Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer / 638 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dødelighedsstatistik (Mortalitetsstatistik) anskueliggør de Omstændigheder, der indvirker paa den menneskel. Livskraft

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tabel 6. Dødelighedstavle for de 2 første
Leveaar, Berlin 1895.

Alder		Drenge		Piger
		Antal Overlevende	Dødelighed p. m.	Antal Overlevende	Dødelighed p. m.
Nyfødte		10000	74,5	10000	60,0
1	Maaned	9255	34,5	9400	29,4
2	Maaneder	8936	31,1	9131	23,4
3	-	8658	29,5	8917	23,6
4	-	8403	25,2	8707	19,0
5	-	8191	21,1	8534	19,5
6	-	8018	18,3	8368	16,4
7	-	7871	18,2	8231	15,9
8	-	7728	15,3	8100	14.3
9	-	7610	15,8	7984	12,8
10	-	7490	12,8	7882	11,8
11	-	7394	11,5	7789	9,4
12	-	7309	10,9	7716	8,9
1 1/4	Aar	7104	6,9	7527	6,9
1 1/2	-	6973	5,1	7387	5,1
1 3/4	-	6874	3,9	7283	3,9
2	-	6807	1,8	7205	1,7

Aarets 12 Maaneder (reduceret til samme
Dageantal).

Det er saaledes særlig Overgangen fra Vinter
til Foraar, der er farlig; for ældre er Foraaret,
for smaa Børn især Eftersommeren,
skæbnesvanger.

Tabel 7. Fordeling af 1200 Dødsfald paa Aarets
12 Maaneder.

	Md.	Kv.
Januar	107	112
Februar	113	121
Marts	117	123
April	116	119
Maj	110	108
Juni	101	95
Juli	95	89
August	89	86
September	86	82
Oktober	83	80
November	89	89
December	94	96

Til Forstaaelse af Dødelighedens Afhængighed
af Alder etc. er det nødvendigt at gaa nærmere
ind paa Dødsaarsagerne; desværre støder
Undersøgelser i denne Retning imidlertid paa store
Vanskeligheder; bl. disse er Manglen af en fast
og ensartet
Dødsaarsags-Nomenklatur, navnlig ved internationale
Sammenligninger, i særlig Grad generende; men selv om man
indskrænker sig til Sammenligninger inden for
et enkelt Land, vil den Omstændighed, at
Lægevidenskaben stadig naar frem til en dybere
Erkendelse af Sygdommens Art og Virkning, efter
som Tiden gaar, paavirke baade Betegnelserne
og den Mængde Tilfælde, der paa et givet
Tidspunkt henføres til en bestemt Dødsaarsag.
Medens endvidere mange Lande allerede længe har
haft en nogenlunde fuldstændig
Dødsaarsagsstatistik, mangler andre en saadan; saaledes
omfatter denne Statistik i Danmark kun
Bybefolkningen, idet der paa Landet kan benyttes læge
Ligsynsmænd, hvorved de af disse udstedte
Dødsattester ikke kan give paalidelig Oplysning
om Dødsaarsagen.

I hosstaaende Tabel 8 er anstillet en
Sammenligning mellem Bet. af 4 forsk. Hovedgrupper af
Dødsaarsager i 10 forsk. Lande. Tallene angiver
efter Erfaringerne i Femaaret 1906-10
Antallet af Døde pr 100000 Indb. Tillige er anført det
samlede Antal Døde pr 100000 Indb., d. v. s.
den summariske Dødelighedskvotient, og
Landene er ordnede efter denne Kvotients Størrelse.
Som det fremgaar af Tallene, gør denne Tabel
imidlertid kun Bede for Dødsaarsagen imellem
Trediedelen og Halvdelen af samtlige Dødsfald.
I de øvrige Tilfælde er Dødsaarsagen enten af
forholdsvis ringe Bet. ell. maa betragtes som
saa usikkert betegnet, at en Sammenligning ikke
kan foretages.

Tabel 8. Antallet af Dødsfald pr 100000 Indb.
i Tiden 1906-10, foraarsagede ved

i	Tuberkulose af enhver Art	Kræft af enhver art	Bronchitis, Lungebetændelse o. lgn. Sygdomme	Selvmord	Samlet Antal Dødsfald pr. 100000 Indb.
Norge	240	97	150	5	1384
Danmark	162	136	209	22	1428
Holland	175	103	243	7	1432
England-Wales	157	94	256	10	1470
Schweiz	247	126	212	22	1602
Frankrig	221	76	276	22	1918
Tyskland	207	78	262	22	1991
Japan	202	61	302	17	2081
Italien	167	64	403	8	2122
Østerrig-Ungarn	305	78	213	18	2237

For Danmarks Vedk. findes som ovf. nævnt
ingen Dødsaarsagsstatistik, der omfatter hele
Landet, derimod foreligger der for
Bybefolkningen Tabeller over Dødsaarsagerne for hvert af
Aarene fra 1860. I Tabel 9 er anført nogle Tal
til Belysning af den Rolle, som 4 Hovedgrupper
af Sygdomme, der forekommer saa hyppigt, at
de har befolkningsstatistisk Interesse, har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>