Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dyrepsykologl er Læren om de Funktioner hos Dyrene, som kan antages at medføre ell. være Udslag af sjælelige Fænomener
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gik af, og en tilfældig Iagttager, som havde set
paa Dyrets Anstrengelser i et Par Minutter,
bemærkede da, at det aabenbart var en klog
Hund, som vidste hvor Knuden stak. Det var
nu netop, hvad Hunden tydelig havde vist, at
den ikke forstod, og Tildragelsen viser, hvor
ringe Værd man i Alm. tør tillægge slige
overfladiske Iagttagelser. I Erkendelse heraf
anvendes nu saa godt som, udelukkende den
systematiske Iagttagelse under eksperimentalt givne
Betingelser om muligt med Individer, hvis
Forhistorie er Eksperimentatoren bekendt.
Ved de lavest staaende Dyr, som viser sig
ikke at belæres af Erfaringen, kan Forsøgene
kun gaa ud paa at underkaste dem forskellige
Paavirkninger ell. Forandringer af
Paavirkninger for om muligt at fastslaa en vis
Lovmæssighed i de udløste Reaktioner. Samme Metode
lader sig naturligvis ogsaa anvende over for
højere staaende Dyr, hvor Sjæleliv tør forudsættes,
men her vil man foretrække andre
Fremgangsmaader, fordi et Dyr ikke behøver at reagere
paa en Paavirkning, selv om denne fornemmes.
Af negative Tilfælde kan derfor intet sluttes,
men denne Ulempe undgaas ved
Associationsmetoden. Den gaar ud paa at underkaste Dyret
to samtidige Paavirkninger, af hvilke den ene
udløser instinktive Bevægelser ell. visse
Sekretioner; naar Paavirkningerne har været gentagne
tilstrækkelig hyppigt, undersøges det, om
Instinktet ell. Sekretionen nu kan udløses alene
af den Paavirkning, som under normale Forhold
ikke vilde kunne gøre det. Eksempelvis kan
anføres, at Max Mayer paa denne Maade fik
klaret det i lang Tid uløste Problem: om Fisk
kan høre. I den Dam, hvori han havde sine
Dyr, var lavet et Aflukke med en snæver
Indgang. Her begyndte han daglig paa
uregelmæssige Tider at udkaste Føde samtidig med,
at en Klokke ringede. Fiskene lærte snart at
samle sig i Aflukket, naar Føden blev udkastet,
og efter et Par Maaneders Forberedelse lod han
en Dag Klokken lyde, uden at der blev kastet
Føde til Dyrene - men de samlede sig alligevel
i Aflukket. Forsøget beviser saaledes to Ting:
at Dyrene har kunnet høre Klokken, og at de
er i Stand til at lade sig belære af Erfaringen,
idet de søger Føden paa et givet Signal, hvad
Fisk vist ellers ikke plejer at gøre. - Særlig
til Undersøgelse af Dyrenes Intelligens, den
større ell. mindre Lethed, hvormed de finder
sig til Rette under ny Forhold, har
Thorndike bragt to andre Metoder i Anvendelse:
»Labyrinten« og »det mek. Bur«. Ved den første
anbringes Dyrene i den ene Ende af en
Labyrint, hvis Størrelse og Komplikation naturligvis
er afpasset efter den Art Dyr, der skal
undersøges, og det noteres saa, hvor længe det varer,
inden Dyrene finder igennem den hen til det
Sted, hvor der er gemt Føde til dem. Jo
intelligentere Dyret er, jo lettere det bevarer
Erindringen om sine Erfaringer, desto hurtigere
vil det ved Gentagelse af Forsøget finde hen
til Føden. Metoden kan aabenbart kombineres
med Associationsmetoden, idet man paa de
vanskelige Steder i Labyrinten anbringer
Kendemærker af forsk. Art og undersøger, om
Opgaven derved lettes for Dyrene. Ikke meget
forskellig herfra er det mek. Bur. Det sultne
Dyr indespærres her i et Tremmebur, og Føden
stilles udenfor, saa at Dyret kan se den. Buret
er saaledes indrettet, at en Dør gaar op og
giver Dyret Adgang til Føden, saasnart det
træder paa en Klap ell trækker i en Snor ell.
skubber til en Stang e. l.; for de mere
intelligente Dyrs Vedkommende kan det indrettes
saaledes, at to ell. fl. af disse Bevægelser skal
udføres samtidig, for at Døren skal gaa op. Til
en Begyndelse vil det naturligvis være rent
tilfældigt, om Dyret kommer til at udføre de
fornødne Bevægelser til at sætte sig i Frihed,
men ved hyppig Gentagelse af Forsøget vil man
kunne se, om Dyret husker fra den ene Gang
til den anden, idet det da tager stedse kortere
Tid, inden den rette Handling udføres.
D.’s Resultater. For de lavest staaende
Dyrs Vedkommende, nemlig Protozoer,
Cølenterater, Pighude og de forsk. Klasser af Orme
har det ikke været muligt at finde sikre Tegn
paa Tilstedeværelsen af Sjæleliv. Dyrene
reagerer paa Paavirkninger af meget forskellig Art
ell. paa tilstrækkelig store Forandringer i disse
Paavirkninger, men Reaktionerne er monotone,
gentager sig uforandret fra den ene Gang til
den anden, saa at Dyrene øjensynlig ikke tager
Lære af deres Oplevelser og forandrer deres
Handlinger i Overensstemmelse dermed. De
iagttagne Reaktioner har ganske samme Karakter
som de hos Planterne forekommende
Tropismer, d. v. s. Bevægelserne er orienterede i
Forhold til Paavirkningernes Retning, enten
positivt, d. e. rettede mod Paavirkningen, ell.
negativt, d. e. gaaende bort fra Paavirkningen (se
i øvrigt Bevægelser, S. 155 o. f.). Hos alle
de nævnte lavere Dyr forekommer
Kemotropisme, som er positiv mod de Stoffer, der tjener
dem til Næring, negativ mod de fleste andre.
Ret alm. er ogsaa Fototropisme, som hos nogle
Dyr er positiv, gaaende mod Lyskilden, hos
andre derimod negativ. Positiv Stereotropisme,
Tendens til at slaa sig ned paa faste Legemer,
findes allerede hos adskillige Infusorier, og
Geotropisme, Orientering i Forhold til
Tyngderetningen, forekommer f. Eks. hos Aktinierne.
Hvor en udpræget Tropisme foreligger, vil der
saa godt som altid tillige være Modtagelighed
for Forandringer i Paavirkningens Styrke. Naar
et Dyr f. Eks. inde i en Skygge bevæger sig
hen imod et lysere Sted, vil det paa Grænsen
mellem Lys og Skygge reagere paa denne
Forskel, som oftest ved at vende om, men kort
efter optager det sin opr. Bevægelsesretning.
Medens Cølenterater, Pighude og Orme er
flercellede Dyr med Nervesystem, kan der hos
de encellede Protozoer ifølge Sagens Natur ikke
være Tale om noget saadant. Nervesystemets
Forekomst hos de nævnte Dyreklasser har dog
ingen anden Indflydelse paa deres Bevægelser,
end at disse foregaar hurtigere, idet Nervernes
Funktion netop er at forplante Forandringer
fra en Del af Organismen til en anden; disse
ved Nervesystemets Medvirkning udløste
Reaktioner kaldes sædvanlig Reflekser, selv
om de i øvrigt fuldstændig har Tropismens
Karakter. Nødvendig er Nervesystemets
Medvirken i Alm. dog ikke for de nævnte lavtstaaende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
