Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer / 556 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dworak, Anton, bøhm. Komponist, (1841-1904) - Dwt., Forkortelse for Pennyweight. - Dwyka-Konglomerat, den nederste Afdeling af den i Sydafrika forekommende Karrooformation (s. d.). - dyadisk Talsystem, se Talsystemer. - Dyakisdodekaedense Krystalformer. - Dyas, se Permiske Formation. - Dyaus (»Himmel«), i Indien en væsentlig vedisk Gud

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

d. 1. Maj 1904 i Prag; hans jævne Forældre
bestemte ham til Slagterprofessionen, men D.
foretrak at spille Violin, og for ret at lære noget
og helt at ofre sig for Musikken drog han
1857 til Prag, hvor han tog Undervisning
ogsaa i Teori, alt medens han beskedent
ernærede sig som Violinist i et tarveligt lille
Orkester. Efterhaanden bedredes hans Kaar.
1862 blev han Bratschist i Nationalteatret (det
»bøhmiske«, i Modsætning til det
»tyske«), og 1873 havde han saa
meget Held med en Hymne for blandet Kor
og Orkester, at han opnaaede en fleraarig
Statsunderstøttelse og kunde opgive sin Stilling
ved Teatret. Han komponerede nu flittigt og
frembragte en lang Række Arbejder. Navnlig
ved Fr. Liszt’s Protektion skaffede han sig
snart et Navn ogsaa uden for Böhmen, hvortil
han efter nogen Tids Omflakken vendte tilbage,
og modtog fast Ansættelse som Lærer ved Prags
Konservatorium, hvilken Stilling han beklædte,
til han 1892 kaldtes til New York for at sættes
i Spidsen for Nationalkonservatoriet dersteds.
Denne Direktørstilling opgav D. dog atter
1895, da han vendte tilbage til Prag. hvor han
til sin Død var Konservatoriets Direktør. - D.
maa regnes bl. vore Dages betydeligere
Komponister. Hans Musik vidner ikke blot om hans
tekn. Dygtighed, men end mere om hans store
naturlige Begavelse; den er rig og fyldig, fuld
af Stemning, snart kaad, snart vemodig, men
sjælden søgt ell. unaturlig, og den faar en
yderligere Tiltrækning ved det Præg, som
Anvendelsen ell. Efterligningen af nationale
Melodier ell. Motiver giver den. Utvivlsomt har
D. dog skrevet for meget, saaledes at hans
Musik kan blive banal ell. tom. Hans bedste
Værker har imidlertid med Rette vundet megen
Udbredelse, og navnlig hans Kammermusik er
hyppig spillet ogsaa i Norden. Hans
Kompositioner omfatter Symfonier (af hvilke den sidste
»Aus der neuen Welt«, er skrevet over amer.
Melodier), Ouverturer, Rapsodier o. a.
Orkesterstykker, en Violinkoncert og en Cellokoncert,
nogle Operaer, af hvilke dog vistnok kun en
enkelt er opført uden for Böhmen, et Stabat
mater o. a. kirkelige Sangværker, talrige Sange
samt en Række større og mindre
Kammermusikværker, hvoriblandt hans betydeligste
Frembringelser findes. Biografi af Josz (1903).
W. B.

A. Dworák.

Dwt., Forkortelse for Pennyweight.

Dwyka-Konglomerat, den nederste
Afdeling af den i Sydafrika forekommende
Karrooformation (s. d.).
J. P. R.

dyadisk Talsystem, se Talsystemer.

Dyakisdodekaeder, se Krystalformer.

Dyas, se Permiske Formation.

Dyaus (»Himmel«), i Indien en væsentlig
vedisk Gud. Ordet er det samme som gr. Ζεύς;
(Forbindelsen med oldnordisk Tyr er derimod
meget tvivlsom) og lader sig føre tilbage til et
indoeuropæisk Dieus. Saavel i Rigveda (D.
pita) som paa Græsk (Ζεύς; πατήρ) og Latin
(Diespiter, Juppiter) er Navnet mere ell.
mindre fast forbundet med Betegnelsen »Fader«,
muligvis stammende fra fælles-indoeurop. Tid
ligesom den i Rigveda, Grækenland og Italien
hyppige Modsætning til »Moder Jord« og hans
Virksomhed som Torden- og Regngud. Derfra
skriver sig den tidligere alm. antagne
Opfattelse (som mange senere har taget Afstand fra),
at »Himlen« allerede paa fælles-indoeuropæisk
Grund har været den højeste Gud, opfattet (og
personificeret) som Torden- og Regngud og
sammen med »Jorden« betragtet som alle Væseners
og alle Tings Fader og Moder. Denne Stilling
indtager han i den lat. og gr. Mytologi; men i
Indien er hans Stilling ret beskeden. Vel
tordner og regner han (ell. Himlen) i Rigveda; men
den egl. Torden- og Regngud er »Himlens Søn«
Parjanya (Sammenstillingen med litauisk
Perkunas er vel ret tvivlsom); D. og
Jorden (Prithivi) omtales vel som alle Tings
Fader og Moder, men dels optræder ogsaa her
Parjanya o. a. Guder ofte som de virkelige
Forældre, dels er Himlen og Jorden selv skabte
ell. i alt Fald stillede og holdte paa deres Plads
af Indra ell. andre Guder. Det maa antages,
at D. opr. ikke er selve Himmelhvælvingen
(ονρανος; αστερόεις«;, jfr. Varuna), men
Skyhimlen (jfr eng. sky). Da Varuna og
navnlig Indra og hans Hjælpere har meget
vigtigere Funktioner end D. ved Regnens
Tilvejebringelse, er de i Rigveda meget mere
fremtrædende end D., og senere fortrænger Indra
ham aldeles. - Foruden »Fader« er ogsaa
Betegnelsen asura knyttet ret ejendommeligt
til D.’s Navn i Rigveda, hvilket virkelig kunde
synes at tyde paa, at han tidligere har indtaget
en ret overordnet Stilling. Udtrykket D. asura
(»Herren D.«) veksler imidlertid med
Udtrykket divo asura (»Himlens Herre«) ell. blot
asura, hvilket tyder paa en mere aandelig
og personificeret (men ubestemt og abstrakt)
Opfattelse af et højeste guddommeligt Væsen,
forsk. fra den materielle Himmel og boende i
ell. herskende over denne, som kunde
identificeres med andre Guder (navnlig vistnok
Varuna, som selv saa ofte kaldes asura) ell.
blive en Forløber for den noget senere
optrædende »Skaber« (Viçvakarman,
Prajapati, Brahmán). Denne
abstrakt-personlige Opfattelse synes at være begyndt allerede
i den indo-iranske Tid, da den i Mazdeismen,
hvor den er ført videre end i Indien, turde have
frembragt Ahura (= Sanskr. asura)
mazda (se Ormazd). - Senere er D. i det
mytologiske System en af de 8 Vasu’er (s. d.).
(Litt.: P. v. Bradke, »D.’s Asura, Ahura
Mazda und die Asuras [Halle 1885]; Sven

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>