Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ebensee, Flække i Østerrig, Prov. Øvreøsterrig, ligger smukt ved den sydlige Ende af Traunsee - Eber, betyder egl. »hinsidig«, saaledes e. haj-jardén, »Landet hinsides Jordan« - Eber, Paul (1511-69), Luther's og Melanchthon's Ven og Medarbejder - Eberbach, By i Storhertugdømmet Badens nordlige Del, ved Neckar 18 km NV. f. Mosbach - Eberhard, württembergske Grever og Hertuger i Middelalderen, bl. hvilke mærkes: - 1) E. I, (1265-1325), regerede 1279-1325 - 2) E. der Greiner *c: den trættekære, regerede 1344-92 - 3) E. im Bart (1459-96), (1445-96) - Eberhard, Konrad, tysk Billedhugger, (1768-1859) - Eberl, Anton, østerrigsk Musiker (1766-1807) - Eberle, Syrius, tysk Billedhugger, (1844-1903) - Eberlein, Gustav, tysk Billedhugger, (1847- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fabrikation af Ure og et stort Saltkogeri, der har
Soolledninger fra Ischl og Hallstadt og aarlig
producerer c. 1/2 Mill. metr. Centner Salt.
Ogsaa som Badested har den i den senere Tid
faaet Bet. I Omegnen ligger fl. smukke
Bjergsøer, hvoriblandt Offensee med et kejserligt
Jagtslot.
G. Ht.
Eber [’e.bər], betyder egl. »hinsidig«,
saaledes e. haj-jardén, »Landet hinsides Jordan«,
og 4. Mos. 24, 24 synes E. at betegne Folkene
hinsides Eufrat. Af E. dannes ibri, »en
Hebræer«, og E. er 1. Mos. 10 og 11 Aneherre
for ell. en Personifikation af Hebræerne. Disse
er en Del af Semiterne, idet E. er en Søn af
Shelach, Søn af Arpakshad, der atter er Søn
af Shem. I snævrere Bet. er »Hebræerne« en
Betegnelse for Israel.
J. P.
Eber [’e.bər], Paul (1511-69), Luther’s og
Melanchthon’s Ven og Medarbejder, var Søn af en
fattig Haandværker i Franken. Et Fald fra en
Hest gjorde ham til Krøbling for Livstid, men ved
Venners Hjælp kom han til at studere. 1532 drog
han til Wittenberg, og her blev Melanchthon
snart opmærksom paa ham. Han blev Prof. 1541,
først i Latin, senere i Fysik og udgav bl. a. et
Skrift om Plinius. 1556 blev han Prof. i Gl
Test. og 1558 Præst ved Slotskirken i
Wittenberg, men endnu s. A. Bugenhagen’s Efterfølger
som første Præst i Wittenberg og
Generalsuperintendent. Han var Medudgiver af en tysk-lat.
Bibeludgave 1565 og afgav i øvrigt adskillige
Erklæringer i Lærespørgsmaal. I Nadverlæren
nærmede han sig noget de Reformerte, men stod
trofast ved Melanchthon’s Side i
Lærestridighederne. E. skrev fl. Salmer, saaledes »Naar
vi i største Nød mon staa« og »Guds Godhed vil
vi prise«. (Litt.: Pressel, »P. E.« [1862];
Buchwald, »P. E.« [1897]).
A. Th. J.
Eberbach [’e.bərbaK], By i
Storhertugdømmet Badens nordlige Del, ligger meget smukt ved
Neckar 18 km NV. f. Mosbach, er Knudepunkt
for Banelinierne Würzburg-Heidelberg og
E.-Frankfurt og har et Realgymnasium samt en
stor Industriskole. Der fabrikeres Træuld, findes
store Garverier, Olieraffinaderier, Spinderi af
Hestehaar og Skibsbyggeri, endvidere drives
Handel med Tømmer og Vin samt Flodskibsfart.
(1910) 6388 Indb., mest luth.
G. Ht.
Eberhard [’e.bərhart], württembergske
Grever og Hertuger i Middelalderen, bl. hvilke
mærkes:
1) E. I, f. 1265, regerede 1279-1325; Guds
Ven og hele Verdens Fjende kaldte han sig;
han var en tapper og krigslysten Herre, der
idelig laa i Strid baade med Kejseren og sine
Naboer, særlig de schwabiske Stæder. Paa
disses Klage aabnede Henrik VII 1310-12 en
Rigskrig mod ham, i hvilken han mistede næsten
hele sit Land. Men han tog det atter tilbage og
udvidede det betydelig inden sin Død.
2) Hans Sønnesøn, E. der Greiner ɔ:
den trættekære, regerede 1344-92, først
sammen med Broderen og derpaa alene. Han var
ganske Bedstefaderens Lige og som denne en
svoren Fjende af Rigsstæderne, med hvilke han
førte uendelige Kampe. Mest kendt bl. disse er
Slaget ved Döffingen (1388), der tilintetgjorde
det schwabiske Byforbunds Magt, men hvor
Greven mistede sin eneste Søn. Han er besunget af
Uhland: »Graf E. der Rauschebart«.
3) E. im Bart (1459-96), f. 1445, var i Beg.
af sin Regering en raa og vild Herre som saa
mange af sine Samtidige, men efter en
Pilegrimsfart, han 1468 foretog til det hellige Land,
forvandledes hans Karakter ganske, og han blev
en af sin Tids bedste Fyrster. Med stor Iver
virkede han for at indføre Udelelighed og
Landets Arvelighed efter Førstefødselsretten, han
reformerede Klostrene og optraadte som
Videnskabernes Beskytter, til hvis Fremme han 1477
stiftede Univ. i Tübingen. Med Kejser
Maximilian stod han paa den bedste Fod, og 1495
ophøjede denne uopfordret Württemberg til et
udeleligt Hertugdømme.
M. M.
Eberhard [’e.bərhart], Konrad, tysk
Billedhugger, f. 25. Novbr 1768 i Hindelang i Allgäu,
d. 12. Marts 1859 i München. Han gik først i
Klassicismens Spor, men brød med denne for
ganske at slutte sig til Nazarenerskolens
Kunstretning og hellige sig til Fremstillingen af
religiøse Arbejder til Katolicismens Forherligelse.
Et oprigtigt og inderligt Følelsesliv
gennemstrømmer disse Skulpturer (f. Eks. Gravmælerne
over Bisperne Sailer og Wittman i Regensburgs
Domkirke, »Hellig Jomfru«, 1834). Han malede
ogsaa Andagtsbilleder og levede dels i
München (fra 1817 Prof. ved Akademiet), dels i
Rom. Broderen Franz E. (1767-1836),
ligeledes Billedhugger, arbejdede ofte i Fællesskab
med Konrad.
A. Hk.
Eberl [’e.bərl], Anton, østerrigsk Musiker
(1766-1807). Opmuntret af Gluck, som hørte to
af E. i 16 Aars Alderen komponerede Operaer,
besluttede han sig tidlig til helt at ofre sig for
Musikken. E., der var anset baade som
Klaverspiller og Komponist, havde en lang Tid
Ansættelse i Petrograd, men opholdt sig dog
største Delen af sit Liv i Wien, hvor han navnlig
sluttede sig nær til Mozart. Han har skrevet
nogle Operaer samt en Del Kammer- og
Klavermusik (nogle af hans Klaverstykker gik en
Tid lang under Mozart’s Navn).
W. B.
Eberle [’e.bərlə], Syrius, tysk Billedhugger,
f. 1844 i Pfronten, d. 1903 i Bozen. E. var Elev
af Widnmann i München og tilhører
fornemmelig münchensk Kunstliv. Han udførte
Monumentet over Gabelsberger i München, Skt Georg paa
Raadhuset i samme By og mange dekorative
Arbejder for Kong Ludvig II’s Slotte. Til hans
tidligste Arbejder hører en Del kirkelig Skulptur
til Brasilien og Peru.
A. Hk.
Eberlein [’e.bərla^in], Gustav, tysk
Billedhugger, f. 14. Juli 1847 i Spickershausen ved
Minden. Han er udgaaet fra Kunstskolen i
Nürnberg, studerede i Berlin under Bläser og
sluttede sig nær til R. Begas’ malerisk-realistiske
Stil. E.’s tidligere Værker udmærker sig ved
rokokoagtig Elegance og fine Formstudier:
»Dreng, der trækker en Torn ud« (1880, i
Marmor 1886 for Berlins Nationalmus.), »Græsk
Kvinde, der ofrer Duer«, og »Psyche« m. v.
Senere gaar han over til en kraftfuld, men lidt
bombastisk Barok, som i hans talrige
Kejsermindesmærker for Wilhelm I (Elberfeld etc.) og
Friedrich III (Elberfeld), og bliver i sin senere
Kunst mere og mere patetisk deklamerende:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
