Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dybdemaaler, Apparat til Maaling af Dybder paa et af Vand dækket Areal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aflæsningen af Dybden foregaar i det Øjeblik,
Lodlinen staar lodret. I den nedre Ende af
Loddet findes ofte en lille Fordybning, der kan
fyldes med Talg. Da noget af Bunden klæber
fast til Talgen, opnaar man derigennem
Kendskab til Bundoverfladens Beskaffenhed, altsaa
om denne bestaar af Sand, Grus, Slik, Skæl,
Mudder e. l.
Loddet spiller en stor Rolle ikke alene ved
Opmaalingsarbejder til Søs, men ogsaa i
overordentlig høj Grad i Navigationen, idet
Benyttelsen af Loddet i usigtbart Vejr og i
Nærheden af Grunde ell. af Land ofte er det
eneste Middel, hvorved Navigatøren vil være i
Stand til at orientere sig. Ved stejle
Klippekyster, saaledes som de f. Eks. findes paa
Bornholm, i Norge og Sverige, nytter det som Regel
ikke at benytte Loddet, idet Grunden bør være
fladt opadgaaende, saaledes som det for øvrigt
som Regel er Tilfældet med Nord- og
Østersøkysterne i Danmark, Tyskland, Holland og
Belgien. Jo mindre Fart Skibet gør, paa desto
større Dybde kan Loddet benyttes, men der
fordres en særlig øvet Mand (Lodhiveren) til at
betjene det. Naar Dybden er større end 25-30
nr, anvendes et tungere Lod, Dybdeloddet,
der vejer 15-50 kg, og som kun kan anvendes,
naar Skibet ligger saa godt som stille. Lodlinen
bestaar her som Regel af en tynd
Staaltraadsline, inddelt ved Mærker i 10 ell. 20 m Afstand
(5 ell. 10 Favne), og rulles op paa en Tromle
ell. et Spil. For at lette Aflæsningen paa Linen
benytter man ofte en saakaldet Loddepose
(Fig. 2), en med Luft fyldt Sejlpose, som bærer
en Blok med Skive, hvorover Lodlinen er ført.
Linen l trykkes svagt ind mod Skiven ved en
Fjeder f, der er anbragt saaledes, at den
tillader Lodlinen at løbe ud, men ikke at bevæge
sig i modsat Retning, idet denne da klemmes
fast til Skiven. Naar Linen hales ind, følger
Posen med op og angiver altsaa Vanddybden.
Paa Dybder større end 100 m benyttes ved
videnskabelige Havundersøgelser
af Hensyn til Friktionen mellem Vandet og
Lodlinen en tynd, blankt poleret, ikke afmærket
Staalline af 0,6-0,9 mm Diameter. Paa meget
store Dybder (større end 1000 m) er det ret
vanskeligt med nogenlunde Nøjagtighed at
konstatere, om Loddet har naaet Bunden, ligesom
Linen vilde kunne blive overanstrengt og
eventuelt knække ved Ophalingen af Loddet. Man
anbringer da ved Forbindelsen mellem Loddet
og Linen en særlig Slippemekanisme, der er
saaledes indrettet, at Sænkeloddet i samme
Øjeblik, det støder mod Bunden, falder af, hvorved
den tilpas afbremsede Vinde, hvorpaa Linen
løber, samtidig standser. Derved lettes ogsaa
i høj Grad Ophalingen af Linen. Fig. 3 viser
saaledes en af Brooke 1854 opfundet
Mekanisme. A er en gennemboret Kanonkugle,
hvorigennem Stangen S er ført. Kuglen er, som
det fremgaar af Fig., saaledes ophængt, at
den falder af, naar Stangen støder imod
Havbunden.
Ved Dybdemaaling paa større Dybder
anvendes i øvrigt saakaldte Loddemaskiner, paa hvilke
der er truffet særlige Foranstaltninger af
Hensyn til det overordentlig store Tryk,
Valsen, hvorpaa Linen er oprullet, er
underkastet. Bl. disse maa særlig fremhæves
Leblanc’s (Franskmand) og Sigsbee’s
(Amerikaner) Loddemaskine. Endvidere findes der
anbragt Tælleapparat, paa hvilket kan aflæses
Omdrejningstallet af en Skive, hvorover Linen
under Bevægelsen er lagt, og derved altsaa den
afløbne Lines Længde maales. Det tager som
Regel 40-45 Minutter for Loddet
at naa Bunden paa en Vanddybde
af 5-6000 m. Dybdemaalinger
paa større Dybder foretages
hovedsagelig ved de videnskabelige Havundersøgelser og
- i ikke ringe Grad - fra
Kabeldampere ved Udlægning af Kablet.
Dybdeloddet har den Ulempe, at det kun kan
benyttes, naar Skibet ligger stille,
hvilket et moderne hurtiggaaende
Fartøj som Regel ikke har Tid til. Man har
da konstrueret mere sammensatte D., ved hvilke
Dybden indirekte kan maales, medens Skibet
er i Fart. Der er paa dette Omraade gjort
overordentlig mange mere ell. mindre sindrige
og geniale Opfindelser, men kun meget faa af
disse kan siges at have opnaaet virkelig praktisk
Anvendelse. En af disse, Sir W. Thompson’s
pneumatiske Patentlod bestaar
 |
| Fig. 2. |
|
| Fig. 3. |
|
| Fig. 4. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
