Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drejesyge kaldes en, særlig hos Faaret, sjældnere hos Kvæget, optrædende Hjernelidelse - Drejesyge optræder almindelig hos Yngel af Ørredarterne - Drejetaarn (Søv.), pansret Kanontaarn - Drejevægt, se Snovægt. - Drejl, opr. ethvert mønstret Hørgarnsvæv, som fremstilles uden Hjælp af Jacquard-Mekanisme - Drejning er Tildannelse af et Arbejdsstykke, som roterer om sin Akse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
denne lavtliggende og sid, ell. er Vejrliget
fugtigt, holder Æggene sig udviklingsdygtige i
forholdsvis lang Tid. I Overensstemmelse hermed
naar Sygdommen sin største Udbredelse i
fugtige Aar og kan under saadanne
Omstændigheder foraarsage meget betydelige Tab mellem
Lammene og de unge Faar i Udlandets store
Schæferier. Ved Udtørring derimod dræbes
Æggene i Løbet af en 14 Dages Tid. Optages de
inden denne Tid af græssende Faar, opløses
den temmelig haarde Skal under Mavesaftens
Paavirkning, og »Bændelormsfostrene« arbejder
sig med deres Kroge gennem Tarmvæggen for
at begynde deres Vandringer i Værtens Legeme.
De fleste af »Fostrene« forvilder sig ind i Væv,
som ikke byder dem de nødvendige
Livsbetingelser, og de gaar derfor efter kortere eller
længere Tids Forløb til Grunde; men enkelte
naar gennem Legemets store Bindevævsdrag ell.
ad Blodbanerne til Hjernen ell. Rygmarven. Her
sætter de sig fast, mister deres Kroge, og lidt
efter lidt udformer de sig til Blæreorme, som
efter 2-3 Maaneders Forløb har naaet deres
fulde Udvikling. De i Hjernen fremkaldte
sygelige Forandringer afhænger i høj Grad af de
tilstedeværende Blæreormes Antal. I enkelte
Tilfælde (f. Eks. ved Fodringsforsøg) kan
Blæreormene optræde i saa store Mængder, at
Faarene dør i Løbet af 4-6 Dage under
Symptomer paa Hjernebetændelse. Det følger af sig
selv, at Blærerne under saadanne
Omstændigheder ikke naar at blive ret store. Som oftest
lykkes det imidlertid kun eet ell. et Par af
»Fostrene« at komme op i Hjernen.
Symptomerne er da i Beg. meget mindre fremtrædende, ja
kan endog efter en halv Snes Dages Forløb tabe
sig saa fuldstændig (det latente Stadium),
at Dyrene tilsyneladende er ganske sunde. Først
naar Blæreormen efter 4-6 Maaneders Forløb
har naaet sin fulde Udvikling og er blevet af
Størrelse som en Valdnød ell. endogsaa som et
Hønseæg, giver den ved sit Tryk paa
Hjernen Anledning til en Række ejendommelige
Tvangsbevægelser, som varierer
betydelig efter Blæreormens Sæde. Meget hyppig gaar
Dyrene i Kreds, ell. de drejer sig rundt omkr.
et For- ell. et Bagben. Deraf Navnet D. Disse
Tvangsbevægelser er ofte ledsagede af mere ell.
mindre heftige Krampeanfald, og disse, i
Forbindelse med den betydelige Afkræftelse, som
forholdsvis hurtig udvikler sig p. Gr. a., at
Faarene ikke mere har Sans for Optagelsen af
Føde, gør det af med Dyrene i Løbet af 4-6
Uger. Af det ovf. anførte vil det formentlig være
indlysende, at man ikke kan vente sig noget
stort Resultat af en Behandling. Igennem en
kunstig anlagt Aabning (Trepanation) paa
Hjernekassen har man opsøgt Blæreormen og
trukket den frem, men kun et forholdsvis ringe
Procenttal af de saaledes opererede Faar
helbredes. De fleste dør, dels fordi det ikke altid
lykkes at finde Blæren og faa den ud, dels
fordi der saa let udvikler sig en heftig
Hjernebetændelse efter Operationen.
G. S.
Drejesyge optræder almindelig hos
Yngel af Ørredarterne og volder betydeligt
Tab i Dambruget. Den foraarsages af
Myxosporidien Lentospora cerebralis (Hofer)
Plehn, der ødelægger den endnu uforbenede
Brusk i Kranie, Hvirvler og saa videre,
hvorfor Forbeningen bliver ufuldkommen, saa
at de angrebne Fisk bliver vanskabte
(skævmundede, krumhalede); ofte bliver de tillige sorte
paa Halen. Da ufuldstændig Forbening af
Kranievæggen kan medføre, at denne giver efter
for Muskeltræk, og at derved Ørets
Ligevægtsorgan paavirkes, ses mange af de syge Ørreder
idelig dreje sig i rasende Hast, indtil de
udmattede synker til Bunds. Smittemaaden er
ukendt. (Litt.: Marianne Plehn, Ȇber
die Drehkrankheit der Salmoniden
(Lentospora cerebralis [Hofer] Plehn)« i »Archiv für
Protistenkunde«, V 1905).
C. V. O.
Drejetaarn (Søv.), pansret Kanontaarn, i
hvilket 1-4 Kanoners Underaffutering er fast
indbygget, saaledes at der gives Kanonerne
Sideretning ved at dreje selve Taarnet. Dette er
afbalanceret saaledes, at dets Tyngdepunkt nærlig
falder i Omdrejningsaksen. D. er opfundet af
den eng. Søofficer Kaptajn Coles og
anvendtes første Gang i den amer. Borgerkrig i det
af John Ericson konstruerede Skib Monitor.
Opr. udførtes Drejningen af D. med
Haandkraft, senere ved Dampkraft, Hydraulik ell.
Elektricitet. De svære Kanoner i alle vore
Kystforsvarsskibe er anbragte i D. (se
Affutage, Dreadnought og Kanontaarne).
H. E.
Drejevægt, se Snovægt.
Drejl, opr. ethvert mønstret Hørgarnsvæv,
som fremstilles uden Hjælp af
Jacquard-Mekanisme og derfor kun havde simple retlinede
Mønstre, fremstillede ved forsk. Slags Kipring.
Nu tages Jacquard-Stole ogsaa til Hjælp, og
man faar derved friere og større Mønstre,
omtrent som Damask; en særlig tæt og fin Sort,
vævet paa denne Maade, kaldes Dobbelt-D.
Foruden Hørgarn benyttes ikke sjælden Hamp
til de grovere Varer, og nu fremstilles meget
D. med Bomuld til Kæde ell. Islæt ell. helt af
Bomuld. D. benyttes til Lagener, Haandklæder,
Dynevaar, Madrasbetræk (oftest med farvede
Striber), Benklæder, Dækketøj o. a.
K. M.
Drejning er Tildannelse af et Arbejdsstykke,
som roterer om sin Akse, ved at aftage Spaaner
deraf ved Drejestaalet (om D. af Lervarer, se
Drejeskive). Sædvanlig er Aksen en under
Arbejdet uforanderlig Linie; alle Tværsnit i
Stykket bliver da Cirkler, Stykket selv altsaa et
Omdrejningslegeme; der foregaar da
egentlig D., ogsaa benævnt Afdrejning eller
Runddrejning; sjældnere bevæger Aksen
sig under hver Omdrejning efter en vis Lov;
der foregaar da Pasdrejning, til hvilken
Ovaldrejningen hører. Et urundt
Tværsnit kan ogsaa, frembringes ved, at man lader
Drejningsaksen være uforandret, men Staalets
Afstand variere for hver Omdrejning efter en
vis Lov. Denne Lov kan bestemmes ved en
Model, som Arbejdsstykket bliver en Kopi af,
hvorfor saadan D. kaldes Kopierdrejning ell.
simpelt hen Kopiering. De simpleste
Omdrejningsflader er Cylinderen, hvis
Frembringere alle er parallelle med Aksen, og Planet,
hvis Frembringere alle er vinkelrette paa Aksen;
man har derfor ogsaa Cylinderdrejning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
