Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dupaty, Emmanuel, fr. dram. Forf. (1775-1851) - Dupaty, Louis Charles Henri Mercier, fr. Billedhugger, (1771-1825) - dupe (fr.), den bedragne, snydte, narrede; godtroende - dupere, se dupe. - Duperré, Victor Guy, fransk Admiral (1775-1846) - Duperrey, Louis Isidore, fr. Opdagelsesrejsende og Videnskabsmand (1786-1865) - Duperron, Jacques Davy, ir. Prælat, (1556-1618) - Dupetit-Thouars, - 1) Louis Marie Aubert, fr. Botaniker (1758-1831) - 2) Aristide Aubert, fr. Søofficer (1760-98 - 3) Abel Aubert, fr. Admiral og Politiker, (1793-1864)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til sidst en yndet Teaterdigter, hvis smaa vittige
Lystspil og Vaudeviller gjorde almindelig
Lykke. Hans bedste Stykke er La prison militaire.
En Opera, Les valets dans l’antichanibre (1802),
vakte ved sit satiriske Indhold Førstekonsulens
Mishag og paadrog Forf. en Forvisning, der dog
snart ved indflydelsesrige Beskyttere hævedes.
1836 optoges han i det fr. Akademi. 1819 skrev
han et fortræffeligt satirisk Digt om Angivere:
Les délateurs, 1823-24 L’art poétique des
demoiselles et des jeunes gens, ou lettres à Isaure
sur la poésie.
S. Ms.
Dupaty [dypa’ti], Louis Charles Henri
Mercier, fr. Billedhugger, f. 1771 i Bordeaux,
d. 12. Novbr 1825 i Paris. D., Søn af ovenn.
Ch. M. D., lærte at male (under Vincent og
Valenciennes), men lagde sig derpaa efter
Plastikken (under Lemot og et 11-aarigt Ophold i
Italien). 1823 blev han Prof. ved École des
beaux-arts i Paris. D.’s elegant-korrekte
Arbejder søger Antikkens Veje. »Filoktet«,
»Perikles hos Anaxagoras«, »Orestes«, »Biblis, som
forvandles til en Kilde« (Louvre); endvidere
den først af Cortot 1829 fuldendte Rytterstatue
af Ludvig XIII paa Place royale i Paris, mange
Portrætbuster m. m.
A. Hk.
dupe [dyp] (fr.), den bedragne, snydte,
narrede; godtroende, dupere, fr. duper [dy’pe],
narre, bedrage, bilde en noget ind. duperie
[dy’pri], Bedrageri, Snyderi.
dupere [dype’rə], se dupe.
Duperré [dypæ’re], Victor Guy, fransk
Admiral (1775-1846), blev Officer 1795 og kom
Aaret efter i eng. Fangenskab, hvor han forblev
i 3 Aar. Som Chef for Fregatten »Sirene«
bestod han 1808 heltemodigt en Kamp mod
Overmagten, efter hvilken Kejserens Opmærksomhed
henledtes paa ham, og han forfremmedes. Paa
et Tog til Isle de France og Madagaskar
erobrede han to fjendtlige Orlogsmænd og
udmærkede sig saa meget, at han ved Tilbagekomsten
1810 avancerede til Kontreadmiral og
udnævntes til Baron. Senere optraadte D. som
Eskadrechef i Adriaterhavet, blev 1815 Marinepræfekt i
Toulon, 1818 Øverstkommanderende i de
fransk-vestindiske Besiddelser, 1823 Chef for en Styrke,
der sammen med Hertugen af Angoulème
angreb Cadiz, 1826 Viceadmiral og Marinepræfekt
i Brest. 1830 fik han Ledelsen af Ekspeditionen
til Algier. Trods Storm og andre Hindringer
gennemførte han Hærens Overførsel og
Landsætning med fortrinlig Dygtighed, understøttede
senere Landtroppernes Angreb paa Hovedstaden,
hvorfor Karl X udnævnte ham til Pair af
Frankrig samt virkelig Admiral. 1834-36 og 1839-43
var D. Marineminister og gjorde sig her meget
fortjent ved at reorganisere forsk.
Forvaltningsgrene. En Søn af D., Victoire Auguste,
f. 4. Aug. 1825, var Viceadmiral i den fr.
Marine og har gjort sig bemærket saavel under
Krigen 1870 som senere i Cochinchina.
C. W.-S.
Duperrey [dypæ’ræ], Louis Isidore,
fr. Opdagelsesrejsende og Videnskabsmand
(1786-1865), traadte 1803 ind i Flaaden, hvor han
deltog i Operationerne 1809 ved Brest og
Rochefort. 1817-20 foretog han om Bord paa
»Urania« under Freycinet sin første
Verdensomsejling; 1822 førte han selv, ledsaget af Dumont
D’Urville, »La Coquille« omkr. Jorden og
foretog paa Vejen videnskabelige Undersøgelser i
Sydhavet og ved Sydamerikas Kyst, særlig
gjorde han magnetiske Iagttagelser. Efter sin
Hjemkomst beskæftigede han sig med Studier over
Jordmagnetismen, og hans Arbejder belønnedes
med Optagelse i Académie des sciences.
C. A.
Duperron [dypæ’rå], Jacques Davy, fr.
Prælat, f. 1556, d. 1618, Biskop i Evreux 1591,
fr. Sendebud i Rom 1604, døde som Kardinal og
Ærkebiskop i Sens. D. spillede en Hovedrolle
ved Henrik IV’s Overgang til Romerkirken
(1593) og bidrog væsentlig til, at Leo XI og Poul
V valgtes til Paver. Hans Æuvres, som
indeholder Prædikener, Digte m. m., udkom 1622
-23. (Litt.: Peret, Le cardinal D. [Paris
1876]).
L. M.
Dupetit-Thouars [dyp’ti-’twa.r], 1) Louis
Marie Aubert, fr. Botaniker (1758-1831),
havde gjort store Rejser til Madagaskar og de
maskarenske Øer, hvorfra rige Samlinger, der
endnu udgør et vigtigt Led i Parisermuseets
Samlinger, blev hjembragte og dannede
Grundlaget for hans Beskrivelse af de nævnte Landes
Flora. Ogsaa om praktisk Havekunst, om
Frostens Indvirkning paa Planterne, om Træernes
Anatomi og Vækst, om Frugttræerne o. m. a.
har han forfattet større Arbejder, og hans Teori
om Stammens Vækst er blevet berømt, om den
end senere har tabt sin Bet.
V. A. P.
2) Aristide Aubert, ovenn.’s Broder, fr.
Søofficer (1760-98), blev Officer 1784 og
udmærkede sig i Søslaget ved Quessant saavel som
i de mange Kampe, som Grev de Guichen førte
mod Admiral Rodney i de vestindiske Farvande.
Han forsøgte 1788 at bringe Hjælp til den
bekendte Lapeyrouse, der var forulykket ved
Australien, men blev fanget undervejs af
Portugiserne paa Øen Fernando Norunha. I Slaget
ved Abukir, hvor Nelson sejrede over
Franskmændene, var han Linieskibschef, udmærkede
sig, men faldt. D.-T. har forfattet et
fortjenstfuldt Værk om Krigen mod England 1778-83.
C. W.-S.
3) Abel Aubert, fr. »Admiral og Politiker,
foreg.’s Søn (1793-1864), indtraadte i Marinens
Tjeneste 1805, gjorde sig alt som yngre Officer
kendt ved sine Opmaalingsarbejder ved New
Foundland og Algier. Det var D.-T., der
udarbejdede Angrebsplanen for det algierske
Felttog. Som Skibschef i Stillehavet 1834 optraadte
han med megen Konduite i en Strid med Peru
og varetog paa saa fortrinlig Maade de fr.
Handelsinteresser, at Byen Bordeaux skænkede ham
en Æressabel. Senere foretog han to
Jordomsejlinger (Fregatterne Créole, La Venus) og
skrev et stort Værk om disse Ekspeditioner.
1839 blev han Kontreadmiral. Med en særlig
diplomatisk Mission sendtes han derefter til
Tahiti og spillede her sine Kort saa snildt, at den
regerende Dronning Pomare gik ind paa at
modtage det fr. Protektorat. I de derefter flg.
Stridigheder med England blev hans Optræden
desavoueret af Udenrigsministeren Guizot,
Nationen tog dog Parti for D.-T., og en offentlig
Subskription til en Æresgave sattes i Gang.
Denne afslog D.-T., men indgav samtidig en
Redegørelse for sin Virksomhed til den lovgivende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
