Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drummond, Henry, skotsk Forf. og Prof. i natural theology (1851-1897) - Drummond, William, skotsk Digter (1585-1649) - Drummondsk Lys. intensivt hvidt Lys, som tidligere er anvendt ved Effektbelysninger i Teatre - Drummond Sø, se Dismal Swamp. - Drumont (tysk: Trumenkopf), Bjerg i Vogeserne, paa Grænsen mellem Elsass og det fr. Dept Vosges, 6 km NØ. f. Bussang - Drumont, Édouard Adolphe, fr. Forf., (1844- ) - Drumouchter Pas, Pas i den midterste Del af Grampians-Bjergene i Skotland - Drury-lane-Teater, London's ældste Nationalteater, grundlagdes 1639 - Druse kaldes i Mineralogien en Samling af Krystaller - Druse (bot.), d. s. s. Krystalstjerne, er et morgenstjerneformet Agglomerat - Druser er Navnet paa en Række Stammer, som har Bolig i den sydlige Del af Libanon og Antilibanon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Samling af hans mindre Afh. findes i »Nyt Lys
over gl. Sandheder« ved B. Hall (1891). 1894
udgav han The Ascent of man, som fortsætter
Tankegangen fra »Naturens Lov i Aandens
Verden«. Hans Styrke er hans Metode, hans
Fremstillingsmaade, han er meget ensidig, meget
begrænset, han springer store Stykker af
Kristendommen over, men fornægter ikke, han kender
sin Begrænsning, og inden for den er han en
Mester. Som Taler og Studenterprædikant har
han øvet en mægtig Gerning, især bl. Edinburghs
Studenter, men ogsaa videre strakte hans
Indflydelse sig, til Amerika og Australien, som
han har gæstet. (Litt.: The Life of H. D. by
George Adam Smith [London 1900]).
(H. O-d.). A. Th. J.
Drummond [’dramənd], William, skotsk
Digter (1585-1649), studerede i Edinburgh,
rejste derefter i Frankrig og bosatte sig 1610 paa
sit Fædrenegods Hawthornden, hvor Ben Jonson
besøgte ham. Han har skrevet smukke Sonetter
(Prøver paa Dansk ved Ad. Hansen i »Engelske
Sonetter indtil Milton« [»Tilskueren« 1892]), en
Samling »Madrigaler og Epigrammer« og en
Velkomsthilsen til Kongen (Forth Feasting etc.
[1617]). Af hans Prosaværker nævnes History of
the Five Jameses. D.’s Værker er trykte i
Chalmers’ British Poets (5 Bd); Ben Jonson’s
Conversations with W. D. of Hawthornden er udg.
for Shakespeare-Selskabet ved David Laing
(1842). (Litt.: Prof. Masson, D. of
Hawthornden [1873]).
I. O.
Drummondsk Lys [’draməndsk-]. Lader man
en Knaldgasflamme (den Flamme, som
fremkommer ved Forbrændingen af 1 Rumdel Ilt og
2 Rumdele Brint) virke paa et Stykke Kalk ell.
Kridt, frembringes et intensivt hvidt Lys, som
efter Opfinderen har faaet Navn af D. L. Dette
Lys, som tidligere er anvendt ved
Effektbelysninger i Teatre, til Laterna magica o. l., er nu
næsten ganske fortrængt af det elektriske Buelys.
Abs. L.
Drummond Sø [’dramənd-], se Dismal
Swamp.
Drumont [dry’må] (tysk: Trumenkopf), Bjerg
i Vogeserne, paa Grænsen mellem Elsass og det
fr. Dept Vosges, 6 km NØ. f. Bussang, naar i
Grand-D. 1226 m. Paa Vestsiden af D.
udspringer Bækken la Hutte, en af Mosels Kilder.
G. Ht.
Drumont [dry’må], Édouard Adolphe,
fr. Forf., f. 3. Maj 1844 i Paris, blev tidlig
Journalist og var Medarbejder af fl. frisindede
Blade, mest som Teateranmelder o. desl. Han
udgav 1878 et Pragtværk Les Fètes nationales à
Paris, og vandt 1879 Akademiets Prisbelønning
ved sit Skr. Mon vieux Paris (2. Rk. 1897). Med
Romanen Le dernier des Tremolin begyndte han
s. A. sine Angreb paa Jøderne og fortsatte især
i La France juive (2 Bd, 34, Udg. 1886), der
er et af Antisemitismens Hovedværker, og hvori
han ikke alene giver Jøderne Skyld for alle
Frankrigs Onder, men ogsaa i sin Fanatisme
paastaar om alle dem, der har forvoldt Landet
Ulykker, at de er ell. dog nedstammer fra
Jøder. Tallet paa »Semitter« naar derved op til en
foruroligende Højde, og D. viger ikke tilbage
for at ophidse til ligefrem Jødeforfølgelse
aldeles som i Middelalderen. I samme Retning gik
hans Blad La libre parole (1886-1907) og fl.
andre Skr, og D. har haft adskillige Dueller i
Anledning af sine Angreb paa Jøderne. Efter
forgæves at have søgt Valg til
Deputeretkammeret 1895, opnaaede han 1898 Valg i Algier som
Talsmand for Antisemitismen, men vandt ingen
Indflydelse og blev ikke genvalgt 1902.
E. E.
Drumouchter Pas [’dramåKtə-], Pas i den
midterste Del af Grampians-Bjergene i Skotland
(442 m), hvorover Highland-Jernbanen fører.
G. Ht.
Drury-lane-Teater [’dru.ri-’£ein-], London’s
ældste Nationalteater, grundlagdes 1639 og fik
Navn efter den Gade, i hvilken det ligger. D.
ødelagdes adskillige Gange af Ildsvaade, sidst
1809, og 1754 af Pøblen, der i Forbitrelse over,
at fr. Skuespillere optraadte der, demolerede
Skuepladsen. Den nuv. Bygning, der indviedes
1812 og fornyedes 1860, rummer c. 4000
Personer.
Druse kaldes i Mineralogien en Samling af
Krystaller, der sidder fast paa et fælles
Underlag, fra hvilket de er voksede ud.
(N. V. U.) O. B. B.
Druse (bot.), d. s. s. Krystalstjerne, er et
morgenstjerneformet Agglomerat af spidse,
pyramideformede Krystaller af organiske
Kalksalte. De opstaar i Cellesaften ved
Udkrystallisering af en overmættet Opløsning og er ofte,
trods deres alm. Udbredelse, af Bet. i
systematisk og farmakognostisk Henseende.
V. A. P.
Druser er Navnet paa en Række Stammer,
som har Bolig i den sydlige Del af Libanon og
Antilibanon samt i Landskabet Hauran, Ø. f.
Jordan, og som udmærker sig ved en religiøs og
politisk Særstilling. De udgør f. T. c. 90000; det
er navnlig efter 1860, at de har udbredt sig i
Hauran, medens de i Libanon stadig trænges af
de N. f. dem boende kristne Maronitter;
Jernbanen fra Beirut til Damaskus danner omtr.
Skellet mellem de to Folk. D.’s Nation er
opstaaet ved en Blanding af de arab. Indvandrere
med den gammelsyriske Befolkning, dog
saaledes, at dette sidste Element stadig har
bevaret Overvægten. Deres Sprog er Arabisk;
derimod er saavel deres Religion som deres
politiske Forfatning afvigende fra deres Naboers. D.’s
Religion er sammensat af mange forsk.
Elementer; den kan nærmest betegnes som en Slags
Gnosticisme, hvori der dog har indblandet sig
Levninger af gammelsyrisk Hedenskab, baade
Soltilbedelse og Astarte-Dyrkelse, og endelig er
den stærkt paavirket af Islam. Dens
Hovedsætning er, at Gud er een; han træder kun i
Forhold til Menneskene gennem en Rk. af
Inkarnationer; den sidste Legemliggørelse af
Guddommen fandtes i den fatimidiske Kalif i Ægypten,
Hakim bi-amrillah (996-1021). Dennes mystiske
Død (han forsvandt efter de arab.
Historieskriveres Beretning pludselig) gav Muhammed
ibn Ismael ed-Darasi Anledning til
Proklameringen af disse Teorier, som dog i
Ægypten kun fandt ringe Tilslutning, hvorfor han
maatte flygte. Hans Elev Hamza ibn Ali,
der satte dem definitivt i System, fandt i
Syrien en gunstigere Jordbund. D.’s Lære
indeholdes i 111 Afh., som der med en mystisk
Eksklusivitet vaages over; det er ikke alle D., der
har Kendskab til disses Indhold, men kun en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
