Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drammen, Købstad i Buskerud Amt - Drammensbanen forbinder Byerne Kria og Drammen; 53 km. - Drammenselven (Dramselven) kaldes den Elv, som danner Afløb for Tyrifjorden - Drammensfjord (Dramsfjord), en c. 28 km lang og l-3 km bred Fjord - Drammensvasdraget (Dramsvasdraget) det Vandsystem, som efterhaanden forenes i Drammenselven - Drance, se Dranse. - Drangajøkull, en Jøkel i det nordvestlige Island Ø. f. Isafjarðardjúp. - Drangar paa Hornstrandir i det nordvestlige Island, kæmpemæssige, spidse Fjeldpyramider - Drangedal, Herred, Bamle Fogderi, Bratsberg Amt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jernbanen sig i den sydgaaende
Jarlsberg-Bane og den vestgaaende Randsfjord-Bane.
De fleste offentlige Bygninger ligger paa
Bragernes, saaledes Børsen og Raadhuset ved
Bragernes Torv og længere mod N. Teatret ved
Parken samt Ridehus, Sygehus og Børneasyl. Paa
Strømsø-Siden ligger Norges Bankafdeling,
Latinskolen samt Britannia Hotel og Hotel Central,
de to største i Byen. Hver af Byens 3 Dele har
nu sin egen Kirke, den deles i 2 Sognekald, idet
Bragernes er eet Sognekald og Strømsø det
andet med Tangen som Anneks. D. har sin
største Bet. som Handelsby, og det er væsentlig
Trælast, Træmasse og Papir, som herfra
udføres. Handelsflaaden udgjorde i 1911: 40
Dampskibe og 32 Sejlfartøjer med henh. 45197 og
43458 t Drægtighed. 1911 ankom Nettotonnage
152366 og afgik 179925. Handelsomsætningen
udgjorde 1909: Indførsel en Værdi af 10,9 Mill. Kr
og Udførslen 21,3 Mill. Kr; Toldindtægterne
udgjorde 1,6 Mill. Kr. Antagen Indtægt for 1910:
11,3 Mill. Kr og Formue 36,7 Mill. Kr. Samlet
Byskat for 1910: 898262 Kr. Fabrikdriften er
heller ikke ubetydelig; af Fabrikker kan nævnes et
særdeles godt anset Jernstøberi (det eneste i
Norge, hvor ogsaa Statuer o. a. Kunstværker i
Bronze støbes), Trikotagefabrikker, Dampsave,
Savbrug og Høvleri, Ølbryggerier, Mejerier
foruden mange andre. Byen har eget
Elektricitetsværk med Kraftoverføring fra Gravfoss, som
ejes af D.’s Kommune. Der vælges en
Stortingsrepræsentant for Bragernes og en for Strømsø
med Tangen. D. har en Latinskole, oprettet 1816,
og 2 store Folkeskoler, een paa Bragernes og
een paa Strømsø med hver sin Filial;
desuden fl. mindre private Skoler. Foruden en
Afdeling af Norges Bank er der 3 Privatbanker
og 3 Sparebanker. (Litt.: Chr. Lohrman,
»Anmærkninger over D.’s økonomiske
Beskaffenhed« [Kbhvn 1771]; J. H. Strøm, »Noget
om Bragernes« [i »Samleren« II, 1788, Nr 32];
Chr. Wulfsberg, »D. før, nu og i
Fremtiden« [Kria 1864]; A. Utne, »D. og Omegn«
[1873]; »D. i 40- og 50-Aarene« [i »D.’s Blad«
1895, Nr. 50-126]).
(J. F. W. H.). M. H.
Drammensbanen forbinder Byerne Kria og
Drammen; 53 km. Dens officielle Navn er
Kria-D., men den benævnes i daglig Tale D. ell.
Vestbanen. Er nu under Ombygning til bredt
Spor og med Dobbeltspor fra Kria til
Sandviken. Banen er fremtidig tænkt drevet med
Elektricitet, hvortil Kraften sandsynligvis vil
blive leveret fra Norefaldene i Numedal.
Ombygningen til elektrisk Drift m. v. er beregnet
til 20 Mill. Kr. I Forbindelse med Ombygningen
er planlagt ny Indføring af Banen til Drammen,
ligesom ogsaa Stationsarrangementet i Kria vil
undergaa Forandringer, saaledes er der
planlagt en Forbindelsesbane fra Bestum over
Majorstuen til Grefsen Station paa Nordbanen.
M. H.
Drammenselven (Dramselven) kaldes
den Elv, som danner Afløb for Tyrifjorden, og
som falder ud i Fjorden ved Drammen. D. er
en af de vandrigeste Elve i det sydlige Norge;
i dens Løb dannes mange Vandfald, hvoriblandt
Vikerfoss, Gjeithusfoss, Embretsfoss, Dovikfoss,
Hellefoss m. fl. med Faldhøjder fra 4-17 m, og
som alle er taget i Industriens Tjeneste,
væsentlig for Fabrikation af Papir og Cellulose. D.
modtager fl. betydelige Tilløb.
M. H.
Drammensfjord (Dramsfjord), en c. 28
km lang og 1-3 km bred Fjord, der fra
Kria-Fjordens ydre, brede Bassin fører op til
Drammen. Ved Svelvik 10 km fra Mundingen snævres
Fjorden ind til et trangt Sund:
Svelvikstrømmen. Her er anlagt Befæstninger til
Fjordens Forsvar. Laksefiskeri drives i Fjorden
og Sildefiskeri i dens ydre Del. Fjorden er hele
Aaret aaben for Skibsfart.
M. H.
Drammensvasdraget
(Dramsvasdraget) er Fællesbenævnelsen paa hele det
Vandsystem, som efterhaanden forenes i
Drammenselven. Nedslagsdistriktet er paa 17342 km2 og
udgøres af Valdres, Hallingdal, Eggedal,
Hadelands og Ekers Vandsystemer. Vandkraften er
udnyttet til Drift af en stor Mængde Fabrikker,
især Træsliberier, Papir- og Cellulosefabrikker.
Drance [drã.s], se Dranse.
Drangajøkull [’draŋajökødl], en Jøkel i det
nordvestlige Island Ø. f. Isafjarðardjúp. D. har
et Areal af ca 200 km2 og en Højde af 925 m,
paa begge Sider strækker Gletschere sig ned
mod Fjordbundene, 4 mod Ø., 3 mod V., den
laveste Gletscherende paa Østsiden ligger 21 m
o. H. P. Gr. a. denne Landsdels kolde og fugtige
Klima ligger Snelinien paa D. kun 400 m o. H.
Th. Th.
Drangar [’draŋar] paa Hornstrandir i det
nordvestlige Island, kæmpemæssige, spidse
Fjeldpyramider, der strækker sig i en Række ud i
Ishavet. Paa en nærliggende Gaard af s. N.
boede Grønlands Opdager, Erik den Røde, og
hans Fader, Thorvald; her har Erik fra
Ungdommen af lært at trodse Polarhavets Rædsler,
thi den grønlandske Drivis kommer næsten
aarlig til Hornstrandir; her har Erik lært at kæmpe
med Storm og Is og at jage Sælhunde, Hvaler
og Hvalrosser og er derved blevet skikket til at
udføre de Rejser og Opdagelser, han senere
gjorde.
Th. Th.
Drangedal, Herred, Bamle Fogderi,
Bratsberg Amt, (1910) 4149 Indb., er et
Indlandsherred, der ligger paa begge Sider af
Tokevandene og det gennem disse gaaende
Vasdrag
Tørdalelv-Kragerøvasdrag-Kammerfoselven, og maa i sin Helhed betegnes som et
skovbevokset Bjerglandskab. Fjeldmassen er
overmaade sønderrevet og delt i mange mindre
Partier ved dybe Skar og Dale; de højeste
Toppe ligger i den nordlige Del af D. Hovedvej
fører som Chaussé fra Sannikedal langs
Hovedvasdragets Vestside over til Vejen langs
Nisservand i Vraadal. Jernbanen fra Kongsberg til
Kragerø, som udgør en Del af Sørlandsbanen,
er under Arbejde og gaar langs Tokevandene.
I gejstlig Henseende er Herredet delt i D.
Hovedsogn og Anneks. Bebygningen er
næsten udelukkende henvist til Dalførerne, og
Hovednæringen er Skovbrug og Agerbrug med en
Del Fædrift, navnlig i Annekset. Kommunen,
som ejer c. 50000 Maal Skov inden for Herredet,
har til Hensigt at oprette en Skovskole for
Sørlandet. Elve og Vande er særdeles fiskerige.
Antagen Indtægt 1910: 699300 Kr, Formue 5,5 Mill.
Kr. - Herredets Areal er 1054 km2, hvoraf 53
km2 Indsø
(J. F. W. H.). M. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
