Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dækningssignaler, Betegnelse for de Signaler, hvorved et Punkt paa en Jernbanelinie »dækkes« mod utidige Togpassager - Dækplade, - 1) den forreste Plade paa Dobbelthøvlens Staal, - 2) ved udvendige Laase den Plade, som bedækker hele Laasen, - 3) ved Kluppe til Skrueskæring i Træ en paaskruet Træplade, hvis centrale cylindriske Hul styrer Arbejdsstykket, - 4) de vandrette Plader i Hoved og Fod af nittede Pladejernsdragere, ogsaa kaldet Lameller, - 5) tynde Dæksten. - Dækramme kaldes et Redskab, som bruges i Planteskoler til at skærme Frø og unge Planter - Dæksapparat. (Søv.) et Torpedoudskydningsapparat, der anbringes paa det aabne Dæk - Dæksbaad, et mindre Fartøj med Dæk fra for til agter og l Mast - Dæksbatteri. (Søv.) Fællesbetegnelse for de paa Overbygninger, Taarne og Broer eller paa øverste, aabne Dæk staaende Kanoner - Dæksbesætning (Søv.), den Del af et Skibs Besætning, der gør Tjeneste paa Dækket - Dæksbjælker, de Drager ell. Bjælker af Staal ell. Træ, der anbringes tværskibs fra Skibsside til Skibsside - Dæksel, se Økse. - Dæksfejere kaldes nogle 100 Pd.'s 8"'s Skibs-haubitser fra Christian V's Tid - Dækskæl (bot.), se Naaletræer. - Dækslast benævnes en Last, som anbringes paa et Skibs øverste Dæk - Dæksnaad, den Aabning, der fremkommer mellem to ved Siden af hinanden anbragte Dæksplanker - Dæksofficer, se Dæksbesætning. - Dæksplanker, de Træplanker, der anbringes langskibs oven paa Dæksbjælkerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke kan tillades. Det første Princip er vel nok
at anse for det sikreste og er i hvert Fald det
simpleste. Det sidste lader sig ikke
gennemføre overalt. Ved de fr. Gaffelstationer, hvor to
ell. fl. Banelinier mødes, anbringes saaledes D.
med Grundstillingen »Stop«.
I. F.
Dækplade, 1) den forreste Plade paa
Dobbelthøvlens Staal, 2) ved udvendige Laase den
Plade, som bedækker hele Laasen, 3) ved
Kluppe til Skrueskæring i Træ en paaskruet
Træplade, hvis centrale cylindriske Hul styrer
Arbejdsstykket, 4) de vandrette Plader i Hoved og
Fod af nittede Pladejernsdragere, ogsaa kaldet
Lameller, 5) tynde Dæksten.
F. W.
Dækramme kaldes et Redskab, som bruges
i Planteskoler til at skærme Frø og unge
Planter mod Fugle, Sol og Nattefrost; det bestaar af
smalle Trælister (Jalousivæv) ell. oftere og
bedre af finmasket, galvaniseret Jerntraadsvæv,
spændt ud over en c. 1 m bred og 2 m lang
Ramme af Bræder paa Højkant, c. 10 X 2 1/2
cm; undertiden bruges ogsaa andet, saasom
Fiskenet ell. Knapplader, paa Rammen, men
de gør ikke saa god Fyldest. D. lægges over
Bedet og tjener her tillige som Underlag for de
saakaldte Skyggeris.
C. V. P.
Dæksapparat. (Søv.) et
Torpedoudskydningsapparat, der anbringes paa det aabne Dæk
i mindre Krydsere, Jagere og Torpedobaade.
D. er enkelt eller dobbelt, d. v. s. bestaar af
henholdsvis 1 eller 2 Udskydningsrør, i hvilke
Torpedoerne anbringes. D. kan drejes i
Sideretningen (bakses), og det indstilles før
Torpedoangrebet saaledes, at det danner den for Angrebets
Gennemførelse gunstigste Vinkel med eget Skibs
Diametralplan. Sigtet tages ved Hjælp af et
Sigteapparat, der ligeledes indstilles i Forvejen,
og Torpedoen affyres og kastes ud af D. ved
Hjælp af komprimeret Luft (tidligere Krudt),
naar Sigtelinien peger paa Maalet. De største
danske Torpedobaade har 4 D., de største
engelske og tyske Jagere 3 D. Antallet er
varierende indenfor de forskellige Lande og
Skibstyper, men den Eksplosionsfare, de ubeskyttede
D. rummer under Fjendens Artilleriild, er ofte
medbestemmende for D.’s reducerede Antal.
H. E.
Dæksbaad, et mindre Fartøj med Dæk fra
for til agter og 1 Mast. Er Fartøjet aabent i
Midten, men forsynet med Dæk for, agter og
langs Skibssiden, kaldes det Halvdæksbaad.
Dæksbatteri. (Søv.) Fællesbetegnelse for
de paa Overbygninger, Taarne og Broer eller
paa øverste, aabne Dæk staaende Kanoner i et
Krigsskib. Disse Kanoners Kaliber varierer fra
37 mm til 15 cm og benævnes gerne
Antitorpedobaadsskyts. I moderne Skibe er flere af
de mindre Kanoner desuden indrettede til at
kunne beskyde Luftmaal (Antiballonkanoner).
D. inddeles i Grupper paa 2-3 Kanoner, hvis
Ild ledes af en Gruppekommandør. I tidligere
Tid beskyttedes samtlige Kanoner ved
Panserskjolde. Disse er nu i Reglen fjernede fra alt
lettere Skyts, da de dels virkede som
Granatfangere og dels splintredes under Beskydning
uden at give nogen effektiv Beskyttelse. Hvor
D. bestaar af 12 cm og 15 cm Kanoner, er de
dog gerne beskyttede af Panser.
H. E.
Dæksbesætning (Søv.), den Del af et Skibs
Besætning, der gør Tjeneste paa Dækket, i
Modsætning til den Del, der gør Tjeneste i
Maskinen (Maskinbesætningen) ell. andre Steder om
Læ (Frigængerne, der tidligere kaldtes
Hellegatsfolkene). I Koffardiskibe benævnes Styrmændene
ofte Dæksofficerer.
H. E.
Dæksbjælker, de Drager ell. Bjælker af
Staal ell. Træ, der anbringes tværskibs fra
Skibsside til Skibsside og tjener som Underlag for
Dækket og til Afstivning af Skibsskroget i
tværskibs Retning. I Træskibe er D. af Fyrre- ell.
Egetræ med firkantet Tværsnit og befæstes til
Skibssiderne ved Hjælp af vinkelbøjede
Jernknæ, Dæksknæ. I Staalskibe er D. valsede
Profilstaal af forsk. Tværsnit, der ude ved
Skibssiden forbindes til Spanterne ved
Bjælkeknæ af Staalplade. D. anbringes i Staalskibe
enten i mindre Dimensioner paa hvert Spant
ell. i større Dimensioner paa hvert andet Spant.
- Under D. til Afstivning af Dækkene i lodret
Retning anbringes Dæksstøtter, der i Alm.
er rørformede Staalstøtter, som anbringes
midtskibs mellem Dækkene under D.
H. P. C.
Dæksel, se Økse.
Dæksfejere kaldes nogle 100 Pd.’s 8"’s
Skibshaubitser fra Christian V’s Tid. De var støbte
til en fast Fod, hvormed de hvilede paa
Raperten, og var, bestemte til Kardæskild, naar
Fjenden entrede Dækket.
H. H.
Dækskæl (bot.), se Naaletræer.
Dækslast benævnes en Last, som anbringes
paa et Skibs øverste Dæk. D. maa følgelig være
af en saadan Natur, at den kan taale Luft og
Vand uden at tage Skade. Den Mængde D., et
Skib kan medføre, er foruden af Skibets
Stabilitet afhængig af Aarstiden og Rejseruten.
Om Vinteren bør et Skib medføre en
mindre D. end om Sommeren, fordi der vil være
Fare for, at Vægten af D. forøges ved
Overisning, og Stabiliteten derved forringes. Som D.
føres kun lettere Ladning, f. Eks. Tømmer
og Kork. En for stor D. kan blive skæbnesvanger
for et Skib, da en saadan Last i Søgang let vil
blive slaaet løs og bevirke, at Skibet krænger
over paa Siden.
H. P. C.
Dæksnaad, den Aabning, der fremkommer
mellem to ved Siden af hinanden anbragte
Dæksplanker. D. tætnes med plydset Værk
(tjæret optrevlet Hamp), der drives fast ned med
et særligt Værktøj, Kalfatrejern, og derefter
yderligere tætnes med flydende Beg.
Tætningen af D. kaldes at slaa ell. kalfatre
Dækket.
H. P. C.
Dæksofficer, se Dæksbesætning.
Dæksplanker, de Træplanker, der anbringes
langskibs oven paa Dæksbjælkerne,
eventuelt Staaldækket, og danner Dæksfladen
i et Skib. Som Materiale for D. anvendes
Fyr, Pitch-pine, Yellow-pine, Whitepine og
Teak. Fyr er den mest anvendte
Træsort til D., Teak er det bedste Dæksmateriale,
men det anvendes p. Gr. a. sin Kostbarhed i
Alm. kun til øverste Dæk i Skibe, som sejler i
Troperne, samt paa enkelte Steder, hvor der
fordres stor lokal Styrke af Dækket f. Eks.
under Spil o. l. D. er i Reglen 10-20 cm brede,
5-10 cm tykke og 6-12 m lange; de befæstes
til Dæksbjælkerne ell. Staaldækket ved Hjælp
af Skruebolte, hvis Hoveder er sænkede et
Stykke ned i D. og dækkede med en Træprop, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
