Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dyregeografi (Zoogeografi)), den Videnskab, som behandler Dyrenes geogr. Udbredelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
subtropiske Egne (Notogæa) paa den anden
Side langt mere fremtrædende end Forskellen
mellem den gl. Verden (Palæogæa) og den
ny Verden (Neogæa). Fra de polare Egne
med deres yderst fattige cirkumpolare Fauna
kommer man ned til den tempererede og
subtropiske Zone, hvis Dyreverden i den gl. og den
ny Verden kun byder smaa Forskelligheder,
som absolut ikke berettiger til for Pattedyrenes
Vedk. at skelne mellem en palæarktisk og en
nearktisk Region. For Pattedyrene forenes da
disse til den holarktiske Region, som
udmærker sig ved Forekomsten af Bævere, Bjørne
(en enkelt Art dog ogsaa i Sydamerikas Andes)
og Springmus (en Art i Sydafrika), men endnu
mere ved Manglen af et stort Antal Familier,
som forekommer i Notogæa. Medens Arterne i
den gl. og den ny Verdens polare Egne paa
faa Undtagelser nær er identiske, er Pattedyrene
i den tempererede og den subtropiske Zone
sædvanlig repræsenterede ved forsk., men ofte
meget nærstaaende Arter. Jo længere man kommer
mod S., jo fl. Repræsentanter kommer
selvfølgelig til for de to Fastlandes varmere Egne,
og jo mere forsk. bliver Faunaerne. Som
Familier, der er ejendommelige for et enkelt af de
to Fastlande og dog træffes temmelig langt mod
N., kan nævnes Vaskebjørnen i Amerika og
Hestene i den gl. Verden. I Notogæa findes en
udpræget Forskel mellem den gl. og den ny
Verden. Den neotropiske Region er
ejendommelig ved Forekomsten af Pungrotter,
Gnaverfamilierne Dasyproctidæ og Caviidæ,
Dovendyr, Myreslugere og Bæltedyr, medens det
østlige Notogæa udmærker sig ved Halvaber,
Jordsvin, Skældyr, Hyæner, Elefanter og Næshorn.
Forskellen mellem Afrika og Sydindien er
derimod ikke saa stor, at den berettiger til
Adskillelsen mellem en ætiopisk og en orientalsk
Region. Madagaskar indtager her en
Særstilling ved Insektæderfamilien Centetidæ, de
mange Halvaber, Manglen af Aber og en stor
Mængde andre Pattedyrgrupper. I Australien
findes foruden nogle Arter af Mus og
Flagermus samt Hunden Dingo kun Monotremer og
Pungdyr, dog ikke Pungrotter. Endelig findes
paa de fleste oceaniske Øer ingen andre vilde
Pattedyr end Flagermus. Paa Ny Zeeland
findes ligeledes foruden en Rotteart kun
Flagermus. Det antarktiske Fastland er uden
Pattedyr. Sammenligner vi disse Faunaer med
Fortidens, kan man karakterisere Australiens
Pattedyreverden som svarende til Kridttidens, idet
Australien siden den Tid har været adskilt fra
den øvrige Verden og ikke haft Mulighed for
Indvandring af de Dyregrupper, som senere er
opstaaet der. Den neotropiske Region og den
malagassiske Subregion har bevaret et eocænt
Præg, Afrika et miocænt, Sydasien et pliocænt
Præg, medens den holarktiske Fauna bestaar af
de mest moderne Former.
For Fuglenes Vedk. adskiller Faunaerne
sig først og fremmest i den gl. og den ny
Verdens. Bl. de mange Familier, som er vidt
udbredte og ejendommelige for Palæogæa, kan
nævnes Næshornsfugle, Nectarinider,
Fluesnappere, Sylviidæ, Timaliidæ, medens Conuridæ,
Tukaner, Kolibrier, Tyrannidæ, Tanagridæ,
Sylviocolidæ o. s. v. er ejendommelige for Neogæa.
I øvrigt passer Wallace’s Regioner selvfølgelig
paa Fuglenes Udbredelse, for hvilken de er
opstillede. Maaske kunde Madagaskar betragtes
som en særlig Region, i St f. Subregion, p. Gr. a.
sine 5 ejendommelige Familier ell. Underfamilier
af Fugle. Krybdyrene er som koldblodede
Landdyr ganske andre Vilkaar underkastede
end de varmblodede Dyr. De fleste lægger Æg,
som udruges ved Solvarmen, og de mangler
derfor i Egne med kold Sommer. Hovedskellet
i deres Udbredelse ligger mellem den ny og den
gl. Verden. Ejendommelige for den ny Verden
er af Øgler Iguanidæ (dog to Slægter paa
Madagaskar), Xenosuridæ, Xanthusiidæ, Tejidæ, af
Slanger Boaer og Scytalidæ (dog ogsaa paa
Madagaskar). Ejendommelige for Palæogæa er
af Øgler Uroplatidæ (kun paa Madagaskar),
Zonuridæ, Varanidæ, Lacertidæ, Dibamidæ og
Chamæleoner, af Slanger Xenopeltidæ,
Oligodontidæ (kun Sydasien), Psammophidæ,
Rachiodontidæ, Pythoner, Viperidæ, Hydrophidæ.
Inden for Neogæa kan sondres mellem en fattigere
nearktisk og en rigere neotropisk Region; inden
for Palæogæa slutter Europa, Vestasien og
Afrika sig sammen som en vestlig Region i
Modsætning til den østlige Region, som omfatter
Østasien, Sydasien og Australien. Endelig staar
Ny Zeeland ganske isoleret med kun to Fam.
af Slanger, ingen Øgler, men derimod med en
Repræsentant for den ældgamle, ellers overalt
paa Jorden uddøde Krybdyrorden
Rhyncocephalia.
Padderne mangler i de koldeste Dele af
Jorden. For øvrigt stemmer deres Udbredelse
ret godt overens med Wallace’s Regioner.
Ferskvandsfiskenes Udbredelse er
af betydelig Interesse. Efter Günther maa først
udskilles en nordlig Zone, omfattende den
palæarktiske og den nearktiske Region. Den
udmærker sig ved Forekomsten af Gedder, Laks,
Stører, Umbridæ, Polyodontidæ og den store
Rigdom paa Karpefisk. Den nearktiske Region
huser endelig Hyodontidæ og de to
Ganoidefamilier Amiidæ og Lepidosteidæ, som
mangler i den palæarktiske Region. Den ækvatoriale
Zone deles i 4 Regioner: den afrik., den ind.,
den australske og den neotropiske. De to første
udmærker sig ved Forekomsten af Karper og
Labyrintfisk. Den afrik. Region karakteriseres
desuden ved Protopteridæ, Polypteridæ og
Mormyridæ, Chromidæ og Characinidæ er
talrige, Cobetidinæ mangler. I den ind. Region
forekommer Ophiocephalidæ og
Mastacembalidæ og talrige Cobitidinæ. I den australske og
neotropiske Region mangler Labyrintfisk og
Karper (undtagen i Meksiko). Den australske
Region karakteriseres ved Forekomsten af
Ceratodontidæ og ved Manglen af Chromidæ og
Characinidæ, den neotropiske Region ved
Lepidosirenidæ og Gymnotidæ, og ved at Chromidæ og
Characinidæ findes ligesom i den afrikanske
Region. Hertil kommer endelig en antarktisk Zone,
omfattende Patagonien, Tasmanien og Ny
Zeeland. Karper mangler. Rundmunde findes kun
i denne og den nordlige Zone, medens
Haplochitonidæ og Galaxiidæ erstatter den nordlige
Zones Laks og Gedder. For hver enkelt Gruppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
