostindiske D. fundet Anvendelse i Europa.
D. anvendtes tidligere som adstringerende
Middel i Medicinen, nu især til Rødfarvning af
Spiritusfernis og Politur for Trævarer, til
Farvning af Sten, Tandpulver og Horn, til
Undergrund for Forgyldning og som Ætsegrund,
særlig ved Zinkætsning.
K. M.
Drageblod, en rød Rhinskvin fra Egnen om
Drachenfels.
Drageblodstræ, se Dracæna og
Pterocarpus.
Dragebug, det Punkt af Maanens Bane, som
er længst fra Ekliptikken.
Dragedollar, kin. Sølvmønt, prægedes for
faa Aar siden en kort Tid med Billedet af en
Drage paa i den ny Møntanstalt i Kanton.
Vægten var fastsat til 7 Mace 3 Cand (Cash) =
420,88 Troygrains - 27,27 g - for Underafdelingerne,
1/2 D., 20 og 10 Cents, i Forhold -,
Finhed 900. Senere nedsattes Vægten til 7
Mace 2 Cand (= 415,08 Grain = 26,9 g). Men
Kineserne foretrak de gl. kendte Mønter og
vægrede sig ved at benytte de ny, hvorfor
Udmøntningen, efter at der 1890-91 var slaaet et
Beløb af i alt 2854137 D., hvoraf 43000
Etdollar-Stykker, standsedes. Nominalværdien af D. =
0,72 Tael.
(N. J. B.). Th. O.
Dragedukke, i Overtroen: en
menneskelignende Figur, der mentes at være Bolig for en
Dæmon og at kunne trække Rigdom til sin Ejers
Hus; den var dannet af Mandragora-Plantens
Rod (der havde en vis Lighed med en
Menneskeskikkelse). Den store Mængde af Folk synes
dog kun at have vidst, at det var en »lille
Fanden« (P. Syv) ell. en Husnisse, som Herren
ved Nytaarstid satte det Arbejde for, han skulde
gøre i Aarets Løb. Troen paa D. optræder fra
c. 1650 som meget alm. i Danmark; Holberg
spotter den i »Abracadabra« (1752) og Falsen i
»Dragedukken« (1797).
A. O.
Dragée [dra’зe] (fr.), en Slags Konfekt, der
enten er æg- ell. mandelformet. Det er en Skal
af en meget haard hvid Sukkermasse, inden i
hvilken der er lidt Likør, en Mandel ell. andet
lgn. Forsk. Slags stærk Medicin, der er
vanskelig at tage ind, tilberedes som D.
R. H.
Drageflyver, tidligere meget anvendt
Betegnelse for Aeroplaner (Flyvemaskiner) i
Modsætning til Vinge- ell. Skrueflyvere.
H. C. U.
Dragehale, se Dragehoved.
Dragehoved (Dracocephalum L.), Slægt af
Læbeblomstrede (Katteurt-Gruppen), fleraarige
Urter med helrandede, takkede ell. haanddelte
Blade. Blomsterne har et tolæbet Bæger med
talrige Nerver, og de to bagerste Støvdragere
er de længste. Kronbladene er oftest blaa eller
røde. Omtr. 25 Arter. Almindelig D. (D.
Ruyschiana L.), med liniedannede, i Randen
tilbagerullede Blade og store blaa Blomster i et
kort sammensat Aks, vokser paa tørre Steder i
det østlige Norge. Timian-D. (D.
thymiflorum L.) har æglancetdannede og groft takkede
Blade og en lille, blegblaa Krone, der næsten
skjules af Bægeret. Paa Marker og Enge,
sjælden baade i Danmark og Norge (østlige).
A. M.
Dragehoved, i Arkitekturen Betegnelse for de
i fantastiske Dyrehovedformer udsavede
Planker, der som Afslutning for den over
Mønningen opsatte ornamenterede Tagkam kroner
Gavlspidserne paa nogle af de norske
Stavkirker (Borgund, Lom og Garmo). Motivet
kendes ogsaa fra samtidige norske
Helgenskrin af Husform, og udtrykkelig nævnt
som D. forekom det paa Datidens Skibe. Dog maa
det siges, at de bevarede Eksempler ikke tillader
nogen nøjere Bestemmelse af Hovedets Art, og i de
fleste Tilfælde er D. blot et mere ell.
mindre fantastisk Dyrehoved, stammende fra den
yngre Jernalders Dyreornamentik
(smlg. Brand). (Litt.: »Norske
Fortidsminders Aarsberetning« 1906, S. 57 ff.).
C. A. J.
 |
Fig 1. |
|
Fig 2. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
