Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dragt (af plattysk dragen, bære) kaldes under eet alt, som bruges af Mennesket til at klæde sig med - Dragt, se Dragtsade1. - Dragt, D.-Brusk, D.-Grube, D.-Hjørne, se Hov. - Dragtsadel, den Sadel, der ved Gaffelstangseletøj benyttedes til Stanghaandhestens Seletøj - Draguignan, By i det sydøstlige Frankrig, Hovedstad i Dept Vart. - Dragumis , Stephan, gr. Politiker, (1842- ) - Dragut (Thorgu), Bei i Tripolis og bekendt Sørøver, ( -1565) - Dragværk er det ældste af de Broderier, der hører ind under Hvidsøm (s. d.). - Dragør, købstadlignende Landsby paa den østligste Spids af Amager, Kbhvn's Amt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den toradede Knapning. Knæbukserne var 1825
kun at finde hos Bønder. Pantalonerne
(s. d.) begyndte at faa Stropper under
Støvlesaalen og brugtes endnu af Kong
Christian IX i hans senere Aar. Fig. 55 viser ikke en
Overfrakke. Det er en Spadseredragt fra 1841.
Lommerne beholdt den til 1845, da de forsvandt
sammen med Kjolens; Fodtøjet var Sko og
Støvler. I Fyrrerne gik Herrer med »Bruneller«.
1850 kom Ankelskoene. Ved 1805 indførte Lord
Spencer en Trøje, der bares som Overstykke.
Samtidig kom et andet eng. Overstykke,
Carrick (ogsaa et Personnavn), med fl. Skulderslag;
det ses nu kun i Kuskedragter. 1813 bragte lange
Snorefrakker à la polonaise. Redingoten
fra 18. Aarh. (riding-coat) blev til let Overtøj
og sammen med Paletoten efter 1850 ogsaa
brugt om Sommeren. Ved samme Tid kom
Jaketten, som Hjemme- og Spadseredragt, samt
Talmaen, en meget kort Overkappe.
Krim-Krigen bragte Havelocken, opkaldt efter en
eng. General. - I Damemoderne holdt
Antikomanien sig Kejserdømmet ud og, hvad
Kjolernes Kortlivethed angaar, til 1820, da der
kom lange Liv, Korsetter, vide Nederdele og de
uhyre Skinkeærmer (Fig. 56). 1834 kom
Modesten af klart Tøj, der dækkede ud over
dem, og tillige Forklædet, der ikke forhen
var optaget som Pynt i Husdragten. Fig. 57
viser dette og tillige den Haarfrisure, der er
kendt fra ældre Familieportrætter. 1841 var
Skinkernes og de glatte Nederdeles Tid forbi.
Der kom snævrere Ærmer og folderige
Nederdele med Garneringer i Etager (Fig. 58).
Frisuren kom fra England som et Barn af en
romansmægtende Tid. Det var de lange
Hængekrøller, vulgært Proptrækkere.
Fra den fr. Revolutionstid havde Sjalet
været eneste Overstykke, men det tildeltes først
den unge Pige ved hendes Konfirmation, en
Skik, som holdt sig længe, efter at Kaaber
var blevet brugelige ved 1830.
Damehattene havde før og efter 1800
været omfangsrige og ragede ofte langt frem for
Ansigtet. 1853 kom en mindre Façon, der
sluttede om Hovedet og derfor kaldtes
Kapothat (Fig. 59). Den holdt Formen Aarh. ud
med Undtagelse af en kortere Tid, hvori en
uhyre bred Sommerhat med flad Skygge, den
saakaldte Herrevinker, dominerede.
Aarh.’s Begivenhed var dog Gengangeren fra
16. og 17. Aarh. Krinolinen. Den kom i
Halvtredserne efter en lang Forberedelse gennem
Stiveskørter og sluttede brat med Treserne,
efterfulgt af en snæver og kort Damekjole. Dens
Navn tyder paa, at det opr. Stof var Haardug
(crin), det naaede dog ikke til Norden, men af
Staalfjedre, Fiskeben, ja af Tøndebaand lavedes
et Stel som en Halvkugle af urimelige
Dimensioner (Fig. 60). Hvor urimelig denne Mode
end var, blev den dog i Firserne overtrumfet
af Tournure-D., den grimmeste og taabeligste
af Kvinde-D. (Fig. 61). Damemoderne efter den
Tid har vist en stigende Tendens til at søge deres
Ideer bl. Fortidens Moder (se Moder).
Af de mangfoldige Værker om
Kostumehistorie henvises til Quicherat, Histoire du
costume en France (1874); E. Viollet-le-Duc,
Dictionnaire raisonné du mobilier français (1855
-73) (Middelalderen); Racinet, Le costume
historique (1881-88); H. Bergner,
»Handbuch der bürgerlichen Kunstalterhümer« (1906),
»Katalog der Freiherr v. Lipperheidishen
Kostümbibliothek« (1896-1904).
Bernh. O.
Dragt, se Dragtsadel.
Dragt, D.-Brusk, D.-Grube,
D.-Hjørne, se Hov.
Dragtsadel kaldes den Sadel, der ved det i
det danske Artilleri tidligere brugte
Gaffelstangseletøj benyttedes til Stanghaandhestens Seletøj,
og ved Hjælp af hvilken denne bar Gaffelstangen
i en saakaldt Dragt, der bestod af et svært
Mellemstykke af Læder med Spændehuller i
begge Ender, paa hvilket var indspændt en
venstre og en højre Dragttamp, der dannede
et Par Øjer, i hvilke Gaffelstangens Bomme
hvilede.
H. H.
Draguignan [dragi’nja], By i det sydøstlige
Frankrig, Hovedstad i Dept Var og Arrond.
D. (Provence), ligger i en frugtbar, naturskøn
Dal, 207 m o. H., ved Foden af Malmont og
Argens’ lille Tilløb Nartuby, er Knudepunkt paa
Lyon-Banen og har (1911) 9974 Indb., Industri
i Silke, Sæbe, Olie og Læder, Silkeavl og livlig
Handel med Korn og Olivenolie. D. er Sæde for
en Underret og en Handelsdomstol, har et
Kommunal-Collège, et Lærerseminarium og fl. andre
Læreanstalter, et arkæologisk Mus. og et
Bibliotek (25000 Bd).
G. Ht.
Dragumis [ðragumis], Stephan, gr.
Politiker, f. 1842, studerede i Athen og Paris, blev
Dommer, valgtes 1879 til Deputeretkamret, var
1886-90 og 1892 Udenrigsminister og dannede
1910 selv et Ministerium.
Dragut (Thorgu), Bei i Tripolis og
bekendt Sørøver, f. i Lilleasien, d. 1565. Som ung
faldt han i Fangenskab hos Andrea Doria, men
løskøbtes af Sørøveren Chaireddin Barbarossa
fra Tunis, i hvis Tjeneste han traadte. Da han
1551 tog Tripolis fra Malteserridderne,
udnævnte Sultan Suleiman II ham til Landets Bei, og
her havde han sin Rede, hvorfra han plyndrede
Middelhavets Kyster. Han faldt 1565, da han
sammen med Suleiman deltog i Maltas
Belejring.
M. M.
Dragværk er det ældste af de Broderier, der
hører ind under Hvidsøm (s. d.).
R. H.
Dragør, købstadlignende Landsby paa den
østligste Spids af Amager, Kbhvn’s Amt,
Sokkelunds Herred, Store Magleby Sogn, med 1. Febr
1916: 389 Gaarde og Huse og 2085 Indb. (1801:
1583, 1860: 1728, 1880: 1831, 1901: 1609, 1906:
1537), som væsentlig ernærer sig af Skibsfart
og Lodseri, lidt Fiskeri og Bjergning af
grundstødte Skibe, en Indtægtskilde, som før har
været ret betydelig, men nu er svundet stærkt ind,
samt lidt Industri, navnlig Lærredsvæveri, der
mest besørges af Kvinderne, og Blegeri. D. har
en 1882 opført Kirke (Arkitekt: Wessel), der er
Filialkirke til Store Magleby, et Missionshus
(1897), Raadhus (1914), Fattiggaard,
Kommuneskoler, Bealskole, flere private Smaaskoler,
Gas-, Vand- og Elektricitetsværk (1906), Filial af
Amager Bank, Spareforening,
Købmandsforretninger, Bagerier, Tekstilfabrik, Gæstgiverier,
Hotel, Badehotel m. m. samt Station paa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
