Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Duer (Columbæ, Gyrántes) (hertil 1 farvetrykt Tavle) danner en vel afgrænset Orden af Fugle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Haandsvingfjerenes Dækfjer er hvide, hvad der gør
Fuglen let kendelig i Flugten og ligeledes
kendetegner de unge Fugle, som mangler den hvide
Halsstribe. Næb og Fødder er røde. Ring-D.
bebor en stor Del af Europa, det sydvestlige
Asien og Nordafrika. I Norge yngler den i
Skovegnene til Trondhjemsfjorden, sparsomt
paa Vestlandet. I Danmark er den en over hele
Landet udbredt Fugl saavel i Løv- som i
Naaleskov, i hvilken sidste den dog fortrinsvis
yngler. Dens Tal er paa mange Steder betydelig
tiltaget i de senere Aar, sandsynligvis fordi denne
kraftige Fugls eneste Fjender, de store
Rovfugle, er udryddede. Medens det tidligere var
Regel, at den trak bort om Vinteren,
overvintrer nu jævnlig en Del, undertiden store
Flokke. Allerede i Marts kommer de bortdragne
igen, og i smukt Vejr hører man deres
velkendte Kurren, en Lyd, der hører med til dansk
Foraar og Skovstemning. Føden, der bestaar af
al Slags Frø, søger den i Marken og i Skoven,
hvor om Vinteren Bøgens Frugter er dens
Hovednæring. Ring-D. er meget regelmæssig i sine
Vaner, søger til bestemte Tider ud paa Marken
efter Føde, viser sig paa andre Klokkeslet ved
Drikkestedet. Flugten er behændig, som de
fleste andre D.’s indledet ved klaprende
Vingeslag; i Parringstiden ser man den jævnlig udføre
forsk. Flyveøvelser. Æglægningen er meget
uregelmæssig. Æg kan findes i Marts og sidst i
Septbr; 2 Kuld er, om ikke Reglen, saa dog
meget alm. Reden er ganske løst bygget af
Pinde, flad og næsten gennemsigtig, indeholder
2 hvide Æg, gennemsnitlig 40 mm lange, 29 mm
brede. - Nu, da de fleste anseligere Fugle er
forsvundne fra Danmarks Skove, er Ring-D.
mange Steder den eneste større Fugl, som
hyppig ses; jævnlig klages der over, at den æder
Korn og Ærter paa Marken, Frø i
Planteskolerne. Dens Kød er meget velsmagende, men
dens Skyhed gør, at den er vanskelig at komme
til Livs, og den er heller ikke Genstand for
synderlig Jagt. Forsøg paa at tæmme den og
holde den som Husfugl slaar i Alm. fejl,
hvorimod den ingenlunde frygter Menneskets
Nærhed, naar den ikke fortrædiges. Den bygger ofte
lige ved Boliger, selv i større Byer, er en alm.
Fugl i Londons Parker og færdes paa Berlins
Gader sammen med Hus-D.
Hul-D. (Skov-D.) (Columba oenas L.) er af
Størrelse som Hus-D., ligner i Farve Ring-D.,
men mangler det hvide Baand paa Halsen og
de hvide Fjer paa Vingen, medens der over
Halefjerenes Spidser gaar et sort Tværbaand.
Paa Vingerne findes enkelte mørkere Pletter, i
Nakken smukt metalglinsende Fjer. Næbbet er
gulligt, Fødderne blegrøde. Hul-D.’s Udbredelse
er omtr. som Ring-D.’s, i Norge yngler den i
Landets sydligere Egne, i Danmark forekommer
den ret hyppigt enkelte Steder, slet ikke i store
Dele af Landet, i det hele dog sparsomt.
Hyppigst er den i Nordsjælland, faatallig i Jylland,
hvor den væsentligst synes at forekomme under
Trækket. Det er en stille Fugl, der kun gør sig
lidet bemærket; dens Kurren er helt forsk. fra
Ring-D.’s, bestaar af to Toner, der stadig
gentages. Den kommer i Marts og drager bort
allerede i Aug.-Septbr. Reden har den i
Modsætning til de fleste andre D. i Træhuller, saa en
Retingelse for dens Ynglen er, at der findes
gl. Træer med passende Redehuller, hvad der
kun sjældent findes i Nutidens velplejede Skove,
saa dens ringe Tal i Danmark er let
forstaaeligt. I øvrigt bygger den villigt i ophængte
Redekasser af Form som Mejsekasser. (Litt.: C. J.
Temminck, Histoire naturelle générale des
Pigeons [Paris 1808-10]).
O. H.
Den tamme D. ell. Hus-D., der næsten findes
bl. alle Folkeslag og Samfundsklasser, omtales
fra de ældste Tider, saaledes allerede i Biblen
under Syndfloden. I Oldtiden benyttedes den alt
som Budbringer, og i Orienten, hvor den ansaas
for hellig og var strengt fredet, holdtes den i
Mængde i pyramideformede D.-Hytter af
Teglsten, nærmest for Gødningens Skyld. Selv om
det under gunstige Forhold kan lønne sig at
opdrætte tidlige, store og kødfulde Taffel-D.,
maa D.-Avlen almindeligvis betragtes som en
smuk, adspredende og fornøjelig Sport, der har
sin egen vidtløftige Terminologi.
D.-Liebhaveriet, der saaledes er af meget gl Dato, har holdt
sig usvækket ned til vore Dage, hvor der paa
Udlandets store Udstillinger ofte opnaas
fabelagtige høje Priser, f. Eks. D.’s egen Vægt i
Guld.
Det helst mandshøje og lange, tørre, tætte,
lune, lyse, velventilerede samt rotte- og trækfrie
D.-Hus kan indrettes simpelt paa et Loft, i et
Udhus ell. en Stald. Knapt 1 m2 Gulvflade
beregnes pr Par. Gulvbrædderne bør være
glathøvlede, Kalkvægge maa beskyttes forneden, og
mellem Tagspærene sømmes Beklædning.
Kunstig Varme virker skadeligt. I Syd- ell.
Sydøstsiden og i Dørene indsættes et Vindue og 1/2 m
fra Gulvet fl. overdækkede, C. 20 cm høje og 18
cm brede Flyvehuller, ud for hvilke der
anbringes en Platform ell. 2 Lister paasømmet
brede Tværlister, og eventuelt et
Tilvænningsbur. Flyvehullerne tillukkes ved at trække
Platformen op for disse ell. skyde Glas, Metal ell.
blikbeslaaede Trælemme for. De glathøvlede
Redereoler med Væggen som Bagklædning
anbringes i Halvmørke. Til hvert Par kan ogsaa
ophænges en c. 80 cm lang og 40 cm dyb og
høj Redekasse, delt i Midten i 2 Reder ved et
10 cm højt Bræt. Skal D. tilvænnes ell.
sammenparres, sættes en Lem for Tremmeforsiden.
Træreder ell. Skaale maa være 20 cm i
Tværmaal og 5 cm høje, og de aftagelige, foroven
afrundede Siddestænger 4 cm brede og tykke.
Indelukkede D. bør have en rummelig finmasket
Voliere med 16 cm brede Liggehylder, hvor de
kan sole sig. Til stærke D. kan der paa sydlige,
velbeskyttede Mure til hvert Par ophænges 1 m
lange og 40 cm dybe og høje, tagpapbeklædte
Kasser med Flyvebræt foran Indgangshullerne.
Dekorative D.-Huse paa blikbeslaaede Pæle er
kolde, upraktiske og samler let Utøj.
Til Avlsdyr, der kan anvendes 5 à 6 Aar,
udtages veludviklede, fra stærkt ynglende
Forældre stammende Foraarsunger, der vil yngle
til Efteraaret. Kun ubeslægtede sammenparres,
og unge helst med gl. Hannerne, der oftest er
i Overtal, er kraftigere udviklede, men særlig ved
unge D., der til 3 à 4 Maaneders Alderen har
pibende Stemme, haaragtige Dun, blødere Næb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
