Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Duff, Alexander, skotsk Missionær i Indien, (1806-1878) - Duff, A. W. G., se Fife, Hertug af. - Duff, James Grant, eng.-ind. Embedsmand og hist. Forf., (1789-1858) - Duff, Sir Mountstuart Elphinstone Grant, eng. Politiker og Forf., (1829-1906) - Duffel (Duffel), By i Kongeriget Belgien, Prov. Anvers, 10 km N. f. Malmes ved den lille Flod Nethe - Dufferin, Frederick Temple Blackwood, Markis, eng. Statsmand, (1826-1902)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
15 Aar gl til Univ. i St Andrews, hvor han blev
paavirket af Thomas Chalmers. Paa den Tid
var Forstaaelsen for Kirkens Pligt til at drive
Mission begyndt at vaagne i Skotland, og 1829
blev D. efter at have afsluttet sine teol. Studier
sendt til Kalkutta som den skotske Kirkes første
Missionær. Missionen i Nordindien var dengang
endnu i sin første Beg.; der var kun nogle faa
indfødte Kristne, som tilmed hørte til de laveste
Kaster. For at faa de højere, toneangivende
Kaster i Tale og for tillige at undergrave
Hinduismen, besluttede D. at anvende Skolen
som Missionsmiddel; gennem en grundig
Skoleundervisning paa Engelsk vilde han bringe
Indiens Ungdom en vesterlandsk-kristelig
Dannelse: hver Dag skulde der i hver Klasse læses
et Stykke af Bibelen. Ram Mohun Roy, Stifteren
af den monoteistiske Hindusekt Brahma-Samaj,
hjalp ham til at faa Lokale og Elever. 1830
begyndte D. med 5 Elever; 10 Aar efter havde
han 800, og hans Skolearbejde, som i Beg.
mødte en Del Modstand, vandt snart alm.
Anerkendelse, bl. a. ogsaa hos Generalguvernøren,
Lord William Bentinck. 1832 kunde D. døbe de
første Hinduer; bl. dem var en fornem ung
Brahmin, Krishna Mohun Banerjea,
der senere blev en højt anset Præst i den
episkopale Kirke i Kalkutta.
1834 maatte D. p. Gr. a. en Sygdom vende
hjem til Skotland. Ved sin mægtige Energi og
sin begejstrede Veltalenhed forstod han her at
vække Menighederne til Offervillighed over for
Missionen, saa at de aarlige Bidrag steg til det
seksdobbelte. 1840 kom han atter til Kalkutta,
hvor hans Arbejde imidlertid var blevet fortsat
og udvidet af andre skotske Missionærer. Da
den skotske Frikirke blev dannet 1843, traadte
Missionærerne med D. i Spidsen ud af
Statskirken og sluttede sig til Frikirken, uagtet han
derved blev nødt til at forlade sin Skole med
alle dens Bøger og Samlinger. Men hans mange
Venner i Kalkutta hjalp ham til at faa en ny
Skolebygning opført, og hans Indflydelse i
Indien blev stadig større. Mange dygtige indfødte
Lærere og Embedsmænd udgik fra D.’s
Undervisningsanstalt, og baade de andre Missioner
og Regeringen oprettede Skoler med hans som
Forbillede.
Efter Chalmers’ Død (1847) fik D. Opfordring
til at overtage hans Stilling som Leder af
Frikirkens College i Edinburgh; men det afslog
han. Derimod var han atter i Skotland 1850-55
for at virke for Missionen i Hjemmet. Han
besøgte ved den Lejlighed alle Frikirkens 700
Menigheder, og han blev valgt til Moderator for
Generalsynoden, den højeste kirkelige
Værdighed inden for Frikirken. Paa en 4 Maaneders
Rundrejse i Nordamerika lykkedes det ham
ogsaa der at fremme Missionens Interesser. 1856
-63 var han 3. Gang i Indien. Under den store
Militæropstand 1857 fortsatte han modigt og
uforstyrret sit Arbejde i Kalkutta, og de indiske
Kristne viste sig baade faste i Troen og loyale
over for den eng. Regering. 1863 nødte hans
Helbred ham til at forlade Indien for bestandig.
Ved sin Afrejse blev han hædret fra alle Sider,
baade af Europæere og Indere, Kristne og
Hinduer. Sine sidste Aar i Skotland fortsatte han
- trods sin legemlige Svaghed - sin rastløse
Virksomhed i Missionens Tjeneste. Han ledede
Frikirkens Missionsarbejde og fik det betydelig
udvidet, særlig med ny Missioner i Sydafrika.
Desuden beklædte han et Professorat i
Missionsvidenskab. - Ved Siden af Chalmers er D. den
skotske Frikirkes betydeligste Personlighed i 19.
Aarh., og hans Virksomhed for Skolemissionen
har brudt ny Baner i Indiens Kultur- og
Missionshistorie. Bl. hans Skr kan nævnes:
Missions, the Chief End of the Christian Church
(1839); India and Indian Missions (1839);
Missionary Adresses (1850); The Indian Rebellion,
its Causes and Results (1858); Evangelistic
Theology (1868). (Litt.: George Smith, The
Life of A. D., I-II [London 1879]; 3.
(forkortede) Udg. 1899. Et Udtog af dette
Hovedværk i »Allgemeine Missions-Zeitschrift« [1882],
S. 145 ff., 201 ff.).
L. B-n.
Duff [daf], A. W. G., se Fife, Hertug af.
Duff [daf], James Grant, eng.-ind.
Embedsmand og hist. Forf., (1789-1858), ansattes
1805 i det ostindiske Kompagnis Tjeneste og
traadte snart efter ind i den indiske Hær. D.,
der var en af Elphinstone’s fortroligste Venner
og Medhjælpere, blev Resident i Sattara 1818-
1822, og det lykkedes ham under besværlige
Forhold at opretholde eng. Styre midt i
Mahratternes Land. Med nedbrudt Helbred vendte
han hjem til England, hvor han 1826 udgav
History of the mahrattas, et for eng.-indisk
Historieskrivning udmærket Arbejde.
Duff [daf], Sir Mountstuart
Elphinstone Grant, ovenn. J. G. D.’s Søn, eng.
Politiker og Forf., (1829-1906), var Advokat,
blev liberalt Medlem af Underhuset og 1868-74
samt 1880-81 Understatssekretær i Gladstone’s
1. og 2. Ministerium. 1881-86 var D. Guvernør
over Præsidentskabet Madras. Efter
Hjemkomsten til England beskæftigede han sig
udelukkende med litterært Arbejde og udgav Notes
from a diary (1897-1905, med en Mængde
politiske Anekdoter), Studies in european politics
(1866), Notes of an indian journey (1876), Ernest
Renan (1893) og Out of the past (1903).
Duffel [dy’fæl] (Düffel), By i Kongeriget
Belgien, Prov. Anvers, 10 km N. f. Malines ved
den lille Flod Nethe. (1911) 8772 Indb. og
Lærredsindustri.
G. Ht.
Dufferin [’dafərin], Frederick Temple
Blackwood, Markis, eng. Statsmand, f. 21.
Juni 1826 i Firenze, d. 12. Febr 1902, arvede
1841 sin Faders irske Peersværdighed og blev
1850 britisk Peer som Lord D. Allerede 1847
gjorde han sig bemærket ved Skildringen af en
Rejse, han gjorde gennem Irland i
Hungersnød-Aaret, og 1857 udgav han under Navnet Letters
from high latitudes en dygtig og aandfuld
Beskrivelse af en Lystrejse til Island og
Spitsbergen (8. Udg. 1887). Sit første offentlige Hverv fik
han 1855, da han fulgte Lord John Russell til
Konferencen i Wien; 1860 blev han Regeringens
Kommissær ved Undersøgelsen og Ordningen af
Forholdene i Syrien. 1864-66 var D.
Understatssekretær i det liberale Ministerium, først
for Indien og senere for Hæren, og Decbr 1868
blev han Kansler for Hertugdømmet Lancaster
ɔ: Minister uden Portefeuille. I denne Stilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
