Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer / 444 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Droysen, Johann Gustav, tysk Historiker, (1808-1884) - Droz, Gustave, fr. Romanforfatter, (1832-1895) - Droz, Numa, schweizisk Statsmand, (1844-1899) - Drude, Karl Ludwig Paul, tysk Fysiker, (1863-1906)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Droysen [’drå^yz_ən], Johann Gustav,
tysk Historiker, f. 6. Juli 1808 i Treptow i
Pommern, d. 19. Juni 1884 i Berlin. Han
studerede Filologi og klassisk Arkæologi,
blev ekstraordinær Prof. i Berlin og
kaldtes 1840 til Kiel. Her tog han ivrig Del
i den slesvig-holstenske Bevægelse, forfattede den
saakaldte Kiel-Adresse 1844, havde Part i
de 9 Kiel-Professorers Protest mod det
aabne Brev, der kom til Orde i »Staats-
und Erbrecht des Herzogtum
Schleswigs« (1846), og udgav sammen med
Samwer »Afitenmässige Geschichte der
dänischen Politik« (1850), en hadefuld og
upaalidelig Fremstilling, der ikke er sin Forf.
værdig. Efter Oprørets Udbrud sendte den
provisoriske Regering ham som sin Tillidsmand til
Frankfurt, hvor han ganske sluttede sig til det
nationale tyske Kejserparti under Dahlmann’s
og Gagern’s Ledelse; ligeledes havde han Sæde
i den slesvig-holstenske Landsforsamling. 1851
udnævntes han til Prof. i Jena og kaldtes 1859
til Berlin, hvor han virkede til sin Død. D. har
udfoldet en betydelig Forfattervirksomhed,
under hvilken han har lagt stor Alsidighed for
Dagen, ligesom han ogsaa var en af den
moderne tyske Historieskrivnings bedste Stilister,
en Egenskab, der bl. a. kommer til Syne i de
Overs. af Aischylos og Aristofanes, han
forfattede i sine yngre Dage, da han mest syslede
med Oldtidens Historie. Han skrev: »Geschichte
Alexanders des Grossen« (1833; 4. Udg. 1892),
en stærkt idealiserende Skildring, og »Geschichte
des Hellenismus« (2 Bd, 1836-43; 2. Udg. i 3
Bd 1877-78). Siden vendte han sig mod
moderne Historie og skrev »Geschichte der
preussischen Politik« (14 Bd 1855-86, til 1756), i
hvilken han søger at vise, hvorledes Huset
Hohenzollern altid har støttet Rigsenheden i
Tyskland. Desuden kan mærkes: »Vorlesungen über
das Zeitalter der Freiheitskriege« (2 Bd, 1846;
2. Udg. 1886) og »Leben des Feldmarschalls
Grafen York« (3 Bd, 1851-52; 10. Udg. i 2 Bd,
1890). En Udsigt over sin Videnskabs Filosofi
og Metode har han givet i det noget uklare
»Grundriss der Historik« (1868; 3. Udg. 1882).
D. udkastede Planen til og ledede Udgivelsen af
den store Aktstykkesamling »Urkunden und
Aktenstücke zur Geschichte des Grossen
Kurfürsten« (1867 ff.). - Hans Søn, Historikeren
Gustav D., f. 10. Apr. 1838, d. 17. Novbr
1908, var siden 1872 Prof. i Halle. Foruden en
talrig Række Afh. til 16. og 17. Aarh.’s Historie
har han udg. »Gustaf Adolf« (2 Bd, 1869-70)
og »Bernhard von Weimar« (2 Bd, 1885). Han
har ogsaa udg. et hist. Atlas.
Kr. E.

J. G. Droysen

Droz [dro], Gustave, fr. Romanforfatter,
f. i Paris 9. Juni 1832, d. smst. 22. Oktbr 1895,
uddannede sig først til Maler og udstillede 1857
-65 adskillige Figurbilleder paa Salonen. Til
La vie parisienne skrev han en Række
overordentlig lunefulde og i Stilen raffinerede
Skitser, der samledes under Titlen Monsieur,
Madame et Bébé (1866) og med eet Slag gjorde ham
berømt. En ny Samling Entre nous udkom 1867,
intime Skildringer af det fine Verdensliv, der
er pikante og spydige indtil Satire, elegante og
lette indtil Letfærdighed; nogle giver ogsaa
vittige Landlivsbilleder, en enkelt L’omelette er
særlig berømt for sin gratiøse Naturstemning.
Af disse Skitser foreligger paa Dansk »Under
fire Øjne« ved Rich. Kaufmann (1873) og »Han
og hun - intime« ved Josephine Aarbye (1910).
Først nu aflagde Forf. sit Pseudonym Gustave
Z. og skrev en sammenhængende vittig Satire
med udmærkede Interiører af aristokratisk
high-life, Le cahier bleu de Mlle. Cibot (1868).
D. indtraadte derpaa i Redaktionen af Revue
des deux mondes, hvor flg. Romaner først
fremkom: Autour d’une source (1869), Un paquet de
lettres (1870), der ironiserer over en Godsejer,
som bliver godgørende og folkelig for at opnaa
Valg til Kamret, Babolain (1871), Les étangs
(1875), et pietetsfuldt Suk tilbage til l’ancien
régime og Noblessen før Revolutionen, og Une
femme génante (1875), der paa ny indeholder
vittige Provinsskildringer og med lunefuldt
Skarpsind analyserer en Enkemands forelskede
Vedhængen ved sin Hustrus jordiske Rester. Det
Omslag, der efterhaanden foregik hos Forf. i
konservativ Retning til Misnøje med de
republikanske Forhold, fandt stærkt Udtryk i
Tristesses et sourires (1884). Aaret efter udkom
L’enfant.
S. Ms.

Droz [dro], Numa, schweizisk Statsmand,
f. 27. Jan. 1844 i Kanton Neuchatel, d. 15. Decbr
1899, blev 1862 Lærer, men grundlagde allerede
1864 et radikalt Blad, National Suisse. 1869
valgtes han til Kantonsforsamlingen og 1871 til
Kantonets Regering; i denne Stilling
gennemførte han vigtige Forbedringer i Skolevæsenet.
1872 fik han Sæde i det schweiziske Ständeraad,
valgtes 1875 til dets Formand og kørt efter til
Medlem af Forbundsraadet; han blev genvalgt
5 Gange og sad i alt 17 Aar i sit Lands Regering
samt var 2 Gange (1881 og 1887)
Forbundspræsident. D. afgik ved Udgangen af 1892 for at
overtage Ledelsen af det internationale Bureau
i Bern for Samfærdselen. Foruden mange
mindre, politiske Afh. har D. skrevet Manuel
d’instruction civique (1884) med tilhørende Cours
élémentaire d’instruction civique (1885).
E. E.

Droz [dro], Pierre Jacquet, schweizisk
Mekaniker (1721-90), opfandt som Urmager
forsk. Forbedringer i Urmageriet. Særlig er han
blevet kendt ved en Skriveautomat. Sønnen
Henri Louis (1752-91) konstruerede en
Automat, der forestillede en klaverspillende
Pige, som efter endt Spil rejste sig op og hilste
paa Selskabet.

Drude [’dru.d_ə], Karl Ludwig Paul, tysk
Fysiker, nedenn.’s Broder, f. 12 Juli 1863 i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>