Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Duel, en efter Overenskomst stedfunden Tvekamp, ført med dræbende Vaaben - Duellant, se Duel. - duellere, se Duel. - Duellona, d. s. s. Bellona. - Duen (Columba), et lille Stjernebillede paa den sydlige Himmel S. f. »Haren« - Dueña (sp., af lat. domina) kan betyde Fruen ell. Herskerinden i et Hus - Dueodde, Bornholms Sydspids (Udløberen af Sandstrækningen Strandmark) - Duer (Columbæ, Gyrántes) (hertil 1 farvetrykt Tavle) danner en vel afgrænset Orden af Fugle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Duel, en efter Overenskomst stedfunden
Tvekamp, ført med dræbende Vaaben af den
Art, som af Traditionen nu engang er
anerkendte som brugelige i en saadan Kamp. Efter
den alm. Mening kræves der derhos til D.’s
Begreb, at Kampen finder Sted for at skaffe den
ene ell. begge Parter Fyldestgørelse for
Fornærmelser. Derimod er det ikke nødvendigt, om
det end er det alm., at der gaar nogen Tid hen
mellem Kampen og den forud trufne Aftale
(Udfordringen og dennes Modtagelse) - den
saakaldte Rencontre, hvor Kampen finder Sted
umiddelbart efter, at Udfordringen er
blevet fremsat og modtaget, er saaledes ogsaa en
D. - og ej heller er det nødvendigt, at der er
Vidner (Sekundanter) til Stede ved Kampen,
om end ogsaa dette altid vil være det normale.
- I 17. og 18. Aarh. søgte man i de fleste Lande,
bl. a. ogsaa i Danmark og Norge, at komme
Dueluvæsenet, der da særlig florerede, til Livs
ved at true Duellanterne med drakoniske Straffe;
men netop p. Gr. a. deres Haardhed skød disse
Love langt over Maalet, idet man faktisk gøs
tilbage for at anvende dem. I den nyere Tid
har mange Stater, som f. Eks. Norge (siden
1889), Frankrig og England foretrukket helt at
stryge de særlige Straffebestemmelser for
Duellanter og maa herefter antages at ville have
disse behandlede efter de alm. Regler for
Legemsbeskadigelse og Manddrab; andre Stater,
som f. Eks. Danmark, Tyskland og Italien, har
derimod anset det for mere praktisk
vedvarende at behandle Duelforbrydelsen som en særlig
Forbrydelse, men saaledes at Straffen - i
Modsætning til, hvad der var Tilfældet i den ældre
Lovgivning - er sat forholdsvis lavt. Efter den
danske Straffelov af 1866 straffes saaledes den,
der duellerer, med simpelt Fængsel i fra 2 Dage
til 2 Aar; dog kan Straffen ikke gaa under
3 Maaneders simpelt Fængsel, hvis nogen
i D. dræber en anden ell. tilføjer ham
betydelige Legemsbeskadigelser, og var det mellem
Parterne vedtaget, at Kampen skulde
fortsættes, indtil den enes Død indtraadte, kan
Straffen stige indtil 5 Aars Statsfængsel. Da
Forsøg paa D. er strafbart, straffes ogsaa den
blotte Udfordring, selv om denne ikke bliver
accepteret. Sekundanter straffes kun - og
da med simpelt Fængsel i mindst to Maaneder
- naar de forsætlig overtræder de Pligter, der
iflg. Vedtægt ell. Aftale paahviler dem, eller
naar de har været vidende om, at D. skulde
fortsættes, indtil den ene Duellants Død
indtraadte, og de dog ikke har modsat sig
Udførelsen af en saadan Overenskomst. Medens
Duelvæsenet i de nordiske Lande og i England
nu om Stunder saa godt som ingen Rolle
spiller, blomstrer det vedvarende i Tyskland og de
romanske Lande, særlig i Frankrig. Den
saakaldte amerikanske D., der falder ganske
uden for det ovenn. Duelbegrebs Ramme, er et
Slags Spillen Lotteri om Livet; de, der indlader
sig paa en saadan »D.«, trækker nemlig Lod om,
hvem af dem, der skal berøve sig selv Livet
inden en vis fastsat Frist, og den af de to
Modstandere, hvem Dødsloddet rammer, er ved
sit Æresord forpligtet til at holde den trufne
Aftale. Saadanne »D.« kan næppe straffes efter
dansk el. norsk Ret.
(R. G.). A. Gl.
Duellant, se Duel.
duellere, se Duel.
Duellona, d. s. s. Bellona.
Duen (Colúmba), et lille Stjernebillede paa
den sydlige Himmel S. f. »Haren«, med 67 for
det blotte Øje synlige Stjerner, hvoraf den
klareste er af 2. til 3. Størrelse, indeholder fl.
teleskopiske Dobbeltstjerner og en Del
Stjernetaager. Af foranderlige Stjerner kendes hidtil 6,
hvoraf 1 er Algolstjerne.
J. Fr. S.
Dueña [’ðuænja] (sp., af lat. domino) kan
betyde Fruen ell. Herskerinden i et Hus, men var
i tidligere Tid særlig Betegnelse for de ældre
ugifte Kvinder ell. Enker, der levede i de
Fornemmes Huse som Æresdamer og havde saavel
i det hele Opsyn med Tyendet som det Hverv
at passe paa, at den behørige Anstand
overholdtes, og alle Ceremonier iagttoges. De var
sortklædte med hvidt Hovedtøj. I de spanske
Ordsprog, i Lystspillene og i Romanerne
(saaledes »Don Quijote«) skildres D. som hyppig alt
andet end respektable, navnlig sladderagtige,
hykleriske og tilbøjelige til at drive
Koblerhaandtering. - Duègne betyder i det franske
Teatersprog et Rollefag omtr. som de
holbergske Magdeloner.
E. G.
Dueodde, Bornholms Sydspids (Udløberen af
Sandstrækningen Strandmark), der er
bedækket med indtil 16 m høje Sandklitter, som
til Dels er bevoksede med Plantager, Lyng og
Marehalm. Da Farvandet udenfor er grundet,
er der paa D. (1879) opført to Fyrtaarne,
hvoraf det ene, Hovedfyret, er et 38,9 m højt
Granittaarn (Flammen 47 m o. H.), der lyser c. 1570
m fra Kysten, og Bifyret (Flammen 16 m o. H.),
et Murstenstaarn, der kun er fjernet c. 600 m
fra Kysten.
H. W.
Duer (Colúmbæ, Gyrántes) (hertil 1 farvetrykt
Tavle) danner en vel afgrænset Orden af Fugle,
nærmest beslægtede med Steppehønsene
(Pteroclidæ), omfattende i alt henved 550 Arter, som
lever i alle Dele af Kloden, undtagen i
Polaregnene. Det er Fugle af højst forsk. Størrelse,
de største som en lille Kalkun, de mindste som
en Lærke. I Bygning staar i øvrigt de fleste
D. hinanden nær, saa naar de skilles i fl.
Familier, er det oftest efter ret uvæsentlige
Kendetegn. Fjerene er faste og elastiske, ofte
beskedent farvede, medens dog en Del Arter har
kraftig Metalglans, andre Grupper en ret
pragtfuld Fjerklædning. Vingerne er kraftige og
spidse, Næbbet ret tyndt buet i Spidsen, blødt ved
Roden. Fodens 4 Tæer er helt skilte, Løbet
forpaa beklædt med Hornskjolde;
Fjerklædningen strækker sig forsk. langt ned paa Løbet, et
Kendetegn, der er benyttet til at adskille de
forsk. Grupper. D. lever og bygger mest i
Træer, sjældnere paa Jorden og i Klippehuler.
De bevæger sig i rask Gang paa Jorden,
nikkende ved hvert Skridt. Flugten er hurtig og
udholdende. Stemmen er højst forsk.,
bestaaende af enkelte, ofte gentagne Lyd, undertiden
velklingende, undertiden knurrende ell. hylende.
Deres Næring søger de altid fra Planter; de
fleste Arter lever af Frø, nogle Grupper af
Frugter. De lever parvis, bygger Reden, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
