Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dreadnought, et eng. Panserskib, der løb af Stablen 1906 og blev Typeskib - Dreadnought-Krydsere, Skibe af Dreadnoughttypen, hvis Fart er over 25 Knob - Dreber, Heinrich, kaldet Franz-D. tysk Landskabsmaler, (1822-1875) - Drechsel, Christian Frederik, dansk Søofficer og Fiskerikyndig, (1854- ) - Drecht, Flod i Kongeriget Holland, Prov. Holland og Utrecht, kommer fra Brasemer-Søen - Dreelit, en noget kalkholdig Varietet af Mineralet Baryt. - Dreher, Anton, tysk Brygger, (1810-1863)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
25 Knob, og Besætningens Størrelse er 1200
Mand.
De nyeste, under Verdenskrigen fuldførte tyske
D. er omtr. af samme Type som de eng.,
medens de forudgaaende var svagere armerede
(28 cm og 30 cm Kanoner). Alle andre
store Flaademagter har armeret D. med 30
og 34 cm Kanoner, men flere har forladt
Dobbeltkanontaarn-Systemet. Den amerik., ital.,
russ. og østerrig-ung. Flaade har saaledes 3,
den fr. Flaade indtil 4 Kanoner i hvert Taarn.
Ved Verdenskrigens Udbrud havde
Flaademagterne flg. Antal D.: England 19, Frankrig 4,
Rusland 0, Italien 3, Japan 0, Tyskland 13,
Østerrig-Ungarn 2, Forenede Stater 10. Under
Verdenskrigen har - indtil Efteraaret 1916 -
Forøgelsen af D. været: England c. 12, Frankrig
c. 10, Rusland 7, Italien 3, Japan 4, Tyskland
6, Østerrig-Ungarn 2, Forenede Stater 4.
H. E.
Dreadnought-Krydsere [’drednå.t-], Skibe
af Dreadnoughttypen, hvis Fart er over 25 Knob.
Panserskibenes betydelige Fartforøgelse ved
Dreadnoughternes Indførelse 1906 bevirkede,
at de hidtidige Typer af Panserkrydsere ikke
længere opfyldte Fordringen om med overlegen
Fart at kunne unddrage sig Kamp med stærkere
Modstandere. Flaademagterne gik derfor -
med England i Spidsen - over til at bygge D.
og har derved vundet at kunne bruge disse
som Kampliniens flying wing, der som en
Reserve p. Gr. a. sin store Fart hurtigt kan sættes
ind paa det Sted i Linien, der bliver
haardest medtaget i Kampen. De fremragende
Kampegenskaber, som D.-Eskadrene under
Verdenskrigen har vist sig i Besiddelse af, dels
ved hurtig Nedkæmpelse af alle andre
Panserkrydsere, dels i Kamp med Fjendens
Hovedstyrker, synes at tyde paa, at D. vil blive
Stormagtsflaadernes Hovedskibstype. De er
armerede som Dreadnoughterne, men har en noget
svagere Panserbeskyttelse. De nyeste eng. D.
er 30000 t store.
Ved Verdenskrigens Udbrud havde England
10, Japan 2, og Tyskland 4 D. Under
Verdenskrigen har - indtil Efteraaret 1916 -
Forøgelsen af D. været: England 2, Rusland 3, Japan
2 og Tyskland 3.
H. E.
Dreber, Heinrich, kaldet Franz-D.
tysk Landskabsmaler, f. 9. Jan. 1822 i Dresden,
d. 3. Aug. 1875 ved Rom. Han blev uddannet
paa Akademiet i sin Fødeby og under Ludw.
Richter. Hans harmoniske Landskaber med den
stærke Betoning af Landskabets Liniespil (i
Tilslutning til Koch’s Kunst), den mægtige og
poetiske Naturfølelse, hører til tysk Kunsts
bedste Ydelser; de henter særlig deres Emner fra
Omegnen af Rom; her hengled hans Liv stille,
ubemærket og upaaskønnet. I Dresdens Galeri
»Landskab ved Genzano med den barmhjertige
Samaritan« (1848), i Berlins Nationalgaleri et
Par Landskaber, i Schack’s Galeri i München
»Sappho« o. s. fr.
A. Hk.
Drechsel, Christian Frederik, dansk
Søofficer og Fiskerikyndig, f. i Nakskov 1. Apr.
1854, blev Sekondløjtnant i Marinen 1874,
Premierløjtnant 1876, Kaptajn 1889; ved sin
Udtrædelse af Marinen 1906 fik han Kommandørs
Karakter. I Marinen var D. i aktiv Tjeneste til
1896, de sidste Aar som Chef for Flaadens
Mærkevæsen, og deltog i et betydeligt Antal
Togter med Marinens Skibe. 1889 blev han
kongevalgt Medlem af Kbhvn’s Havneraad og
1896 Havnekaptajn i Kbhvn og Medlem af
Frihavns-Aktieselskabets Bestyrelse, hvilke
Stillinger han beklædte til 1914; i denne Periode
udførtes store Udvidelser af Kbhvn’s Havn og
Foranstaltninger til Fordel for Skibsfarten og
Trafikken paa Havnen. Medens D. 1883-86 var
Chef for Fiskeriinspektionen i Farvandene inden
for Skagen, blev der ved hans Foranledning
truffet forsk. Foranstaltninger af Bet. for
Fiskeriets Udvikling og for Kontrollen med
Udlændinges Fiskeri paa dansk Søterritorium.
Samtidig foretoges der fra Inspektionsfartøjet en
omfattende Række Undersøgelser af danske
Farvandes Fauna og Bundforhold, hvoraf
Resultaterne blev offentliggjorte i C. G. Joh. Petersen:
»Det videnskabelige Udbytte af Kanonbaaden
Hauch’s Togter« (Kbhvn 1893). D. indgav
Forslag til Ændringer i det Rigsdagen forelagte
Fiskerilovforslag og fik derved megen
Indflydelse paa Indholdet af den første for hele
Landet gældende Fiskerilov af 5. Apr. 1888. Efter
Birkedommer Fiedler’s Død blev D. 1887
Regeringens Konsulent i Fiskerisager, en Stilling,
han beklædte til 1908. Ved Fiskerilovens
Ikrafttræden faldt det saaledes i hans Lod at
organisere den nyoprettede Fiskerikontrol, ligesom det
skyldes ham, at der fra 1886 fremkom en aarlig
Statistik over Udbytte af de danske Fiskerier;
denne optoges i de siden 1888 paa Regeringens
Bekostning udgivne »Fiskeri-Beretninger«, hvis
18 første Bd (1888/89-1905/06) redigeredes af D.;
heri optoges ogsaa de aarlige Beretninger fra
den danske biologiske Station. D. har samlet sine
Iagttagelser paa Fiskeriets Omraade i »Oversigt
over vore Saltvandsfiskerier i Nordsøen og
Farvandene inden for Skagen« (Kbhvn 1890). D.
udarbejdede Forslag til Lov om Fiskeriet i de
ferske Vande, der vedtoges 1898 (stadfæstet 26.
Marts), og han forberedte Revisionen af
Saltvandsfiskeriloven, hvilket førte til Lov om
Saltvandsfiskeri af 4. Maj 1907. Paa den danske
Regerings Vegne førte D. fleraarige
Forhandlinger med den sv. Regering om Frednings- og
Ordensbestemmelser i de til begge Lande
grænsende Farvande; en Overenskomst sluttedes 1899.
D. repræsenterede ogsaa Regeringen ved
Forhandlingerne om Oprettelse af internationale
Havundersøgelser, der vedtoges i Kbhvn 1902;
i det internationale Raad for disse
Havundersøgelser har D. været Danmarks Delegerede
siden Stiftelsen og siden 1908 Generalsekretær og
Leder af det internationale Bureau for
Havforskning i Kbhvn; af den danske Kommission for
Havundersøgelser har D. været Medlem siden
1902 og er nu dens Formand.
C. V. O.
Drecht [drækt], Flod i Kongeriget Holland,
Prov. Holland og Utrecht, kommer fra
Brasemer-Søen og forener sig med
Krumme-Mijdrecht, hvorved Amstel dannes. 1824 blev den
sejlbar for store Flodskibe.
G. Ht.
Dreelit [dree’lit], en noget kalkholdig Varietet
af Mineralet Baryt.
Dreher [’dre.ər], Anton, tysk Brygger, f.
10. Juni 1810 i Wien, d. 27. Decbr 1863, overtog,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
