Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1) Alexandre, den Ældre (pére), fr. Forf., (1802-1870) - 2) Alexandre, den Yngre (fils), (1824-1895)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udgav han et Drama paa romantiske Vers
Christine de Suède, der dog først 1830 naaede til
Opførelse. Forinden var 1829 Prosadramaet
Henri III et sa cour fremkommet, hvis første
Tilløb til hist. kraftig Kolorit gjorde det
berømt som en Sejr for den frembrydende
Romantik. Paavirket dels af eng. Dramatik, dels af
Schiller og Goethe fortsatte D. nu sine
lidenskabelige og virkningsfulde, til Dels af hist.
Stof udformede Dramaer: Charles VII chez ses
grands vassaux (1831, Vers), en moderne
Efterligning af Racine’s Andromaque, maaske det
bedste, D. overhovedet har skrevet, Antony
(1831), Térésa (1832), Le mari de la veuve (1832),
La tour de Nesle (1833, skrevet sammen med
Gaillardet), Cathérine Howard (1834), Angèle
(1834), Kean, ou désordre et génie (1836), Don
Juan de Maraña (1837), Caligula (1837), Paul
Jones (1838) o. s. v. I disse Dramaer udfoldede
D. en utrættelig og snedig Fantasi, ophobede
Effekter og Rædsler og vidste at imødekomme
den romantiske Smag for »Lokalfarve« og
patetisk Stil. Mange blev Folkekomedier ikke blot
i Paris, men ogsaa i Udlandet. Længst har flg.
3 Komedier holdt sig: Mlle. de Belle-Isle (1839),
Le mariage sous Louis XV (1841) og Les
demoiselles de St Cyr (1843). D. blev Modeskribent
for det brede Publikum. Han blev
Romanleverandør til de store Dagblades Feuilletoner og
organiserede, for at kunne tilfredsstille
Efterspørgselen, en hel Romanfabrik med talrige
Medarbejdere, der kapitelvis udarbejdede hans
Planer og Desseiner. I Reglen havde han et
halvt Dusin Romaner paa Stabelen ad Gangen;
hver Uge løb et Bd af Pressen. Forf.’s store
Ødselhed, saa han altid var i Pengetrang,
gjorde Romanerhvervet endnu mere stundesløst og
forceret. Den utrættelig virkende Fantasi, det
eventyrlige Sving og den genialt opfindsomme
Effektfuldhed gjorde disse Produkter til yndet
Feuilletonføde over hele Europa (paa Dansk og
Norsk er overs. de fleste af D.’s bindrige
Romaner). Han bortødslede saaledes sin
enestaaende Fantasibegavelse i pikante og spændende
Romaner uden Komposition, uden Idé, uden
kunstnerisk Udførelse ell. psykologisk Sandhed,
kort sagt uden anden Hensigt end den at
anspænde, næsten magnetisere Læseren til
uafbrudt Opmærksomhed. Skønt hans litterære
Fjender demaskerede denne Romanhumbug og
offentliggjorde Navnene paa hans mange
Medarbejdere og paa ældre fr. Romanskribenter,
hvis Arbejder han uden videre tilegnede sig, og
skønt navnlig Auguste Maquet’s store
Andel i en Mængde af de mest berømte
Romaner og Dramaer er paavist, bærer dog den
uhyre Produktion alligevel D.’s ejendommelige
Præg; hans Fantasi har givet den det
karakteristiske Farveskær. Af Romanerne anfører vi:
Isabelle de Bavière (1835), La salle d’armes
(1838), Jacques Ortis (1839), Le comte de
Monte-Christo (12 Bd, 1844-45), Les trois
mousquetaires (8 Bd, 1844; paa Dansk 1884 ved Fr. W.
Horn og i ill. Pragtudgave ved Carl
Muusmann 1896, fortsat i Vingt ans après [10 Bd
1845; »Tyve Aar efter« ved Fr. W. Horn og
C. Michelsen, ill. af Rasmus
Christiansen, I-II, 1899]) og i Le vicomte de
Bragelonne (12 Bd 1847), fremdeles La reine
Margot (6 Bd, 1845), La Régence (2 Bd, 1849),
Le chevalier de Maison-Rouge (1846), Les
Quarante-cinq, La guerre des femmes, Le collier de
la reine o. s. v. Fra sine Rejser hjembragte D.
Skildringer, der ofte er interessante og
aandfulde, men lige saa ofte upaalidelige og
indvævede med Fantasibilleder: Impressions de
voyage (1833-41), Quinze jours au Sinaï, Le
Caucase, voyage etc. Hans quasihistoriske
Værker er livlige, raske og fantasifulde som
Romanerne, men lider af den letfærdigste Omgang
med den hist. Sandhed, hvis Fremtrængen de
har gjort ubodelig Skade ved at sætte mange
falske Billeder fast i Folkebevidstheden. Hertil
hører Jeanne d’Arc (1842), Les Médicis (1844),
Michel-Ange et Raphaël Sanzio (1846), Louis
XIV et son siècle (1847), Louis XV (1849), Louis
XVI (1850) o. s. v. - For at skaffe sine Stykker,
mest dramatiserede Romaner, hurtigere
Afsætning, stiftede D. sit eget Théâtre historique, der
imidlertid snart gik i Staa ved
Februarrevolutionen. 1852 maatte han flygte for sine Kreditorer
og bosatte sig nogle Aar i Belgien. I sin
grænseløst naive Forfængelighed delagtiggjorde han
Publikum i alle sine Genvordigheder og
publicerede sine Memoirer 1852-54 i 22 Bd. Snart
startede han ny Blade og Tidsskrifter med
Navne efter sine berømte Romaner for igen at
komme paa Benene. 1860 ledsagede han Garibaldi
paa hans Tog, beskrev det i Les Garibaldiens
(1861) og udgav endog Garibaldi’s egne
Memoirer, der dog næppe var autentiske. Rastløst
blev han ved at virke, men med mindre og
mindre Held; hans dram. Arbejder havde kun
ringe Lykke paa det af ham selv 1867 startede
Théâtre de Cluny, hans sidste Fortællinger
gjorde slet ingen Opsigt; heller ikke de
Forelæsninger og Foredrag, han paabegyndte forsk.
Steder, endog i Wien, Pest og Venedig, vilde slaa
an; hans Spekulationer, selv en Saucefabrik,
mislykkedes. Han havde ikke forstaaet sig mere
paa Penge end et Barn, men sat kolossale
Summer over Styr, dels ved egen Overdaadighed,
dels ved kritikløs Gavmildhed. Til sidst kom
den barnagtig forfængelige, selvforgudende og
lapsede gl. Forf. i pinlig Glemsel og Nød. Han
efterlod sig en Grand dictionnaire de cuisine
(1872) og et Drama La jeunesse de Louis XIV,
der 1873 opførtes med Held. D.’s Statue,
udført af Gustave Doré, rejstes 1883 paa
Malesherbes-Pladsen i Paris, et Monument af
Carrier-Belleuse 1885 i Villers-Cotterets. Théâtre
complet (over 60 Stykker) udkom 1864-74 i 15 Bd.
»Samlede Skrifter« udgør 300 Bd (ill. Udg. i
50 Bd). 1907 kom en Udg i 60 Bd. (Litt.:
Fitzgerald, The life and adventures of A.
D. [2 Bd, London 1872]; Glinel, A. D. et son
æuvre [Reims 1884]; Blaze de Bury, A. D.,
sa vie, son temps, son æuvre [Paris 1885]).
2) Alexandre, den Yngre (fils), uægte
Søn af foreg., dram. Forf., f. i Paris 28. Juli
1824, d. i Marly 27. Novbr 1895. Tidlig indført i
litterære og kunstneriske Kredse, modnedes
hans klare Forstand hurtig; kun 17 Aar gl
udgav han en, for øvrigt ubetydelig Digtsamling
Les péchés de jeunesse. Han fulgte saa sin
Fader paa en Rejse i Spanien og Afrika og skrev i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
