Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dysse (hertil en Tavle) (af isl. dys), en Gravhøj - Düssel, lille Biflod til Rhinens højre Bred - Düsseldorf, en af de vigtigste Byer i det vestlige Preussen, Rhin-Prov.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mindre Sten, sjældnere med Opstablinger af
Stenfliser. Stundom findes paa Dækstenen, sjældnere
paa andre Sten, skaalformede Fordybninger ell.
andre billedlige Tegn, der dog ikke nødvendigt
staar i direkte Forhold til Kamret, men kan
være anbragte forud ell. senere.
Nutildags staar mange Kamre frit; dette er
dog næppe nogen Sinde det opr. Forhold. Om
dem lagdes til Støtte en lav Høj af Sten og
Jord, der naaede et Stykke op paa Siden, men
næppe dækkede Overliggeren, oftest kun til
henimod Sidestenenes Top. Højen kan være
rund, 10-12 m bred, med rejste Sten om
Foden, og dette var sikkert den ældste Form,
Rund-D.; den omslutter sædvanlig kun et
enkelt Kammer. Ell. en aflang, fladagtig
Jordhøjning, 1,5-2 m høj, omslutter 1-5 Kamre med
større ell. mindre indbyrdes Mellemrum,
Lang-D., der kan naa meget store Længdemaal; de
største kendte er ved Lindeskov paa Fyn, 160
m lang, og ved Vilsted ved Haderslev, af meget
nær samme Længde; de fleste er mindre end
30 m lange, faa er mere end 6-10 m i Bredden.
Lang-D. omgives af en Fodkrans af rejste Sten,
tættere ell. aaben; Stenene kan være meget
anselige, især for Enderne, op til mere end 2 m;
Stentallet er indtil 150, oftest meget færre.
Kamrenes Længderetning er meget vekslende,
mest omkr. NV.-SØ. og da i Reglen med
Aabningen mod SØ., Lang-D.’s oftest henimod
Ø.-V. D. var Fællesgrave bestemte til at optage
fl. Gravlægninger efter hinanden. Lang-D. kan
stundom ses at være blevne øgede ved Bygning
af ny Kamre og dermed Udvidelser af det hele
Anlæg. Bygningen har overordentlig ofte vist
sig at være solid. I Kamrene findes dels
Skeletdele af de Gravlagte, dels Følgegods: i de ældste
tyndnakkede Flintøkser, Rav med Indboringer,
Lerkar med henimod kugleformet Bug og høj,
snæver Hals. Stundom findes, især i de senere
polygonale Kamre, Gravlægninger at være
foregaaede til henimod Stenalderens Slutning, da
D. ellers var afløst af den højdækkede
Jættestue og den ligeledes helt dækkede stensatte
Gravkiste.
Rund-D. er den oprindeligste og ældste Form
og findes ikke blot i Norden, men ogsaa i det
nordlige og vestlige Mellemeuropa. I noget
skiftende Typer findes D.-Kamre ned gennem
Holland, Belgien og Frankrig og ligeledes i
England-Irland (Dolmen, Cromlech);
fremdeles paa den pyrenæiske Halvø (i
Portugal: Anta), og de kan følges gennem
Nordafrika, som ogsaa i det nordl. Balkan, N. om
det Sorte Hav, gennem Syrien og Lilleasien til
Indien og helt til Japan (hvor de dog tilhører
en langt senere Tid). De skifter med
Klippegrave og giver antagelig Udtryk for de samme
Ideer som disse; sikkert er Skikken kommet
fra Asien til Europa. I Norden findes de i
Danmark og det sydlige Sverige. Lang-D. er
den særlig nordiske Udformning. Inden for
Danmark findes D. paa Øerne (paa Sjælland er
Tallet opgjort til c. 3400, hvoraf dog mange
forstyrrede ell. helt borttagne; meget smukke og
regelmæssige Anlæg paa Møen, som Eks.
»Grønjægers Høj«, Fanefjord S., og paa Lolland) samt
i Dele af Jylland, Øst- og Nordjylland,
Vendsyssel (ikke mange), Hanherrederne og Thy
(faa), mindre Grupper i Sydjylland, men faa
mod V.; de fortsættes i Sønderjylland, hvor
mange kendes i Ø., ret faa i V.; Midtjylland
modtog i det væsentlige senere Bebyggelse, og
den alm. Gravform, Enkeltgraven, betegner
antagelig et senere Befolkningsindskud.
Stundom er der i D. sket senere
Gravlægninger, oftest i Bronzealderen. - Fundene fra D.
omfatter mest ret faa Oldsager, men de har
for Studiet af Stenalderen været af stor Bet.
De har tidligst bl. Oldtidsmindesmærkerne
tiltrukket sig Opmærksomhed, sysselsat Fantasien
og givet Anledning til Sagndannelse og
mangfoldig Fortolkning. De har været ansete for
Offersteder (Rund-D.) og Tingsteder. I det
danske Landskab spiller de en særlig fremtrædende
Rolle. Kun faa er fuldt ud velbevarede i alle
Dele; mangfoldige staar dog endnu i væsentlig
Form.
H. A. K.
Düssel [’dysəl], lille Biflod til Rhinens højre
Bred, udspringer V. f. Elberfeld og udmunder
efter et 45 km langt Løb med to Arme i Rhinen
ved Düsseldorf. Dens Vand afgiver Drivkraft
til over 50 Møller og talrige Fabrikker.
G. Ht.
Düsseldorf [’dysəldårf], en af de vigtigste
Byer i det vestlige Preussen, Rhin-Prov., ligger
paa en smuk Slette ved Rhinen, især paa dennes
højre Bred, ved Mundingen af den lille Flod
Düssel, 50 m o. H. Den er vokset meget stærkt
i Løbet af de sidste 100 Aar; ved Beg. af 19.
Aarh. havde den c. 12000 Indb., 1846: 38700,
1900: 213711 og 1910 med Garnison: 358728
Indb., deraf 242381 Kat., 107927 Luth., 3985
Jøder. 1. Oktbr 1913 beregnedes
Indbyggerantallet til 405208. Arealet var (1912) 11154,8 ha.
Paa Rhinens højre Bred ligger det opr. D.,
Altstadt, med snævre, uregelmæssige Gader, og
dertil slutter sig Karlstadt, Neustadt,
Friederichsstadt, Königstadt o. a. nyere Kvarterer. 1908
-09 udvidedes Byens Omraade betydeligt, idet
fl. Forstæder indlemmedes, deriblandt Heerdt
og Oberkassel, der ligger paa venstre Rhinbred.
Med Undtagelse af Altstadt har D. lige og
regelmæssige Gader; men Ensformigheden
brydes af de mange offentlige Anlæg og Pladser.
Af Byens 57 Kirker (45 kat. og 12 prot.) maa
nævnes den gotiske Lambertuskirke,
Andreaskirken, der tidligere var Slotskirke (fra 1620)
og rummer fl. Kurfyrsters Grave, samt den
romanske Martinskirke, der skal være grundet i
8. Aarh. Af det tidligere kurfyrstelige Slot, som
brændte 1872, er kun et Taarn tilbage.
Regeringsbygningerne (D. er Sæde for
Rhinprovinsens Forvaltning) og de andre offentlige
Bygninger er ny, mest i ital. Renaissancestil. Ved
Torvet Alter Markt ligger Raadhuset (opført
1567, udvidet 1885), og foran dette staar den
vældige Rytterstatue af Kurfyrst Johan
Vilhelm af Pfalz. Af Byens mange Anlæg er det
betydeligste Hofgarten (med den bot. Have), der
mod NV. fortsætter sig. i Kejser
Vilhelm-Parken, som strækker sig langs Rhinen, og hvor
der 1902 afholdtes en rhinlandsk Industri- og
tysk Kunstudstilling; i den nordøstlige Del af
Byen ligger den smukke zool. Have. Særlig
kendt er D. som Kunstnerby; berømt er det kgl.
Kunstakademi, grundet 1767 af Kurfyrst Karl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
