Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dulong, Pierre Louis, fr. Fysiker og Kemiker, (1785-1838) - Duluth, Stad i U. S. A., Stat Minnesota, ligger 240 km NNØ. f. St Paul - Dulwich, sydlig Bydel af London, hørende til Camberwell metropolitan borough - Duma, - 1) By i Juda, nu ed-dome, c. en Mil SV. f. Hebron. - 2) en af de i 1. Mos. 25 opregnede Ismaelstammer - Duma, Dumka er Betegnelse for en særegen Art lillerussisk Folkesang - Duma (russ.) o: »Raadsforsamling, Raad« under de ældste Tsarer i Moskva en Statsinstitution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Afkøling; særlig kendt er D.’s og Petit’s
Undersøgelser over Legemernes Varmefylde, ved
hvilke de tilvejebragte de første paalidelige
Maalinger paa dette Omraade. De viste ved disse
Undersøgelser, at »Grundstoffernes Atomer har
samme Varmekapacitet« (D.’s og Petit’s Lov,
1819); denne Lov, der, som Regnault senere
viste, kun tilnærmelsesvis svarer til
Virkeligheden, har haft stor Bet. for den teoretiske
Kemi saavel som for den mek. Varmeteori. I
Forening med Arago bestemte D. Luftens
Rumfangsændring ved forsk. Tryk (indtil 27
Atmosfærer); disse Undersøgelser, der ogsaa skulde
omfatte andre Luftarter, blev senere afsluttede
af Pouillet og af Regnault; sammen med Arago
bestemte D. den mættede Vanddamps Spænding
mellem 100 og 214°. Ogsaa Luftarters og
Luftblandingers Lysbrydningsevne var Genstand for
D.’s Undersøgelser. D. undersøgte sammen med
Berzelius Vandets Sammensætning; i Forening
med Thénard viste han, at ikke alene
Platinsvamp, saaledes som Döbereiner havde angivet,
men ogsaa Palladium, Rodium o. a. Stoffer
formaar at fortætte Brint og Ilt paa deres
Overflade og bringe disse Grundstoffer til at forene
sig til Vand. Fremdeles bør det nævnes, at D.
ogsaa udførte kalorimetriske Undersøgelser, der
blev offentliggjorte efter hans Død. Af de rent
kem. Arbejder, der skyldes D., skal nævnes
hans Undersøgelse over Klorkvælstof (1811);
ved Opdagelsen af denne i højeste Grad
eksplosive Forbindelse mistede han sit ene Øje og fl.
Fingre. Hans Undersøgelser over Fosforets og
Kvælstoffets Ilter samt hans Studier over
Syrernes Konstitution har været af stor Bet. for
Kemiens Udvikling.
(O. C.). R. K.
Duluth [’dju.£əþ], Stad i U. S. A., Stat
Minnesota, ligger 240 km NNØ. f. St Paul, 184 m
o. H. ved det vestlige Hjørne af Lake Superior.
(1910) 78466 Indb. D. har store Mel- og
Savmøller og stor Trævare- og Maskinindustri,
foruden at den driver betydelig Skibsfart og
Handel med Korn, Mel, Træ og Jern. D. er
anlagt 1858 og har Navn efter Kanadieren
Duluth, der 1678 berejste Minnesota. Til D.’s
stærke Vækst (1870: 838 Indb.; 1890 33115 Indb.)
har navnlig bidraget Opdagelsen af
Jerngruberne i Vermilion samt Indførelsen af
»Elevatorsystemet« i Kornhandelen. I D. levede 1910
13000 Personer, der var fødte i Danmark, Norge
ell. Sverige.
H. P. S.
Dulwich [’da£idз], sydlig Bydel af London,
hørende til Camberwell metropolitan borough.
Den har et berømt stort Kollegium, God’s Gift
ell. D. College, oprettet 1619 af Skuespilleren
Alleyn, med c. 700 Elever, et betydeligt
Billedgaleri, indeholdende ypperlige Værker af den
sp. og nederlandske Skole og et Bibliotek.
G. Ht.
Duma, 1) By i Juda, nu ed-dome, c. en Mil
SV. f. Hebron. 2) en af de i 1. Mos. 25 opregnede
Ismaelstammer, vistnok identisk med den
nordarabiske Oase dumat al-djandal, nu Djof (s. d.).
J. P.
Duma, Dùmka er Betegnelse for en
særegen Art lillerussisk Folkesang, mest af episk,
dog ogsaa af lyrisk Indhold. Fra den episke
Folkesang, Bylinen (s. d.), er D. meget forsk.
Dens Versemaal er stærkt skiftende, og den
foredrages under Akkompagnement af et
Strengeinstrument til en ejendommelig
melankolsk Melodi af egne Rapsoder, ofte blinde
Sangere. Det hist. Forhold mellem de to Arter
af Folkesange er det, at Bylinen tidligere
ogsaa havde hjemme i hine lillerussiske Egne,
men urolige Tider udslettede Traditionen, og
under Indtrykket af de friske Begivenheder
opstod D., hvis Hovedemne derfor er Kosakkernes
Kampe med Tatarer og Tyrker (i 16. og 17.
Aarh.) og senere med Polakkerne.
(K. V.). H. C-e.
Duma (russ.) ɔ: »Raadsforsamling, Raad«
hed under de ældste Tsarer i Moskvà en
Statsinstitution, der efterhaanden havde udviklet sig
af Drushina’en (s. d.) under de varægiske
Fyrster i Kijev, et af Rigets Dignitarer,
Bojarerne, dannet Regeringsraad, gennem hvis
Hænder alle Statsanliggender gik, og med hvem
Tsaren delte sin Magt. »Tsaren har befalet, og
Bojarerne har billiget« var Indledningsformlen
til Regeringskundgørelser; men de to
Regeringsfaktorers Magtomraade var aldrig blevet
lovformeligt bestemt, hvorfor ogsaa Tsarerne til
Tider sank ned til Skyggeregenter, til andre
Tider udøvede en ren autokratisk Magt. Omkr.
1700 afskaffede Peter den Store D. som
Statsinstitution. Senere (siden Katharina II) blev D.
Betegnelsen for de russ. Købstæders Byraad,
der endnu kaldes saaledes, og i den nyeste Tid
er Ordet D. endelig blevet overført paa
Andetkammeret i den russ. lovgivende Forsamling,
hvilket dog til Adskillelse fra de øvrige D. i
Reglen kaldes for Rigsduma.
Statsgrundloven bruger dog begge Udtryk (D. og
Rigsduma) i Flæng. Rigsdumaen oprettedes ved et
kejserligt Manifest af 6. Aug. 1905, der dog kun
tillagde den raadgivende Myndighed. Ved et nyt
Manifest af 17. Oktbr s. A. fastsloges
Nødvendigheden af dens Samtykke til ny Love og dens
Ret til at øve Kontrol med Forvaltningen, og i
Beg. af 1906 indordnedes den dernæst som
Andetkammer i en efter Tokammersystemet
organiseret lovgivende Forsamling, idet det fra
tidligere Tid bestaaende Rigsraad i ændret
Skikkelse gjordes til Førstekammer. De
nugældende Regler om den findes dels i
Statsgrundloven af 23. Apr. 1906, dels i et særligt
Dumastatut, dels endelig i Valgloven. Denne, der i sin
opr. Form udstedtes samtidig med
Aug.-Manifestet af 1905, men allerede fik visse Tilføjelser
s. A., blev 1907 væsentlig ændret ved en af
Tsaren paa egen Haand - i Strid med
Forfatningen - udstedt Forordning, der dog faktisk
er blevet godkendt af den i H. t. dens
Bestemmelser valgte D. Valgene er i Reglen indirekte
og foretages af Valgmænd. M. H. t. Valget af
disse er Vælgerne ligesom ved Valgene til de
provinsielle Raad (Semstvoerne) sondrede i 3
Kurier, der hver vælger sine Valgmænd. Den
første Kurie omfatter Grundbesidderne, det vil
sige Ejere af Jord paa Landet, som ikke hører
til Bondekommunerne, altsaa navnlig Adelen.
De større Grundbesiddere vælger personlig,
de mindre indirekte. Den anden Kurie
omfatter Købstadbeboerne, der igen efter
Formue og Skatteydelse deles i to Klasser, som
hver vælger lige mange Valgmænd (denne
Deling indførtes først 1907). Valgretten i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
