Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dragt (af plattysk dragen, bære) kaldes under eet alt, som bruges af Mennesket til at klæde sig med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
næsten hele Legemet. Alder ell. Kulde kunde
nøde Mændene til at anlægge en
Underklædning, Chiton. Det var ogsaa et firkantet
Stykke Tøj, 120 cm langt og 60 cm bredt. Ved
Sammenfoldning dannedes en kvadratisk Sæk,
aaben foroven og forneden, hel paa venstre og
sammensyet paa højre Side paa nær to Splitter
til Armhuller. Den var hæftet paa Skuldrene og
holdtes sammen om Livet ved et Bælte. Unge
Mænd bar en mindre Plæd, Chlamys, som
kun naaede til Knæet. Chiton var hvid,
Himation kunde have Farve. Den første var ofte af
Linned, den sidste af Uld. Ældre Mænd gik med
blottet Hoved ell. drog en Flig af Himation
over det. Ynglinge havde smaa, flade Hatte af
Filt lig Hermes’ Petasos. Paa Fødderne
bares Sandaler, Sko, høje Støvler. Kvinderne bar
Chiton og Himation. Under Chiton snørede de
et Baand for at bære Brysterne op; dets Ender
kunde krydses uden paa Chiton for at give
dem Form. Desuden anlagdes mod Kulde et
kort Lændeskørt, der undertiden var tildannet
som vore Svømmebukser. Chiton’s og
Himation’s Kanter kunde være smykkede med Borter
af dybtfarvet, vægtigt Tøj for at give Sømmen
Tyngde og Fasthed, ell. de havde malede,
udsyede eller udklippede Ornamenter (Fig. 1).
Man har fundet Rester med paatrykkede
Guldblade. Underklædningen var af Linned.
Overklædningen af Uld; sidstnævnte Stof var det
fremherskende og nationale i Modsætning til
Linnedet, der opr. var indført og regnedes for
kvindagtig Luksus.
Den Form paa Chiton, som er mest kendt
gennem Billedhuggerværker, er gengivet i Fig. 2
og bestaar af et For- og Bagstykke, begge
længere, end Personen, der skal bære den, er høj.
Stykket foldedes om efter Linien ef, og den
nedfaldende Del hed Diploidion. De to
Stykker hægtedes paa Skuldrene, Snipperne
cga og hfb faldt ned langs Legemets Overdel til
qr. Om Livet holdtes den sammen med et Bælte
ki og droges et Stykke op over det, saa at der
omkr. Midjen dannedes som en hængende Pose,
der skjulte Bæltet. Denne Chiton kunde være
sammensyet paa Siderne AC og BD, men
ogsaa aaben. Undertiden var Diploidion et eget
Stykke for sig, som naaede længere ned over
Hofterne og havde sit eget Bælte. Det var altsaa
et Overstykke, og naar det gaves en til begge
Sider tilspidset Form, saa at det draperede sig
i sirlige Folder, hed det ogsaa Peplos (Fig.
1). Det er med dette, vistnok meget gl.
Klædningsstykke, at Athene er afbildet. Haaret
bares oppe i Nakken af Net (Fig. 3 b) ell.
Haarpunge (Fig. 3 c), og Panden var
smykket med Diadem. Over Hovedet bares Slør. Paa
Fødderne Sandaler (Fig. 3 d og e) ell. Sko.
Romernes D. var udviklet af den gr. og
i Hovedformerne som denne. Mændene bar som
Underklædning en ærmeløs Tunika, der
naaede til Knæet; undertiden over den fl. og den
yderste med Ærmer. Benene var nøgne til sent
i Tiden, da Romerne lærte Broge at kende i
Gallien. Det mest karakteristiske Klædebon var
Togaen. Det var opr. et Stykke Tøj 3 Gange
Mandens Længde paa den ene Led og to Gange
paa den anden (Fig. 4). Tøjfladen foldedes efter
Linien BD, saaledes at Punkt A faldt paa a,
hvorved der dannedes et dobbelt Lag af Tøjet.
Togaen lagdes som Himation, idet den lige Kant
bd førtes frem over venstre Skulder. Snippen
Dd slæbte foran venstre Fod; Stedet paa
Kanten, mærket 2-3, faldt paa Skulderen, Resten
af Togaen droges bag om Ryggen og frem under
højre Arm. Togaens Midtpunkt Ee naaede i
Dybde med Albuen. Dens øvrige Del droges tæt
ind til Kroppen, og Snippen Bb lagdes over
venstre Underarm ell. kastedes bagud over
Skulderen. Den Del af Snippen Dd, som er betegnet
med 4, droges op og frem foran Brystet og
dannede sinus, hvis Folder tjente som Lomme. At
ordne en Togas Stofmasser i pyntelige Læg var
en stor Kunst. Det foretoges, før den anlagdes,
med Klemmer og Naale.
Togaen sank ned til at blive Klienternes
Kendetegn og erstattedes af mindre folderige
Kapper. Romerne lærte at vurdere Broge hos de
undertvungne Folkeslag. Først indførtes de som
Soldaterklædning, men kuldskære Folk, som f.
Eks. Augustus anvendte dem, men alm. blev de
først under Honorius. Dog anses de ikke for
Hædersdragt, og endnu 395 forbødes det at bære
dem i Kejserborge. Man gik med fodside
Klæder som i Byzans virkedes i Silkebrokader.
Romerindernes D. bestod som
Mændenes af en indre, ulden, fodsid, ærmeløs Tunika
af firkantet Snit; senere forfærdigedes den af
Bomuld ell. Silke. Den var sammendraget
under Brystet med et Baand. Det var
Hjemmedragten. Af samme Form var Overkjortlen,
Stola, som var Hædersdragt, vid og længere
end Tunikaen og draget op over Livbaandet.
Den havde en foldet Garniture, indita, der
slæbte bagud og forud faldt, saa Fodspidserne
viste sig. Stolaen kunde have korte ell. længere
Ærmer. Over den bares Pallium, der lagdes
som Togaen ell. Grækerindernes Himation; at
give Foldekastet Ynde var en Færdighed, hvori
begge Køn oplærtes omhyggeligt efter gr.
Forbilleder. Farven af disse Klæder var hvid.
Brogede Klæder var i den ældre Romertid et Tegn
paa Barbari, Fattigdom ell. slette Sæder.
Hovedbeklædningen var som Grækerindernes. Der
dreves under Kejserdømmet en uhyre Luksus i
Toilettet. Frisuren var meget kompliceret,
Parykker og alle Haande Sminker og
Skønhedsmidler brugtes.
I Danmark er gjort en Række Fund af
Egekister fra den ældre Bronzealder, altsaa
henved 3000 Aar gl. De indeholdt Rester af
paaklædte Lig, hvis velbevarede D. er de ældste i
Verden. Mandens D. (Fig. 5) bestaar af en
med stor Kunst vævet Hue, hvis Traade
udadtil viser Knopper. Den kan variere i Form fra
en halv Kugle til en høj, foroven afstumpet Kegle;
endvidere en Kappe (Fig. 6) af oval Form af
groft, toskaftet Tøj, bestaaende af Faareuld og
Hjortehaar. Dens ene lange Side er bøjet om,
saa at den danner Krave om Halsen og
sammenholdes over Brystet af et Tornspænde. Paa
Kroppen bæres et firkantet Stykke Tøj af
samme Stof (Fig. 7) forsynet i de to øverste
Hjørner med Flige, til hvilke Remme ell. Baand har
været syede. Det anlagdes paa Ryggen, hver af
Siderne droges frem under Armene og lagdes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
