Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2) D. II (1093-94) - Duncan, Adam, Viscount af Camperdown, eng. Admiral (1731-1804) - Duncan, Henry, skotsk gejstlig og Filantrop (1774-1846) - Duncan, Isidora, Danserinde, (c.1880- ) - Duncan, Jacob, Officer,( -1685) - Duncan, John (1805-49), britisk Afrikarejsende - Duncansbay Head, Forbjerg ved den østlige Ende af Pentland Firth i Skotland - Duncan-Stræde adskiller Øerne Syd- og Lille-Andaman i den bengalske Havbugt. - Dunciaden (eng. The Dunciad af dunce, Fæhoved, Dosmer). Titlen paa en poetisk Satire af Alexander Pope - Duncker, Frants, tysk Politiker (1822-88) - Duncker, Joakim Zacharias, finsk Militær, (1774-1809) - D'Uncker, Karl Henning Lützow, sv. Genremaler, (1828-1866)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Celtic Scotland [1876-80]; A. Lang, History
of Scotland I [1900]).
L. K.
Duncan [’daŋkən], Adam, Viscount af
Camperdown, eng. Admiral (1731-1804),
blev 1755 Officer, men efter nogle Aars
Virksomhed paa Flaaden stillet uden for aktiv
Tjeneste p. Gr. a. Intriger. 1778 kom han atter i
Virksomhed, tog 1780 fremragende Del i det
store Søslag ved St Vincent og 2 Aar senere i
Admiral Howe’s Kampe ved Gibraltar og Kap
Spartel. 1795 var han avanceret til virkelig
Admiral, blev s. A. Øverstkommanderende for
Flaaden i Nordsøen og lagde under det store
Mytteri paa Flaaden s. A. megen Konduite for
Dagen. S. A. sendtes han paa Blokade ved de
holl. Kyster og vandt en glimrende Sejr over
den holl. Admiral de Winter. Til Belønning
herfor udnævntes D. til Baron af Lundie,
Viscount af Camperdown.
C. W.-S.
Duncan [’daŋkən], Henry, skotsk gejstlig
og Filantrop (1774-1846), Grundlægger af de
skotske Sparekasser, oprettede 1810 i sit Sogn
Ruthwell, en Landkommune paa 1100 Indb., en
lille Sparekasse, der blev en Moder- og
Mønsterinstitution for talrige andre. Sine Erfaringer
om disse Institutter nedlagde han i Skriftet
Essay on the Nature and advantages of Parish
Banks (1815).
K. V. H.
Duncan [’daŋkən], Isidora, Danserinde,
f. c. 1880 i Amerika; har udfoldet en stor
Virksomhed for at reformere Dansen i Antikkens
Aand, under Udfoldelse af et bevæget Minespil
og omhyggelig Hensyntagen til Liniernes
rytmiske Harmoni. Hun optræder i klassisk
Gevandt, løstsiddende Festdragt, og lader som
oftest Ben ell. Fødder være nøgne - deraf
Benævnelsen Barfodsdanserinde. Som ledsagende
Musik anvender hun klassiske Musikstykker
(Beethoven, Chopin o. s. v.), ligesom hun
benytter antikke Vasebilleder ell. moderne
Malerier til Forbilleder. Sine Idéer har hun nedlagt
i et Skrift »Der Tanz der Zukunft« (Leipzig
1903), og har virket for deres Udbredelse i den
af hende grundlagte D.-Skole, opr. i
Grunewald ved Berlin, senere i Darmstadt.
S. L.
Duncan [’daŋkən], Jacob, Officer, d. 1685.
D. var af Fødsel en Skotte, men gik tidlig i
fremmed Krigstjeneste. I den sv. Hær tjente
han sig op til Oberstløjtnant, men søgte saa bort
derfra og tog 1672 Tjeneste i Danmark, hvor
han blev Oberst og Chef for fynske nationale
Rytterregiment. Ved den Skaanske Krigs Udbrud
kommanderede D. som Generalmajor en
Rytterbrigade. Hans Navn blev fortrinsvis knyttet til
den for de Danske uheldige Kamp ved Fyllebro
i Halland nær Halmstad. Efter den danske
Hærs heldige Landgang i Skaane Juni 1676 blev
D. med 3000 Mand sendt ind i Halland for at
belejre Halmstad. Karl XI besluttede at benytte
den Fejl, de Danske begik ved at detachere et
saa svagt Korps langt fra deres Hovedstyrke,
og rykkede i Ilmarch mod Halmstad. D.
mærkede vel Faren, men for sent. Paa Tilbagetoget
blev hans Korps oprevet og han selv fanget 17.
Aug. Han blev senere udløst og kæmpede
under Gyldenløve ved den norske Grænse. Efter
Freden i Lund blev han i Norge, indtil han
1683 blev kaldet til Danmark for at tage
Befalingen over den i Holsten samlede Hær, som
han førte ved et Indfald i Lauenburg. Da D.
senere uden Christian V’s Samtykke forsøgte
at introducere sig ved Kejserhoffet i Wien, fik
han 1685 sin Afsked.
A. L.
Duncan [’daŋkən], John (1805-49), britisk
Afrikarejsende, foretog 1845-46 for det geogr.
Selskab i London en Rejse i Vestafrika, hvor
han navnlig bragte Beretninger om de før lidet
kendte Forhold ved Kongen af Dahomey’s Hof,
saaledes om den berømte Amazonegarde. Han
naaede til Byen Abafudia paa 13° n. Br. Efter
en senere Rejse til Dahomey døde han om
Bord paa et britisk Krigsskib i Benin-Bugten.
C. A.
Duncansbay Head [’daŋkənzbi-’hed],
Forbjerg ved den østlige Ende af Pentland Firth i
Skotland, under 58° 38’ n. Br. og 3° 1’ v. L.
f. Grw.
G. Ht.
Duncan-Stræde [’daŋkən-] adskiller Øerne
Syd- og Lille-Andaman i den bengalske Havbugt.
Dunciaden (eng. The Dunciad [ðə-’dansiäd]
af dunce, Fæhoved, Dosmer). Titlen paa en
poetisk Satire af Alexander Pope, senere ogsaa
benyttet som Titel af den fr. Forf. Palissot de
Montenoy.
I. O.
Duncker, Frants, tysk Politiker (1822-88),
var 1850-77 Forlagsboghandler i Berlin og
grundlagde 1853 Bladet »Volkszeitung«, der
blev det vigtigste demokratiske Blad i Preussen.
1859 var han Medstifter af den tyske
Nationalforening og 1861 af det preuss.
Fremskridtsparti; han blev s. A. valgt til Medlem af
Underhuset og 1867 af den nordtyske Rigsdag og
siden stadig genvalgt til begge Forsamlinger
som en af Berlins Repræsentanter indtil 1877,
da han trak sig tilbage. Som Formand for
Berlins Haandværkerforening siden 1865 og som
Medstifter af en tysk »Gewerksverein« 1869
søgte han i Fællesskab med sin Ven
Schulze-Delitzsch at modarbejde den begyndende
socialistiske Bevægelse.
E. E.
Duncker, Joakim Zacharias, finsk
Militær, f. 1774 i Kristina, Savolaks, d. 1809 i
Hörnefors, Sverige. D. tilhørte en gl østfinsk
Krigerslægt, indskreves 5 Aar gl i Savolaks
Brigadens Jægerkorps, blev Fændrik ved sit 15. Aar
og gjorde sig allerede den Gang kendt ved sin
ubændige Tapperhed. D. var i Krigen 1808-09
Kaptajn og udmærkede sig i mange Slag. Han
blev forfremmet til Oberstløjtnant og faldt i
Slaget ved Hörnefors 5. Juli 1809. Runeberg har
besunget ham i Digtet »5. Juli« i Fänrik Stål’s
sägner.
Eva M.
D’Uncker, Karl Henning Lützow, sv.
Genremaler, f. 3. Febr 1828 i Sthlm, d. 23.
Marts 1866 i Düsseldorf. Han blev opdraget i
Sverige, - Faderen var norsk, Moderen sv. -,
gik Militærvejen, deltog som Frivillig i den
dansk-tyske Krig 1849-50, blev dansk
Underløjtnant og indtraadte derefter med samme
Grad i den sv. Hær. 1850 rejste han paa et
Stipendium fra Kong Oskar og efter dennes
udtrykkelige Anvisning til Düsseldorf for at
studere Kunst; han gik op i det frodige
Kunstnerliv i den tyske By, hvor han snart ved sin
Kunst og sin vindende Personlighed fik en agtet
Stilling og ved Giftermaal med en tysk Dame
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
