Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Du Bois-Reymond, Emil, tysk Fysiolog, (1818-1896) - Du Bois-Reymond, Paul, tysk Matematiker, (1831-1889) - Duborg - i Aktstykker og senere: Flensborghus -, befæstet Slot paa »Mariebjerget«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til de fys. og kem. Kræfter, der virkede i den
»døde« Natur. Det var egne, ukendte Kræfter,
»Livskræfter«, der virkede i den levende Natur.
Følgelig var det unyttigt og paa en vis Maade
formasteligt at anvende de eksakte Videnskabers
Metode paa Udforskningen af Livets Funktioner.
Ganske vist var der allerede tidligere begyndt
en Kamp mod dette ethvert Fremskridt
kvælende System, i Frankrig af Magendie, i
Tyskland af Lotze o. a.; men det er den Kreds af
unge Mænd, der sluttede sig om Johannes
Müller: Helmholtz, Ludwig, Brücke, D. o. fl. i
Tyskland og Claude Bernard i Frankrig, hvem
Æren tilkommer for at have brudt Systemet og
genfødt Fysiologien, idet de gjorde den til en
eksperimental eksakt Naturvidenskab. Det er
D.’s store Fortjeneste at have bearbejdet
et af de vanskeligste Afsnit af Fysiologien -
den alm. Nerve- og Muskelfysiologi - ud fra
dette Synspunkt. Den første Opgave, som J.
Müller stillede den unge Mand, var en
Undersøgelse af de elektriske Strømme i den dyriske
Organisme. Opgaven blev afgørende for D.’s
Udvikling. Hele hans videnskabelige Gerning
drejer sig saa godt som udelukkende om dette
og beslægtede Spørgsmaal. 1843 kom hans første
Arbejde: »Vorläufiger Abriss einer Untersuch.
über die sogenannte Froschstrom«, 1848 fulgte
1. Bd af det store, bredt anlagte Værk,
»Untersuchungen über thier. Elektricität«, hvis 2. Del,
efter at den opr. Plan til Dels er brudt, udkom
i 3 Afdelinger 1849-60 og 1884. I Tidsrummet
1856-76 udgav han desuden en Række enkelte
Afh., der for største Delen er samlede i
»Gesammte Abhandlungen zur allg. Muschel- und
Nervenphysik« (Bd I-II, 1875-77), over de
samme Emner. D. undersøger heri de
elektriske Strømme i levende Muskler og Nerver,
Betingelserne for deres Opstaaen, deres
Forandringer m. H. t. Styrke og Retning navnlig
under Musklens og Nervens Hvile og Arbejde.
Hans Metodik er overalt mønstergyldig. De
enkelte Forsøg er glimrende tænkte og udførte
med den højeste Grad af Nøjagtighed og
eksperimental Evne. Hans teoretiske
Slutninger angaaende Strømmenes Oprindelse og
fysiologiske Betydning kan derimod ikke
mere opretholdes. - 1858 blev han efter J.
Müller’s Død kaldet til Prof. i Berlin, og
indviede som saadan 1878 det ny pragtfulde fysiol.
Institut. 1867 blev han valgt til livsvarig
Sekretær for Videnskabsakademiet i Berlin.
Foruden sin egl. videnskabelige Produktion har D.
skrevet en Rk. mindre Afh. og Essais over
generelle filosofiske og naturvidenskabelige
Emner, som oftest først fremkomne som Taler i
Videnskabsakademiet ell. ved videnskabelige
Kongresser, saaledes »Leibniz’ische Gedanken
in der neueren Naturwissenschaft«, La Mettrie,
Darwin versus Galiani, »Kulturgeschichte und
Naturwissenschaft« og den mest kendte: »Ueber
die Grenzen des Naturerkennens« (1872), i
hvilken han søger at præcisere og afgrænse den
moderne Fysiologis Standpunkt paa den ene
Side over for Materialismen, paa den anden
Side imod Idealismen. - Uagtet sin
franskschweiziske Oprindelse følte D. sig
fuldstændig som Tysker og gav fl. Gange dette Udtryk
(f. Eks. i sin Tale om den fr.-tyske Krig 1870).
Hans Arbejdsmetode var væsentlig tysk. Hans
Stil har ikke Helmholtz’ fornemme Knaphed
og tørre Præcision, den er snarere bred og
ordrig, i de yngre Arbejder med nogen
Tilbøjelighed til Patos, især ved Fremhæven af
Vanskeligheden af de behandlede Spørgsmaal, men
overalt er Fremstillingen klar og letlæst. Fra
1859 var D. Redaktør af den fysiol. Del af
»Archiv für Anatomie u. Physiologie«.
S. T.
Du Bois-Reymond [dybo’a-re’måŋ], Paul,
tysk Matematiker, ovenn.’s Broder, f. 2. Decbr
1831 i Berlin, d. 7. Apr. 1889. Efter at have
været knyttet til Univ. i Heidelberg først som
Bepetent, senere som ekstraordinær Prof.,
virkede D. som ordinær Prof. først i Freiburg
(fra 1870), senere i Tübingen (fra 1874), og
ansattes endelig 1884 ved den tekn. Højskole i
Berlin. Hans Arbejder, der behandler partielle
Differentialligninger, særlig deres geometriske
Tydning, bestemte Integraler, Konvergens m.
m., er dels Afh. i Crelle’s Journal, Math. Ann.
o. a. St., dels enkelte særskilt udgivne Værker
som »Beiträge zur Interpretation der partiellen
Differentialgleichungen mit drei Variabeln« (1864)
og »Allgemeine Funktionentheorie«, hvoraf D.
dog kun fik fuldført 1. Del (1882). I sidstnævnte
Værk polemiserer han skarpt mod den moderne
aritmetiske Behandling af Irrationaltallene,
hvori den gl. Betragtning af disse som Forhold
mellem Liniestykker forlades.
Chr. C.
Duborg - i Aktstykker og senere:
Flensborghus -, befæstet Slot paa »Mariebjerget«,
en Bakke V. f. Flensborg, opført omtr. 1411 af
Dronning Margrete som Støttepunkt for hendes
og Erik af Pommern’s Operationer mod de
holstenske Grever. Navnet menes at hidrøre
fra Ridderen, senere Rigens Hofmester, Jens
Due, Slottets første Høvedsmand. 1412 besatte
Holstenerne Flensborg for at fremtvinge den
neppe fuldførte Borgs Nedbrydelse. Det var p.
Gr. a. herved opstaaede Forhandlinger, at
Dronning Margrete kom til Skibs til Byen, paa
hvilken Rejse hun døde om Bord. Kong Erik blev
atter Herre over Flensborg, og D. fik i den
flg. Tid stor strategisk Bet., da det paa den
høje Bakke beherskede saavel den dybe Fjord
som Rigets Hovedveje; »D. spillede den Gang
samme Rolle som i vor Tid Als og Dybbøl«.
Marts 1431 overrumplede Grev Adolf af Holsten
Byen, men D. holdt sig, tappert forsvaret af
Ridder Peder Jenssøn og Bisp Gert af Børglum,
til Septbr, da den udsultede Besætning overgav
sig mod fri Afmarsch. Da Christian I. ved
Adolf’s Død blev Hertug i Slesvig og Holsten,
kom D. i Kongens Haand og hørte stadig senere
med til den kgl. Del af Hertugdømmerne,
ligesom den stedse var Kongernes Residens under
deres hyppige Ophold i Sønderjylland. De
slesvigske Delinger 1544 og 1564 fandt Sted paa D.
1526 fødtes her Hertug Adolf, den gottorpske
Linies Stamfader, og 1646 fødtes Frederik III’s
ældste Søn, Prins Christian (Christian V), paa
D. Under Krigene forfaldt Slottet; kun den Del,
hvor Amtmændene residerede, holdtes ved lige;
men 1719 lod Frederik IV det nedbryde paa
Ringmuren, Fængslet og Jægerhuset nær.
Ruinerne solgtes ved Auktion 1772 til den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
