Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Duval, Alexandre, fr. dram. Forf. (1767-1842) - Duval, Charles Alexandre Amaury Pineux, fr. Oldgransker og Litterærhistoriker, (1760-1838) - Duval, E., se Amaury-Duval. - Duval, Mathias Marie, fr. Anatom, (1844-1907) - Duval, Raoul, se Raoul-Duval. - Duval, Valentin, fr. Historiker og Numismatiker, (1696-1775) - Duval-Jouve, Joseph, fr. Botaniker, (1810-1883) - duve, se Duvning. - Duved (ældre: Dufed), Jernbanestation i Åre Sogn, Jämtlands Amt - Duvergier de Hauranne, Jean, fr. Abbed, (1581-1643)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vendte han hjem og ernærede sig afvekslende
som Ingeniør, Bygmester og Portrættegner,
deltog i Republikkens Krige og var i nogle Aar
Skuespiller ved Théâtre français, mest af
Hensyn til sin kommende sceniske
Forfattervirksomhed. 1802 opførtes Édouard dans l’Écosse,
der smagte af Bourbon-Sympati og nødte Forf.
til nogen Tid at forlade Paris. Ellers var han
under Kejserdømmet en meget yndet
Teaterdigter, hvis smaa lette, behændige Komedier var
af langt større Værdi end hans Forsøg i den
store alvorlige Stil, hvortil foruden det nævnte
Stykke hører Jeunesse de Henri V (1806). 1807
skrev han Teksten til Méhul’s Opera Joseph en
Égypte. Af hans mange livlige Lystspil er Le
tyran domestique (1805) det bedste; nævnes kan
desuden Maison à vendre, Les héritiers, La fille
d’honneur o. s. v. 1812 blev han Medlem af
Akademiet. Senere var han en ivrig Forkæmper
for Klassicismen; i De la littérature romantique
(1833) beskyldte han Hugo og de andre
Romantikere for at have bragt den dram. Kunst i
Forfald. Han har tillige udg. Le misanthrope
du Marais, historiettes des temps modernes
(1832). Hans Æuvres complètes udkom 1822-25
i 9 Bd.
S. Ms.
Duval [dy’val], Charles Alexandre
Amaury Pineux, fr. Oldgransker og
Litterærhistoriker, f. 28. Jan. 1760 i Rennes, d. 12.
Novbr 1838 i Paris. D., hvis egl. Navn var
Pineux, hvilket han ligesom sine Brødre
ombyttede med D., var først Advokat i Rennes,
hvor han samtidig studerede ældre Litt. o. desl.,
medens han tillige vakte Opmærksomhed ved
sine smagfulde Vers (i Almanac des Muses). 1785
blev D. Legationssekretær i Neapel, studerede
her Oldtiden med stor Iver. Efter at være
traadt ud af Diplomatiet begyndte han med
Chamfort, Ginguené, Say o. a. Udgivelsen af
La Décade philosophique, der 1807 forenedes
med Le Mercure de France. D. har endvidere
skrevet Teksten til fl. Pragtværker: 1803 til
Paris et ses Monuments (af Baltard); 1813 til
Fontaines de Paris (af Moisy); 1814 udgav D.
Le nouvel Élysée med Forslag til Mindesmærker
for Revolutionens Ofre. 1816 blev D. efter
Ginguené Medlem af Komiteen for Udgivelsen af
Histoire Littéraire de France, i hvis Bd XIV-
XIX man finder vigtige Bidrag af D. (saaledes
i Bd XVII om Bertran de Born). I Bd XX (1842)
har Paulin Paris skildret hans Liv.
V. S.
Duval [dy’val], E., se Amaury-Duval.
Duval [dy’val], Mathias Marie, fr.
Anatom, f. 7. Febr 1844 i Grasse, d. i Paris 1.
Marts 1907. Han studerede i Paris, tog
Doktorgraden 1869 og virkede derefter som Prosektor
i Strassburg, indtil han, der under Krigen 1870
havde været Læge ved en Ambulance, maatte
flytte til Paris, hvor han 1873 blev Professor
agrégé, efter at han med Afh. Sur la structure
et les usages de la rétine, havde deltaget i en
Konkurrence om Professoratet i Anatomi og
Fysiologi. Senere udnævntes han til Direktør
for det antropologiske Laboratorium ved École
des Hautes Études og til Prof. i Anatomi ved
École sup. des Beaux-arts. 1885 blev han
Robin’s Efterfølger i Professoratet i Histologi, efter
3 Aar tidligere at være blevet Medlem af Acad.
de méd. D. udgav (med Lereboullet) Manuel du
microscope dans ses applications au diagnostic
et à la clinique (1873); Précis de technique
microscop. et histolog. (1878) samt desuden Afh.
om Udviklingshistorien (Atlas d’embryologie,
1888), om Darwinisme o. l. Han har ogsaa udg.
en Samling Forelæsninger over Nervesystemets
Fysiologi og en Anatomi for Kunstnere.
J. S. J.
Duval [dy’val], Raoul, se Raoul-Duval.
Duval [dy’val], Valentin, fr. Historiker
og Numismatiker, f. 1696 i Champagne, d. 1775
i Wien. Han hed opr. Jameray og var
bondefødt, i sin Ungdom Kvægvogter hos Munkene i
et Kloster ved Luneville, men lærte sig selv at
læse og skrive og satte sig gennem Bøger ind
i Geografi og Matematik. Tilfældig blev Hertug
Leopold af Lothringen opmærksom paa ham og
lod ham studere, hvorefter han ansattes som
Bibliotekar og Prof. i Historie ved det
ridderlige Akademi i Luneville. 1735-45 var han i
Firenze, hvortil det hertugelige Bibliotek
flyttedes, da Stanislaus Lesczinsky blev Herre i
Lothringen; 1745 Leder af Mønt- og
Medaillesamlingen i Wien. Hans Arbejder: Æuvres de V. D.,
væsentlig af numismatisk Indhold, udg. af Koch,
2 Bd, Petrograd og Basel 1784, 3. Bd, Paris
1785.
H. A. K.
Duval-Jouve [dy’val-’зu.v], Joseph, fr.
Botaniker, f. 1810, d. 1883 i Montpellier.
Inspektør ved Akademiet i Strassburg. Hans
vigtigste Arbejder er en omfattende Monografi over
Padderokker (Histoire naturelle des Equisetum
de France [1869]) og fortræffelige Studier over
Græssernes Anatomi (Histotaxie des feuilles des
Graminées; Étude anatomique de quelques
Graminées etc.).
A. M.
duve, se Duvning.
Duved (ældre : Dufed), Jernbanestation i
Åre Sogn, Jämtlands Amt, ved den nordlandske
Tværbane, 52 km fra Norges Grænse, 384 m o.
H. D. har Post-, Told- og Telegrafstation samt
fl. Hoteller og er et meget yndet Turiststed med
et Sanatorium, 1 km fra Stationen. 1658 anlagdes
der her en Skanse, som Nordmændene 1677
besatte. Den istandsattes 1808, men da
Nordmændene kom der 13. Aug. 1808, fandtes der
hverken Besætning ell. Bestykning, og Skansen
ødelagdes. Der findes dog endnu tydelige Rester.
6. Septbr 1892 afsløredes i den gl. Skanse et
10 m højt Monument til Minde om de Armfeltske
Karoliners ulykkelige Tilbagetog over de norske
Fjelde 1718-19.
A. M. D.
Duvergier de Hauranne [dyvær’зie-dö-
o’ran], Jean, fr. Abbed, f. 1581 i Bayonne,
d. i Paris 11. Oktbr 1643, fik sin væsentligste
Uddannelse i Louvain, hvor der lagdes mere Vægt
paa Studiet af Kirkefædrene end paa den kat.
Ny-Skolastik. Her sluttede han Venskab med
Cornelis Jansen, og senere blev han en
Hovedmand i den Jansenistiske Strid. D., der
havde vundet Ry for sin strenge Levevis, var
imidlertid blevet Abbed for Benediktiner-Klostret
Saint-Cyran; men fra 1637 tog han Ophold
i Paris og samlede en Kreds af alvorlige
Præster om sig for med dem at øve Sjælepleje, og
snart blev Port-Royal deres Midtpunkt. Her
var D. Skriftefader, her paavirkede han de to
Søskende Angelique og Antoine Arnauld, og her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
