Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dyresymbolik, sindbilledlig Fremstilling, ved Hjælp af billedlig Gengivelse af Væsener fra Dyreverdenen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hos de klassiske Folk søgte man nemlig ofte at
give saadanne Genstande fra det daglige Liv
en for Øjet behagelig Form ell. Udseende ved
at anbringe Dyrebilleder paa dem ell. ved at
udskære dem i Form af Dyr. Man har i
Ægypten fundet Fade og Kar af Guld, Sølv og brændt
Ler, der er prydede med Billeder af Fisk;
Skafter til Knive o. desl. i Form af Løver, Harer,
Dyreben o. s. v., Arme paa Lænestole i Form
af Løver, Slanger o. desl. Man har heri
stundom villet se Hentydninger til Guddomme, men
næppe med Rette. Alt sligt er i Reglen vist
ligefrem kun Ornament, om de gl. Folk end
stundom har haft et vist Haab om, at Billedet af de
stærke Dyr paa magisk Maade kunde holde
onde Magter borte. Hos Assyrerne og
Babylonierne er D. stærkt fremtrædende. For
at antyde, hvorledes Helligdomme og
Kongeborge stod under Gudernes Beskyttelse,
prydedes Indgangene og Væggene i Salene med
Billeder af de stærkeste Dyr ell. af fantastiske
Væsener, sammensatte af Dele af stærke Dyr
ell. af vingede Menneskeskikkelser. Ved
Kongeborgenes Indgange saas ofte Løvefigurer, der
stundom er indføjede som arkitektoniske Led,
kolossale Tyrefigurer med Mandshoveder, som
man nu kan se i Louvre og British Mus., i hvilke
Samlinger man ogsaa finder de vingede Figurer
med Dyrehoveder o. desl., som fordum prydede
Væggene i Slottenes store Sale. Den højeste
Guddom i Assyrien (Assur) udtrykkes ofte ved
en Kreds med Fuglevinger og Fuglehale. I
Persien finder man lgn. Figurer som i
Assyrien paa Ruinerne af de gl. Kongepaladser,
Løver, vingede Griffer, vingede
Menneskefigurer, alt Symbol paa Gudernes Varetægt. Fra
Ægypten laante man i Persien og i Fønikernes
Land den vingede Sol, vel et Billede paa den
højeste Gud. Den fra Ægypten stammende
vingede Sol er vel bl. Fønikerne Symbol paa Baal,
Fønikernes højeste Gud. Alle disse Skikkelser
er Symboler paa Gudernes Varetægt. En Figur
gik fra Fønikerne videre til de ellers saa
billedfjendske Jøder, Keruben, en vinget
Menneskefigur, Symbol paa Gud Herrens Nærværelse og
Varetægt. I Lilleasien ser man paa flere
mærkelige Klipperelieffer Guder i
Menneskeskikkelser afbildede, som det synes, staaende
paa Løver o. a. vilde Dyr, aabenbart en
Antydning af Gudernes Magt over Naturen. I
Lilleasien finder vi ogsaa Sfinksen, her altid
kvindelig, medens den i Ægypten er mandlig. Gaar vi
til Europa, tør vi ikke se Symbolik i de
Dyreskikkelser, Elefanter, Rensdyr o. s. v., hvormed
de ældgamle Beboere af fr. Klippehuler i den
saakaldte Rensdyrtid smykkede deres
Redskaber; men næste Gang vi - sikkert Aartusinder
efter Rensdyrtiden - ser Dyreskikkelser dukke
op i Europa, i Grækenlands forhistoriske Tid,
kan vi ikke forkaste al Tanke om, at disse
Billeder i alt Fald opr. har haft symbolsk Bet. De
Hjorte- og Oksefigurer, der er indgraverede paa
nogle ældgamle smaa skaarne Stene, hvoraf
der efterhaanden er fundet mange paa de gr.
Øer, kan meget vel vise hen til Guder, som
Dyrene var helligede, og Stenene kan derfor ret
vel have været Besidderen et Pant paa vedk.
Guddoms Hjælp og Beskyttelse. Enkelte Gange
finder man nemlig paa disse en Menneskefigur
i tilbedende Stilling foran Dyrene (smlg.
Dyretilbedelse, og den der anførte Afh. af
Cook). I fl. Tilfælde er den symbolske Bet. af
saadanne Billeder umiskendelig. De Duer, der
ses paa nogle smaa Templer af Guldblik fra
Mykene, viser aabenbart hen paa Afrodite.
Løverne over den kendte Løveport i Mykene
tænktes sikkert at være Borgens Vogtere, som skulde
holde alt Ondt borte. Sammenligningen med lgn.
Fig. i Østerlandene gør det klart. Naar man i
Grækenland ofte finder afb. Gudeskikkelser med
vilde Dyr i Hænderne, betegner det aabenbart
ligesom i Asien Herredømme over Naturen. I
det hele paavirkedes Grækerne stærkt af de gl.
Kulturfolk i Østen, men det modtagne Stof
bearbejdedes allerede tidligt selvstændigt. Tydning
af indførte fremmede Kunstgenstande med
Dyreskikkelser kunde maaske stundom give
Anledning til Dannelsen af ny Myter (Europa paa
Tyren). Gaar vi længere ned i Tiden, efter 700
f. Kr., finder vi ofte Dyrefigurer paa gr. Mønter.
De har i Reglen Hensyn til stedlige Guddomme
og Myter, f. Eks. Athene’s Ugle. Paa
Vasebilleder o. l. Fremstillinger fra den mere
udviklede Tid er mange Dyreskikkelser vistnok
bestemte til at lede Tanken hen paa gr. Myter.
Men for øvrigt er lige fra Schliemann’s
ældgamle Fund i Mykene til den klassiske Tids
sidste Dage de allerfleste Dyreskikkelser, vi
møder i Kunsten, kun rent Ornament, enten de
forekommer paa Bygninger, Mindesmærker,
Vaser ell. mindre Genstande, Hvad der gælder
om Grækenland i Henseende til D., gælder ogsaa
om Italien, hvor saavel Etrurere som Romere
stærkt paavirkedes af Grækerne. Da rom. Kunst-
og Industrigenstande og rom. Smag siden
spredtes over næsten hele Europa, begyndte fl.
nordlige Folk at efterligne de S. fra indførte
Dyreskikkelser, i Reglen kun som rent Ornament;
men det er ikke umuligt, at disse Folk enkelte
Gange, naar de tegnede Dyreskikkelser, er
komne til at tænke paa deres egne hjemlige Myter
og Sagn, hvori lgn. Skikkelser forekom, og har
søgt at føre Beskueren i denne Retning
(Billederne paa vore Guldbrakteater, Guldhornene,
Slanger [»Orme«], Drager o. s. v.). Den gr. Kunst
bredte sig ogsaa mod Ø. Sammen med Resterne
af den gl. vestasiatiske Kunst naaede den
Indien, og under denne V. fra kommende
Indflydelse fremstod her den buddhistiske Kunst
(smlg. Vincent Smith i Journal of the Asiatic
Society of Bengal [Bd LVIII, 1889]; A.
Grünwedel, »Buddhistische Kunst in Indien« [1889]).
Takket være Buddhismens Apostle bredte
denne Kunstretning sig over hele Østasien, ja over
Øerne; den har efterladt sig mange
Mindesmærker med rig Udsmykning af Billedværk,
men egl. kun Relieffremstillinger. Man genfinder
her saavel de stærke Dyr som de
Blandingsskikkelser, vi kender fra Assyrien og Persien,
og som Inderne har taget i deres Tjeneste for
ved dem at udtrykke deres egne Myter, hvilke
for Resten ofte synes, selv af Inderne, at være
blevne omformede noget for at kunne passe
med de indførte Dyreskikkelser. Man finder
ogsaa ofte Indiens hjemlige Dyr afbildede, men
i Modsætning til de indførte Dyreskikkelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
