Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dragt (af plattysk dragen, bære) kaldes under eet alt, som bruges af Mennesket til at klæde sig med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kjortels Snit danner Overgangen til 16. Aarh.’s
Dragt.
I de første Aartier af 16. Aarh. undergik
Kjortlen fra Christian I’s Tid en Ændring (Fig. 28).
Livet blev mere tætsluttende og fik en firkantet
Udskæring om Bryst og Hals. Denne urimelige
Mode stammede fra Tyskland og kom fra Italien,
hvor de unge Mænds Trøje blev helt kvindeligt
udringet paa Hals og Bryst. Her var dette
nogenlunde i Harmoni med den øvrige lette og
luftige Paaklædning, men ved at kombineres
med den solide tyske Klædnings Pelsværk og
svære Stoffer, blev den helt ude af Mening og
maatte dækkes af et fint udsyet Skjortebryst.
Det er dette, som blev den unge Piges første
Arbejde, naar hun var udlært i »Søm«.
Brudgomsskjorten blev hendes Gave til den Elskede;
og vore Folkeviser vidner ofte om det
taalmodige Arbejde med Naalen, hvorved
Skjortebrystet »singledes«. Skødet var et Stykke for sig
og syedes i Folder om Livstykkets nedre Rand.
Det naaede i Beg. under Knæet, senere kun til
midt paa Laaret og kunde være aabent foran
(Fig. 28). Det tiltagende Brug af fint Linned
vakte Ønske om at vise dette og ikke alene i
Halsudskæringen. Livet skares for og bag op i
Splitter sammenholdte ved Næstesting, mellem
hvilke Linnedet droges frem i Puffer. Ærmerne,
der var vide, behandledes paa samme Maade.
Remmene mellem dem bragtes til at pose ved
Hjælp af indre Udstopning, og Skjortens vide
Ærmer viste sig i Splitterne i fl. Rækker
mellem Skulder og Haandlinning. Over denne D.
bares en vid og folderig Kappe (paa Tysk
Joppe, fr. jupe), opr. fodsid som i Kong Hans’
Tid senere kun til Knæet (Christian II’s senere
Tid). Den var forsynet med en meget bred
firkantet Faldkrave af Skind, der bagud rakte
ned over Ryggen, havde lange opsplittede
Ærmer (Fig. 29 [Erik Thott, d. 1533]), og hele
Kjortlen var foret med Skind, som viste sig
langs Forkanterne, paa den brede Skulderkrave
og gennem Ærmernes Split. Haaret bares som
før 1500 langt, men afskaaret tværs over
Panden og dertil først raget Ansigt, senere
Fuldskæg. Paa Hovedet flad Baret (Fig. 32) ell.
lav Hat med bred Skygge, udskaaret i Flige,
som knappedes sammen med Stifter, saa at de
vendte opad om Pullen. Paa Benene bares Hoser,
som gik til Knæet og syede Nederhoser. Paa
Fødderne lave Sko med meget brede Næser, som
efter Formen hed Andenæb, Komuler,
Bjørnekløer (rettere -»labber«, Fig. 30).
Henimod 1550 forsvandt Halsudskæringen fra
Dragten, men Pibekraven beholdtes. Skøderne
aflagdes, og den blev til Vams (Fig. 31 i
Tiden om 1520-30). Da Benene nu atter blev
helt synlige, dækkedes Underliv og Laar med
det saakaldte Overtøj (Overtog =
Overtræk, Überzug), der blev Spiren til
de senere Knæbukser. De, saavel som Ærmerne
i Vamsen, dannedes af Remme, der naaede fra
Hofte til Knæ og sammenholdtes ved Hægter,
saa at de dannede Etager af Splitter. Gennem
dem droges Puffer af et omfangsrigt og poset
For (Fig. 32 [Kong Christian III]). 1555 kom
Pludderhoserne til Danmark med tyske
Landsknægte (Fig. 33). Det var ogsaa Overtøj,
men Remmene deri hang løse uden de omtalte
Sammenhægtninger, og gennem dem vældede
Underforet. Forgæves tordnede Sjællands Biskop
1/2 Aar efter mod den »Hosedjævel«, som havde
opfundet Moden, der bredte sig rivende i alle
Stænder og ruinerede Bærerne. I Danmark
krævede Pludderhoserne indtil 50 m Tøj, i
Tyskland indtil 125.
I Kong Frederik II’s Tid (1559-88) ændrede
hvert af Mandsdragtens enkelte Stykker sig, idet
de stive spanske Moder blev gængse. Joppen
(Fig. 31) forkortedes, blev til en Kappe, skaaret
som et helt ell. næsten et helt Cirkelslag (Fig.
34) med opstaaende Krave, med ell. uden
hængende Ærmer og bares af begge Køn (Fig.
35). Trøjen (Fig. 34) blev polstret foran
og forneden forlænget som Gaasebug og
fik et Skød, skaaret glat og
sammenhængende, Ærmerne fik
Karm-Skulderstykke. Overtøjet blev til Knæbukser,
først korte til Skridtet (Fig. 34), senere
forlængede til midt paa Laarene. I begge Tilfælde
droges de over en omfangsrig, trind
Udstopning, hvortil der gik 3 Kalveskinds Fæhaar (fr.
lodier ell. touneau, tysk Heerpauken). I disse
omfangsrige Benklæder anbragtes nu
Lommer, og de gamle Punges Navn (poche, Taschen)
gik nu over paa dem. Bukserne kunde, som
Overtøjet, være sammensatte af Remme saavel
som Ærmerne. Længe efter bibeholdtes
Aabningerne som smaa Opsplitninger, der i massevis
anvendtes paa hele D. Splitterne hed Taller,
Pufferne var af Skellert. Der bares
Skulderskærf, knyttet snart paa venstre, snart paa
højre Hofte, smaa højtsiddende Pibekraver
(Ruer) og Mansketter (Rueforhænder),
spidse Sko med Splitter over Tæerne
ell. sandalagtig forsynede med Remme (Fig. 34).
Haaret havde, siden 1540 Pibekraven kom,
været kortklippet ligesom Skægget. Sidst i 16.
Aarh. barberedes dette til Knevelsbarter og Fip.
Der blev af begge Køn baaret Baretter,
senest høje Hatte med ell. uden Fjedre,
undertiden sad de hos Damerne oven paa
Haarhuer, der dækkede over Hovedhaaret
(Fig. 35).
Kvindedragten var ved Tiden om 1500
en Kjortel (robe) med sluttende Liv og
firkantet Halsudskæring, lange, vide Ærmer og
meget folderig Nederdel.
Halsudskæringen blev større og Kjolen til sidst stærkt
nedringet (Fig. 36 a). Den blottede Hals dækkedes
med det rigt broderede ell. foldede Linned ell.
med et Dolslag (plattysk dolslach), en
Modest, som det 1561 forbødes Tjenestepiger at
bære, ell. med den lgn. Koller (fr. collerette)
(Fig. 36 b). En vigtig Forandring var, at man
ved 16. Aarhundredes Midte begyndte at skære
Liv og Nederdel hver for sig. Den mandlige og
kvindelige D. fulgtes i Omændringerne, og
under spansk Indflydelse blev Kvindemoderne
endnu stivere end Mændenes. Fig. 37 viser en
fornem Dame fra Tiden efter 1550 i D. af spansk
Snit. Hovedet er dækket med en Perlehue.
Ærmerne, som er af eget Stof, har
Udpolstringer ved Skuldrene. Kjolelivet er
højhalset, og Pibekrave bæres. Denne
kunde antage saadanne Bredder, at Maden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
