Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dyrekampe (lat. venationes, »Jagter«), Kampe mellem Mennesker og vilde Dyr ell. mellem vilde Dyr indbyrdes - Dyrekredsen ell. Zodiakus (af gr.) kaldes den smalle Himmelzone, inden for hvilken de store Planeter bevæger sig - Dyrekredslys, d. s. s. Zodiakallys. - Dyremasker, Apparater som anbringes foran Øjnene af Dyr - Düren, By i Kongeriget Preussen, Rhinprovinsen, ligger paa højre Bred af Maas' Biflod Roer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dræbte. Ved Indvielsen af det flaviske
Amfiteater var Antallet af de dræbte Dyr 9000. De
systematiske Jagter, som holdtes for at skaffe
Dyrene til Veje, førte til, at Løver o. a. store
Rovdyr blev helt udryddede i fl. Egne, som de
tidligere havde gjort ubeboelige. De Skuespil,
hvortil de anvendtes, var af vekslende Art.
Stundom nøjedes man med at foranstalte store
Optog af de forskelligste Dyr, ell. Dyretæmmere,
som ikke stod tilbage for Nutidens, fremførte
dresserede Løver, Elefanter o. a. Sædvanlig
foretrak man dog mere blodige Scener. Der
opførtes de mærkeligste Tvekampe: mellem
Elefant og Næshorn, mellem Elefant og Tyr,
mellem Tyr og Panter o. s. v. Øvede Jægere,
veludrustede og ledsagede af de bidske,
veldresserede britiske Hunde, viste det rom.
Publikum, hvorledes man jagede og nedlagde de store
Rovdyr; ogsaa Tyrefægtning var et yndet
Skuespil. Professionelle, særlig uddannede
Dyrekæmpere (bestiarii) kæmpede med Sværd og
Skjold mod Løver, Tigre og Bjørne. De
frygtelige, nervepirrende Kampe lokkede ogsaa
Dilettanter, endog Mænd af fornem Byrd, til at
vise sig paa Arenaen, og stundom saa man
Afdelinger af den kejserlige Garde nedlægge hele
Skarer af Rovdyr. Det store Maskineri i Cirkus
og Amfiteater tillod de mangfoldigste
Variationer af D.: Aar 2 f. Kr. lod Augustus saaledes
den flaminiske Cirkus sætte under Vand og 36
Krokodiller optræde deri. Tit var D. dog kun
en gruelig Form for Henrettelse: dødsdømte
Forbrydere stilledes værgeløse ell. slet væbnede
mod vilde Dyr; deres Kvaler og frygtelige
Dødskamp var et Pirringsmiddel, som ret tiltalte det
raa Publikum. Stundom lod man dem spille
mytologiske Roller: den dødsdømte Stakkel blev
f. Eks. klædt ud som Orfeus, der traadte frem
bl. Rovdyrene, som forestilledes betagne af hans
Spil, indtil man pludselig løste deres Baand, og
de sønderrev deres Offer. (Litt.: L.
Friedländer, »Darstellungen aus der
Sittengeschichte Roms« [6. Opl., 2. Del. 1889]).
C. B.
Dyrekredsen ell. Zodiakus (af gr. ζῴδιον,
et lidet Dyr) kaldes den smalle, paa begge Sider
af Ekliptikken liggende Himmelzone, inden for
hvilken Solen, Maanen og de store Planeter
bevæger sig. Den blev indført for at bestemme
Solens Plads i Aarets Løb, idet man delte D.
i 12 Dele, Tegn (dodekatemoria), og det er
hos Babylonerne, at man muligvis allerede i
12. Aarh. f. Kr. finder de første Spor til denne
Inddeling. Herfra har den udbredt sig over
Asien og til Grækenland. Navnene, der for det
meste er hentede fra Dyr, stemmer i det store
og hele overens, og de Afb., man har truffet
paa, peger alle hen imod samme Oprindelse.
Rækkefølgen af disse Tegn, der vel at mærke
nu, p. Gr. a. Præcessionen, ikke falder sammen
med Stjernebillederne af s. N., men er rykket
mod Tegnenes Orden (mod V.) et Stjernebillede
tilbage, saa at Solen, naar den ved Foraars
jævndøgn gaar ind i Vædderens Tegn, befinder
sig i Stjernebilledet Fiskene - er angivet af
Anianus (Computus manualis metricus [1488])
i Retning af Solens Bevægelse (fra V. til Ø.) ved
flg. versus memoriales:
Sunt: Aries, Taurus, Gemini, Cancer, Leo, Virgo,
Libraque, Scorpius, Arcitenens, Caper, Amphora,
Pisces.
ɔ: Vædderen (♈), Tyren (♉), Tvillingerne (♊),
Krebsen (♋), Løven (♌), Jomfruen (♍),
Vægten (♎), Skorpionen (♏), Skytten (♐),
Stenbukken (♑), Vandmanden (♒), Fiskene (♓).
De 3 første Tegn kaldes Foraarstegn, de 3
derpaa følgende Sommertegn, de 3 næste
Efteraarstegn og de 3 sidste Vintertegn; de 6 første
ligger paa den nordlige Himmel, de 6 øvrige
paa den sydlige Himmel. De 3 første og de 3
sidste danner de opstigende (☊) Tegn, de
øvrige de nedstigende (☋) Tegn. I tidligere Dage
angav man Himmellegemernes Længde ved
Hjælp af disse Tegn, saa at naar f. Eks.
Jupiters Længde en Dag var ☊ 4°, mentes
derved, at Jupiter var 4° af Løvens Tegn ell. efter
Nutidens Betegnelse, da hvert Tegn er 30°,
dens Afstand fra Foraarspunktet 124°. Foruden
denne Solzodiakus findes hos Araberne,
Inderne og Kineserne en D., der refererer sig til
Maanen. Denne er delt i 27 ell. 28 Dele (se
Ekliptika).
J. Fr. S.
Dyrekredslys, d. s. s. Zodiakallys.
Dyremasker, Apparater - sædvanlig
forarbejdede af Læder - som, fastgjorte ved Hjælp
af Remme ell. Snore, anbringes foran Øjnene af
Dyr. Undertiden anvendes D. for at forhindre
Svimmelhed hos Heste, der skal bevæge sig i
Kreds, saaledes som naar de arbejder i en
»Hesteomgang«; i saa Fald er D. ofte af en
meget simpel Konstruktion og kan bestaa af et
rektangulært Stykke glat Læder, i hvis
Hjørner der findes Snore, som kan fæstnes til
Hestens Hovedstol ell. Grime. Hyppigere bruges
D. til Dyr, og da især Tyre, der er farlige for
deres Omgivelser; den Slags D. er gerne af en
mere fuldendt Form og afpassede efter vedk.
Dyrs Pandeform, saaledes at hverken Øjnene ell.
de fremstaaende Partier i disses Omfang kan
trykkes, naar Masken slutter tæt til Panden.
Paa nogle af disse Masker findes der i de Dele,
der dækker Dyrets Øjne, Aabninger, som
tillader Dyret at se nedad, men hverken til
Siderne ell. fremad; Fastgørelsen sker oftest ved
Hjælp af Remme, der udgaar fra Maskens
Hjørner og spændes parvis henholdsvis bag
Hornene og under Dyrets Hage. Særlige og i
Konstruktionen mere komplicerede D.,
saakaldte Slagtemasker, benyttes undertiden
ved større Husdyrs Slagtning.
H. G.
Düren [’dy.rən], By i Kongeriget Preussen,
Rhinprovinsen, ligger paa højre Bred af Maas’
Biflod Roer og omtr. midt mellem Köln og
Aachen, er et vigtigt Knudepunkt paa
Jernbanen, der forbinder disse 2 Byer. (1910) 32511
Indb., mest kat. D. har en meget betydelig
Industri i Papirer, Sukker, Uld, Bomuld og
Hør samt Ølbryggerier, Jernstøberier og
Fabrikation af Maskiner, Metalkæder og Naale.
D. har 2 luth. og 6 kat. Kirker og en Synagoge,
et arkæologisk og naturhistorisk Mus.
(Leopold-Hoesch-Mus., aabnet 1905), Gymnasium og
Realgymnasium, Blindeinstitut, Sindssygeanstalt og
2 Vajsenhuse. D., der er opstaaet omkr. en
frankisk Kongsgaard, blev Stad i 13. Aarh.
G. Ht.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
