Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drossel, Drosselfugle (Turdidæ) - Drosselbær, Navn for Frugterne af Hæg (se Kirsebærtræ). - Drosselfugle, se Drossel. - Drosselklap (Drøbelklap, Drøvlen), et drejeligt Spjæld, der indskydes paa Dampledningen til en Dampmaskine - Drosselmaskine, se Spinding. - Drosselrørsanger, se Rørsangere. - Drosselstol, se Spinding. - Drosselventil, se Ventil. - Drossen, By i Preussen, Provins Brandenburg, ligger 30 km NØ. f. Frankfurt - Drossinis, Georgios, nygræsk Digter, (1859- ) - Drost, i Norge og Sverige Drotsete, kaldtes i Middelalderen den højeste Embedsmand i de nord. Riger. - Droste-Hülshoff, Annette Elisabeth von, tysk Digterinde, (1797-1848)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
findes den ynglende i en stor Del af
Mellemeuropas Bjergegne; i Modsætning til de fleste andre
Drosler lever Arten ikke fortrinsvis i Skove,
yngler paa Jorden; i Danmark vides den ikke
at yngle, men træffes paa Gennemtræk Foraar
og Efteraar, i nogle Egne meget sparsomt, i
andre ret hyppig.
Bl. de talrige Drosler, der yngler i Asien,
træffes af og til enkelte omstrejfende Individer,
mest unge Fugle, i Danmark og Norge. Begge
Steder er truffet Sortstrubet Drossel
(Turdus atrigularis Temm.), der bebor en Del
af Sibirien og Centralasien, Brun-Drossel
(Turdus fuscatus Pall.) fra Nordasien,
Gulddrossel (Turdus varius Pall.), der hører
hjemme i Nordasien og Kina. I Norge er
desuden truffet Sibirisk Drossel (Turdus
sibericus Pall.), der bebor Sibirien og Japan. I
Mellemeuropa er truffet talrige andre asiatiske
Drosselformer, desuden nogle Gange enkelte
nordamerikanske Arter, bl. a. den smukke,
rødbrystede Vandredrossel (Turdus
migratorius L.), en i de nordamerikanske Fristater
overordentlig hyppig og velkendt Fugl.
Forsk. Arter, der egl. ikke er Drosler, har
p. Gr. a. deres Lighed ogsaa faaet Navnet;
saaledes kaldes den største af Rørsangerne
Rørdrossel, en Slægt af Digesmutternes Gruppe
Stendrosler, en af Arterne Blaadrossel. (Litt.:
A. Seebohm, A mongraph of the Turdidæ
or Family of Thrushes. Ed. and compl. by B. B.
Skarpe [London 1902]; I. Gengler, »Die
Phylogenese der Turdiden« [»Journ. f.
Ornithologie«, Aarg. 62]).
O. H.
Drosselbær, Navn for Frugterne af Hæg
(se Kirsebærtræ).
Drosselfugle, se Drossel.
Drosselklap (Drøbelklap, Drøvlen),
et drejeligt Spjæld, der indskydes paa
Dampledningen til en Dampmaskine og anvendes til
Regulering af Maskinens Gang.
H. P. C.
Drosselmaskine, se Spinding.
Drosselrørsanger, se Rørsangere.
Drosselstol, se Spinding.
Drosselventil, se Ventil.
Drossen [’dråsən], By i Preussen, Provins
Brandenburg, ligger 30 km NØ. f. Frankfurt.
(1910) 5006 Indb. D., der omtales første Gang
1252, driver Klæde- og Lærredsindustri samt
Maskinfabrikation.
G. Ht.
Drossinis [ðro-], Georgios, nygræsk
Digter, f. 1859 i Athen, Forf. til fl. Samlinger
lyriske Digte (»Spindelvæv«, »Drypsten«, »Idyller«
o. a.) og Prosafortællinger (»Breve fra Landet«,
»Tre Dage paa Tinos«, »Fortællinger og
Erindringer«); enkelte er oversatte paa Tysk af A.
Boltz, f. Eks. »Land und Leute in Nord-Euböa«
(1874) og Novellen »Amaryllis« i »Hellenische
Erzählungen« (1887) Hans Fortrin er en
levende Natursans og en yndefuld Fremstilling.
(Litt.: Marquis de Queux de St.
Hilaire, G. D. i Le monde poétique [1887]).
K. H.
Drost, i Norge og Sverige Drotsete,
kaldtes i Middelalderen den højeste Embedsmand i
de nord. Riger. Ordet D. stammer vistnok fra
det tyske »Truchsess«; paa Latin hedder D.
dapifer (Køgemester), og opr. var D. ogsaa en
Hofembedsmand, der især havde Tilsyn med det
kgl. Taffel. I Danmark fremtræder D. dog
allerede fra Valdemar Sejrs Tid som Kongens
Hjælper i hele Regeringen, han styrer alt, hvor
Kongen ikke personlig er til Stede, ind- og
afsætter de kgl. Fogeder, leder hele
Finansvæsenet og fælder ogsaa i Rettergangen Domme i
Kongens Navn, indtil dette sidste i 14. Aarh.
gaar over til den saakaldte Rettertingskansler.
Ligesom de øvrige Hofembedsmænd bliver D.
fra Kongens Tjener til Rigets Mand og faar den
ledende Plads i Rigsraadet. En lgn. Stilling
opnaaede D. ogsaa i Sverige, om end først lidt
senere end i Danmark. I Norge, hvor D. endnu
i Magnus Haakonssøn’s Hirdlov ses at være en
ren Hofemhedsmand, som Kongen udtager bl.
Skutilsvendene (Ridderne), bliver D. siden
Rigsforstander under Kongens Umyndighed,
saaledes Erling Vidkunssøn under Magnus Smek
(1323-32) og Agmund Finssøn under Oluf. Her
faldt da Embedet bort af sig selv, da Margrete’s
Søn blev myndig; men samtidig gjorde den
statskloge Dronning ogsaa i de andre Riger
Ende paa en Stilling, der var bleven
faretruende for selve Kongemagten; den sv. D. Bo
Jonssön, hvis Død gav Anledning til Opstanden
mod Albrecht af Mecklenburg, fik ingen
Efterfølger, saa lidt som hendes trofaste Tilhænger,
D. Henning Podbusk i Danmark. Heller ikke
Embedet som Rigens Marsk besatte Dronningen,
og atter fremtraadte nu ved Kongens Side rene
Hofembeder, en Hofmester, en Køgemester og
en Skænk. Da Aristokratiet igen rejste Hovedet
under Erik af Pommern, krævede det
naturligvis, at de store Rigsembeder, D.’s og Marskens,
atter skulde besættes, og Sverige fik virkelig
ogsaa en D. 1435 i Kristen Nielsson (Vasa). I
Danmark kom Embedet derimod ikke frem igen,
men Rigens Hofmester blev her Arvtager efter
D. Lige efter Enevældens Indførelse 1660
udnævntes den tidligere Hofmester Joakim
Gersdorff til Rigsdrost; da han døde Aaret efter,
forsvandt dog atter denne Titel. Ogsaa den
sønderjyske Hertug havde i Middelalderen sin D., og
endnu 1460 lovede Christian I at udnævne en D.
for Slesvig ligesom en Marsk for Holsten. - I
det nordvestlige Tyskland (Nedersachsen) har
Landdrost lige fra Middelalderens Tid og
indtil vore Dage været Navnet for den adelige
Styrer af et Fogderi; Hannover var saaledes
delt i 6 Landdrostier, der først 1885
forvandledes til Regeringskredse.
Kr. E.
Droste-Hülshoff [’dråstə-’hylshåf], Annette
Elisabeth von, tysk Digterinde, f. 10. Jan.
1797 paa Hülshoff, hendes Families Stamgods
ved Münster i Westfalen, d. 24. Maj 1848. Hun
ejede udprægede poetiske Anlæg med fin
Forstaaelse af Aandsliv, med stærk Følelse for
Naturen, særlig hendes Hjemstavns Natur, som
lever i hendes Digtning. Hun vakte 1844
Opmærksomhed med sine »Gedichte«, men især
hævede hun sig i sin Novelle »Die
Judenbuche« til gribende Virkning. Ogsaa hendes
andre Fortællinger har vundet hende Beundring
og fæstnet hendes Navn bl. den tyske Litt.’s
ypperste Hjemstavnsskildrere. Mænd som
Levin-Schücking og Hüffer har biograferet hende,
hendes Bøger er udkomne i mange Udg., indtil
nu en samlet kritisk Udg. (1. Bd 1914, G. Müller,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
