Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Duchesnois, Cathérine Josephine Rafin, kaldet D., fr. Skuespillerinde (1777-1835) - duchesse (fr.; ital. duchessa), Hertuginde. - Duchesseknipling (point duchesse) er en kniplet Knipling, i hvilken der ikke findes nogen egl. Bund - Duchobortser (»Aands-æmpere«), en russisk Sekt, som minder om Kvækerne - Duchovschtschina, By i det mellemste Rusland, Guv. Smolensk - Ducis, Benedictus, nederlandsk Kontrapunktiker, (c.1480- ) - Ducis, Jean François, fr. dram. Digter (1733-1816) - Duck, Jacob, holl. Maler, (c.1600-e.1660) - Duckham-Ovne, Ovne med lodretstaaende Retorter, saakaldte Vertikal-Ovne, der er indført i Kulgasfabrikationen - Duckwitz, Arnold, tysk Statsmand (1802-81)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(1777-1835), debuterede 1801 paa
Théâtre-français som Fædra, gjorde megen Lykke og blev
allerede 1804 Sociétaire; hun spillede, indtil hun
1833 trak sig tilbage, de store tragiske Roller
som Dido, Hermione, Semiramis og Roxane. Ved
første Blik betog D. ikke, hendes Fremtræden
var vel elegant, men ikke storladen, dog hendes
paa een Gang bløde og klangfulde Stemme
forstod saa udtryksfuldt at anslaa Hjertets ømme
Strenge.
A. A.
duchesse [dy’∫æs] (fr.; ital. duchessa [du
’kæsa]), Hertuginde.
Duchesseknipling [dy’∫æs-] (point duchesse)
er en kniplet Knipling, i hvilken der ikke findes
nogen egl. Bund; men Mønstrets Blomster og
Blade sammenholdes udelukkende med brides.
D.’s Hjemstavn er Bryssel, men den kniples dog
ogsaa i de senere Aar en Del i Devonshire.
R. H.
Duchobortser [russ. duKa’bårtsi]
(»Aandskæmpere«), en russisk Sekt, som minder om
’Kvækerne, men som muligvis har sine Rødder
tilbage i den gl. gr. Kirkes Gnosticisme. D., der
næsten udelukkende er Bønder, ringeagter
Kirkerne, Præsterne, Sakramenterne og alle ydre
religiøse Tegn, de forkaster Treenighedslæren
og nægter at aflægge Ed og at gøre
Krigstjeneste; det eneste, de henholder sig til, er det
saakaldte »indre Lys«. Guddommen er for dem
Verdenssjælen. »Kristus maa fødes, vokse, lære,
lide, dø og opstaa i hver Menneskesjæl, hvis
den skal frelses«. »Vor Kirke er opbygget i
Sjælen«, siger de, og til den regner de alle, som
ledes af »det indre Lys«, og som »i deres Sjæle
dyrker det godes Udsæd«. Sekten opdagedes af
Politiet 1750, og de forfulgtes haardt under
Katarina II og Poul I, medens Alexander I viste
Taalsomhed mod dem og gav dem Guv. Taurien til
Opholdssted; men 1841 flyttedes de til Sibirien
og Transkaukasien. Under Alexander III og
Nikolaj II forfulgtes de voldsomt, især gik det
ud over de omtr. 15000 D. i Kaukasien, som
mishandledes til Døde, fængsledes ell.
deporteredes i tusindvis. Leo Tolstoj tog sig af deres
Sag og skrev om dem i Times og hjalp dem til
at udvandre til Kanada, hvor omtr. 10000 slog
sig ned og grundlagde blomstrende Kolonier.
Man sætter D.’s Tal til omtr. 200000.
L. M.
Duchovschtschina [duKaf’∫t∫ina], By i det
mellemste Rusland, Guv. Smolensk, ligger i en
sumpet Egn ved Chvostizas og Zarevizas
Sammenløb, har en gr. og en kat. Kirke. (1907)
3200 Indb. og Kornhandel.
G. Ht.
Ducis [dy’si], Benedictus, nederlandsk
Kontrapunktiker, f. c. 1480, Organist ved
Katedralen i Antwerpen, c. 1510 Forstander for det
derværende Musikanterlav, Confrérie de St Luc.
Efterretningerne om ham er kun usikre. Hvad
vi kender af D.’s Værker, deriblandt en
Complainte over Josquin’s Død og en lgn. over
Erasmus Rotterdamus, viser ham som en udviklet
Mester af Josquin des Pres’ Skole.
A. H.
Ducis [dy’si], Jean François, fr. dram.
Digter (1733-1816). D. gjorde mange Rejser
som Sekretær hos højtstillede Personer, holdt
sig uden for Revolutionen, men var en trofast
Tilhænger af Bourbon’erne, hvorfor han afslog
Napoleon’s Tilbud om Sæde i Senatet. 1778 var
han blevet Medlem af Akademiet. - D. var en
virkelig Digternatur, forud for sin rationelle
Samtid ved sit Gemyts Varme og Inderlighed.
Uden at kunne et Ord Engelsk blev han tidlig
indtaget i Shakespeare’s store dristige
Dramaer, som han tilegnede sig gennem de la
Place’s meget mangelfulde Overs. (1745) og senere
gennem Le Tourneur’s prosaiske Gengivelse (1776
-82). Han bearbejdede nu nogle af
Shakespeare’s Hovedværker for den fr. Scene:
»Hamlet« (1769), Roméo et Juliette (1772), Le roi
Lear (1783), Macbeth (1784), Jean sans Terre
(1791) og Othello (1792). Desværre havde han
ikke Selvstændighed nok til at trodse den
klassiske Tradition for Tragedien efter Tidens
herskende Smag. Han afpasser de gigantiske
Dramaer efter Konventionens Prokrustes-Seng,
mildner de Shakespeare’ske »Raaheder«, som
Publikum ellers ikke vil fordøje, og søger at
pine de vildtvoksende Dramaer ind i de tre
Enheders snævre Ramme. Alligevel rummer D.’s
Bearbejdelser ægte Skønhed i Billeder og
Følelsesudbrud og har bidraget til at bryde Vej
for det fr. Dramas Fornyelse. Ogsaa i den gr.
Tragedie søgte han Impulser og udgav 1778
Ædipe chez Admète, baade efter Sofokles og
Euripides. Selvstændig opfunden er hans
smukke Tragedie Abufar, ou la famille arabe (1795),
der gjorde overordentlig Lykke, hvorimod
Phédor et Waldamir (1801) faldt igennem. Værd
har hans smaa yndefulde Digte og Breve. Hans
Æuvres udkom 1819-26 (4 Bd).
Campenon udgav Æuvres posthumes (1826), Albert
Lettres de J. F. D. (1879). (Litt.:
Campenon, Essai de mémoires, ou lettres sur la vie
et les æuvres de D. [1824]; Leroy, Étude sur
la personne et les ecrits de D. [1832];
Penning, »Ducis als Nachahmer Shakespeare’s«
[Bremen 1884]).
S. Ms.
Duck [døk], Jacob, holl. Maler, f. c. 1600
i Utrecht, d. efter 1660, vist i Haag. I Beg. af
1630’erne blev han optaget i sin Fødebys
Malergilde; til denne By, Haag, og vistnok
Haarlem er hans Virksomhed knyttet. I sin Kunst
sluttede han sig til Frans og Dirk Hals og
Palamedes; hans Soldater- og Selskabsstykker har
ofte en fin graa Kolorit og smagfuld
Sammenstilling af Kostumernes Farvetoner. Hans
Arbejder er ret alm. i større Samlinger, i Berlins
Mus. ses »Fouragerende Soldater«, i Münchens
Pinakotek »Liderligt Selskab«, i Rijksmuseet i
Amsterdam »Kavaleristald«; Billedet »En
Rekrut faar Soldaterkjolen paa« i Nationalgaleriet
i Kbhvn er i D.’s Smag. Den Jan le Ducq
(c. 1630-c. 77), han længe er blevet
forvekslet med, var Dyrmaler, Elev af P. Potter, en
Kunstner, hvis Dyr- og Landskabsbilleder er
sjældne, og hvis Navn særlig er knyttet til en
Række gode Raderinger med Hunde og smukke
Tegninger i Rød- og Sortkridt.
A. Hk.
Duckham-Ovne [’dakəm-], Ovne med
lodretstaaende Retorter, saakaldte
Vertikal-Ovne, der i den nyeste Tid er indført i
Kulgasfabrikationen. Se Kulgas, Afsnit E.
R. T.
Duckwitz, Arnold, tysk Statsmand
(1802-81), grundlagde 1829 et Handelshus i sin
Fødeby Bremen og valgtes 1841 til Senator
her. Han foreslog allerede 1837 Bremen at
indtræde i Toldforeningen (først gennemført 1888)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
