Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dresden (hertil et Kort), Hoved- og Residensstaden i Kongeriget Sachsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Som Kongerigets Hovedstad er D. den
sachsiske Konges Residens og Sæde for de øverste
Regeringsmyndigheder, for en Overlandret og
fl. underordnede Domstole og for 12. tyske
Armékorps’ Generalkommando. Af
Undervisningsanstalter findes den 1828 oprettede kgl.
tekn. Højskole (68 Prof. og Docenter og [1913]
1340 Studerende) med fl. Laboratorier og
Samlinger samt et Bibliotek (60000 Bd); endvidere
den kgl. Dyrlæge-Højskole og det kgl.
Kunstakademi. Der er 6 Gymnasier, 3 Realgymnasier,
7 Realskoler, 3 højere Pigeskoler, et
Kadetakademi, 2 Militærforberedelsesanstalter, 3
Lærerseminarier, 1 Lærerinde seminarium, 16
lutherske og 1 katolsk Borgerskole, 42 lutherske
og 5 katolske Folkeskoler. Endvidere findes en
Handelsskole, en Havebrugsskole o. fl. a.
Fagskoler, samt et Døvstummeinstitut og et
Blindeinstitut. - Berømt er D. for sine store
Kunstsamlinger. Den værdifuldeste af disse er den
1722 grundlagte Malerisamling, der rummes i
Mus. og indeholder c. 3100 Malerier, især af
ital., flamske og holl. Mestre fra 16. og 17.
Aarh., deriblandt Rafael, Lionardo da Vinci,
Correggio, Paolo Veronese, Tintoretto, Jan van
Eyck, Rubens, van Dyck, Frans Hals,
Rembrandt, Ruisdal, van Everdingen; her findes
saaledes Rafael’s sixtinske Madonna, Hyrdernes
Tilbedelse og Marie Magdalene af Correggio,
Titian’s Venus, Kongernes Tilbedelse og Brylluppet
i Kana af Paolo Veronese, Kunstneren og hans
Hustru af Rembrandt, Paris’ Dom og
Vildsvinejagten af Rubens, Karl I, hans Dronning og
Børn af van Dyck. Af ældre tyske Mestre er
bl. a. repræsenteret Holbein, Dürer og Cranach,
af ældre fr. Claude Lorrain, Nicolas Poussin og
Watteau, og af sp. Velazquez og Murillo. I
Zwinger findes det kgl. Kobberstik-Kabinet med
henimod 500000 Blade; det zool. og det
antropologisk-etnografiske Mus. har ogsaa Plads i
Zwinger. »Grünes Gewölbe« i det kgl. Slot
indeholder en overordentlig værdifuld Samling af
Kunstgenstande (Guldsmedekunst,
Emaillearbejder m. m.), især fra den senere Renaissance- og
fra Rokokotiden. Det saakaldte »Museum
Johanneum«, der tidligere rummede
Malerisamlingen, indeholder nu den kgl. Porcelænssamling
(kin., jap. og Meissen-Porcelæn). Bl. de øvrige
Kunstsamlinger maa fremhæves den kgl.
Skulptursamling i Albertinum, som er overordentlig
rig paa Afstøbninger af antikke Kunstværker,
samt det kgl. Kunstindustrimus. Det 1556
grundede kgl. Bibliotek (570000 Bd, 6000
Haandskrifter og 30000 Landkort m. m.) er rigt paa hist.
Værker, særlig vedrørende Tysklands og
Frankrigs Historie. D. har 2 kgl. Teatre (Operahus og
Skuespilhus) og adskillige private Teatre og
Koncertsale.
D.’s Udvikling skyldes især Byens politiske og
kunstneriske Bet. Industri og Handel var
derimod tidligere ringe, men har dog i de sidste 50
Aar taget et stærkt Opsving. Vigtigst er
Cigaretfabrikationen og derefter Jern- og
Maskinindustrien; der fabrikeres en Mængde Cykler og
Symaskiner. Der er ogsaa en betydelig Industri
i Fajance, Chokolade, Straahatte og
Kunsttrykkeri og fl. store Bryggerier. 1909 fandtes i D.
4441 industrielle Virksomheder, som
beskæftigede i alt 49971 mandlige og 28922 kvindelige
Arbejdere. D. har en Fonds- og en Produktbørs,
en Hovedfilial af Rigsbanken samt 13
Aktiebanker, deriblandt Dresdener Bank med en
Aktiekapital paa 200 Mill. Rm. Handelen fremmes
derved, at D. er et Jernbanecentrum af første
Rang; her krydses to vigtige Linier
Berlin-Wien og Chemnitz-Görlitz-Breslau, to Linier
sætter D. i Forbindelse med Leipzig, og
Lokalbaner fører ud til de mindre Byer i Omegnen.
D. har 3 store Banegaarde (Hovedbanegaarden,
Neustädter- og Friedrichstädter Banegaarden)
samt fl. mindre. Sejladsen paa Elben har stadig
stigende Bet. og tjener dels Handelen paa
Magdeburg, Hamburg og Böhmen, dels
Turisttrafikken. Den indenbys Trafik besørges af elektriske
Sporvogne. Byen har 3 Gasværker, 3
Elektricitetsværker og 3 Vandværker. Der findes en
Mængde velgørende Institutioner, deriblandt 2
kommunale Hospitaler og en kommunal
Sindssygeanstalt. Byens Administration varetages af
en Overborgmester, 2 Borgmestre, 38
Raadmænd (Stadtrat) og 78 Borgerrepræsentanter
(Stadtverordnetenkollegium). Politivæsenet hører
under Staten. 1911 viste Byens Budget: Indtægt
c. 69 Mill. Rm., Udgift c. 61 Mill. Rm. Byens
Gæld var 1911 c. 165 Mill. Rm.
D.’s Omegn er usædvanlig smuk. Mod N.
strækker sig Lössnitz Vinbjerge med
Udsigtspunkter og fl. Forlystelsessteder, mod NØ.
ligger Fyrreskoven Dresdener Heide. Oven for Byen
paa højre Bred af Elben ligger Landsbyen
Loschwitz, hvor Schiller skrev »Don Carlos«.
Længere oppe ad Floden ligger det kgl.
Sommerslot Pillnitz. Mod S. ligger Udsigtspunktet
Goldene Höhe (330 m) og mod SV. Weisseritz’
smukke Dal Plauenscher Grund.
Det sachsiske Kreishauptmannschaft
D. er 4337 km2 med (1910) 1350287 Indb., deraf
1256537 luth., 76630 kat. og 4255 Jøder.
Historie. D. var opr. en Landsby,
grundlagt af Sorberne, vistnok i Slutn. af 6. Aarh.
Navnet er dannet af det gammelslaviske drezga,
Sumpskov, og Endelsen -jan, der tjener til
Betegnelse af Indbyggernavne; D. betyder altsaa
»Sumpskovbeboerne«. Den ældste By laa paa
højre Flodbred, hvor den ældste Landsbyplads
findes i Neustädter Markt. Paa venstre
Flodbred dannede sig meget tidligt en Fiskerlandsby.
I 10. Aarh. kom Sorberne ved Elben under tysk
Overherredømme, og i Beg. af 13. Aarh.
anlagdes af tyske Kolonister Staden D. ell.
Neu-D. (til Forskel fra den sorbiske Landsby
»Alten-D.«) paa venstre Flodbred; som Stadens
Grundlægger nævnes Markgrev Dietrich af Meissen.
D. omtales første Gang som Stad 1216 og maa
allerede da have været befæstet. 1274 blev D.
gjort til Residensstad af Markgrev Henrik af
Meissen, som her holdt et glimrende Hof og gav
Borgerne mange Privilegier. Efter hans Død
stod D. en Tid under Kong Venceslav af
Böhmen og siden under Markgreven af
Brandenburg, indtil den 1307 atter kom under
Markgreven af Meissen. Den vigtigste Industri i D.
var i de første Aarh. Klæde væveriet; til Byens
Opblomstring tjente ogsaa Korskirkens
Relikvie, der fra omkr. 1300 blev Genstand for
Valfarter. 1485, ved Sachsens Deling, tilfaldt D. den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
