Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eberstein, Ernst Albrecht von, Officer, (1605-1676) - Eberstein, Ludvig Albertsøn, dansk Marsk, ( -1328) - Eberswalde, By i Kongeriget Preussen, Prov. Brandenburg, ligger 45 km NØ. f. Berlin - Ebert, Adolf, tysk Romanist, (1820-1890) - Ebert, Friedrich Adolf, tysk Bibliotekar og Bibliograf, (1791-1834) - Ebert, Hermann, tysk Fysiker, (1861-1913)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hans Schack kaldet til Danmark. E. blev Chef
for to hvervede Regimenter, Medlem af
Krigskollegiet og skulde have haft Kommandoen paa
Sjælland; men Karl Gustaf’s Tog over Isen
gjorde denne Kommando overflødig. Efter Freden
i Roskilde drog E. til Halvøen og sendte derfra
Regeringen i Kbhvn Efterretning om
Svenskernes Planer om at bryde Freden. Da Krigen
brød ud paa ny, blev E. stillet i Skygge af
Schack, der som Kommandant i Kbhvn fik rig
Lejlighed til at vinde Kongens og Folkets
Yndest. E. følte sig krænket herover, og da han
og Schack senere samvirkede ved Fyns
Generobring, kom det til stærke Rivninger mellem
dem. Ikke desto mindre vandt de i Forening
den afgørende Sejr ved Nyborg 14. Novbr 1659.
Efter Freden i Kbhvn fik E. Kommandoen i
Holsten; men misfornøjet med sin Stilling søgte
og fik han sin Afsked 1665 og blev
Generalfeltmarskal i Sachsen. (Litt.: L. F. v.
Eberstein, »Geschichte der Freiherren v. E.«
[Berlin 1685-89]).
A. L.
Eberstein [’e.bər∫ta^in], Ludvig
Albertsøn, dansk Marsk, d. 1328, var af sachsisk
Greveslægt. Faderen, Grev Albert af E. (d. 1289),
havde allerede ligesom sine Frænder Greverne
af Gleichen bosat sig i Danmark, og Sønnen
blev saa dansk, at han opgav sin tyske
Grevetitel og blot kaldtes Ludvig Albertsøn. Under
Erik Menved blev han Ridder og Marsk. I
Kongens Navn tog han Bornholm med
Hammershus fra Ærkebiskop Esger Juul (1319); af
den Grund blev han bandlyst, men Kongen gav
ham Bornholm til Len. Tillige var han en af
de største Panthavere i Landet, da Erik
Menved af Pengetrang havde pantsat adskillige
Krongodser og kgl. Indtægter til ham, og i det
hele stod han sig godt med denne Konge.
Kristoffer II fratog ham derimod alle hans
Forleninger undtagen Bleking. Ludvig Albertsøn
sluttede sig nu til de oprørske Stormænd Niels
Olufsøn og Knud Porse (1322) og udsonede sig
med Ærkebispen, som løste ham af Bandet og
gjorde ham til sin Høvedsmand paa
Hammershus; men efter en haard Belejring maatte han
overgive Borgen til Peder Vendelbo, hans
Efterfølger som Marsk. 1326 rejste Ludvig
Albertsøn atter Oprør, denne Gang i Forbindelse med
Drosten Laurens Jonsøn, og nu blev Kristoffer
jaget af Landet, medens Stormændene valgte
den unge Hertug Valdemar til Konge. Til Løn
blev Ludvig Albertsøn atter Marsk, fik store
Dele af Jylland i Forlening og havde sikkert
mere Gods under sig, end nogen anden dansk
Undersaat har haft. Men under disse Forhold
døde han pludselig.
H. O.
Eberswalde [’e.bərs-], By i Kongeriget
Preussen, Prov. Brandenburg, ligger 45 km
NØ. f. Berlin ved Finow-Kanalen, hvor
Jernbanelinien Berlin-Stettin skærer denne. (1910)
26075 Indb. Betydelig Industri i Hesteskosøm,
Tagpap og Maskiner; endvidere findes
Jernstøberier, Ølbryggerier, Dampmøller,
Damptærskeværker, Teglværker og et stort
Jernbanereparationsværksted. Ogsaa Handelen med
Tømmer er af Bet. E. har et kendt Forstakademi,
grundlagt 1830, fra hvilket de fleste preuss.
Forstembedsmænd er udgaaede, ligesom ogsaa
mange Fremmede har studeret der, en Station
for kunstig Fiskeavl, en bot. Have, et
Gymnasium og en stor Sindssygeanstalt.
G. Ht.
Ebert [’e.bərt], Adolf, tysk Romanist, f. i
Kassel 1. Juni 1820, d. 1. Juli 1890 i Leipzig.
Han studerede Filologi, tog Doktorgraden i
Göttingen og ofrede sig fra den Tid specielt for
Studiet af de romanske Folks Sprog og Litt.
1862 udnævntes han til Prof. i Leipzig, hvor han
fra 1873 ogsaa fik Engelsk at docere. E. er Forf.
til en Række særdeles dygtige Arbejder,
litteraturhistoriske og hist., især
»Quellenforschungen aus der Geschichte Spaniens« (1849),
»Handbuch der ital. Nationallitteratur« (1854; ny Udg.
1864), en Antologi med ypperlige, klart og
koncist skrevne Indledninger,
»Entwickelungsgeschichte der franzosischen Tragödie,
vornehmlich im 16. Jahrh.« (1856), som Franskmændene
selv anser for grundlæggende, og endelig det
betydelige Værk »Allgemeine Geschichte der
Litt. des Mittelalters im Abendlande« (3 Bd,
1874-87; 1. Bd paa ny 1889; i fr. Overs. ved
Aymeric og Condamin, 1883-89). Sammen med
Ferd. Wolf grundlagde han 1859 det i mange
Aar bestaaende vigtige Tidsskrift »Jahrbücher
für romanische und englische Litt.«, siden
redigeret af L. Lemcke; E. var Medredaktør af de
første 5 Aarg.
(E. G.). E. M-r.
Ebert [’e.bərt], Friedrich Adolf, tysk
Bibliotekar og Bibliograf, f. i Taucha ved
Leipzig 9. Juli 1791, d. 13. Novbr 1834. Under
Krigen 1813 blev han sine Søskendes eneste
Forsørger, hvorved han tidlig fik en Indesluttethed
mod Omverdenen, der ogsaa senere kastede
stærke Skygger over hans Liv. Allerede tidlig
havde han i høj Grad tiltrukket sig den
offentlige Opmærksomhed ved sit Skrift »Ueber
oeffentliche Bibliotheken, besonders deutsche
Universitätsbibliotheken« (1811), hvorefter han
1813 fik det ærefulde Tilbud at deltage i
Omorganisationen af Universitetsbiblioteket i Leipzig.
Her vandt han Overbibliotekaren Chr. D. Bode’s
Velvillie, saa at han 1814 ved dennes Bistand
opnaaede en Sekretærpost ved det kgl. Bibliotek
i Dresden. I de flg. 20 Aar udfoldede han en
banebrydende Virksomhed baade som
Biblioteksmand og Bibliograf. Vidnesbyrd herom er hans
epokegørende Afh. »Die Bildung des
Bibliothekars« (1.- 2. Opl., 1820), hans »Allgemeines
bibliographisches Lexikon« (Bd 1-2, 1828-30)
samt hans »Geschichte und Beschreibung der
kgl. oeff. Bibl. zu Dresden« (1822). 1823 var
han kaldet baade til Overbibliotekar i Breslau
og til Bibliotekar i Wolfenbüttel; Mindet om
Lessing drog ham til Wolfenbüttel, hvis rige
Manuskriptskatte ledede til Udarbejdelsen af
hans fortræffelige »Zur Handschriftenkunde«
(1-2, 1825-27). Allerede 1825 vendte han dog
tilbage til det kgl. Bibliotek i Dresden, hvor
han nu tillige blev den sachsiske Konges
Privatbibliotekar; 1828 blev han det kgl. Biblioteks
Chef. Han døde som Følge af et ulykkeligt Fald
fra en Stige i Biblioteket.
(A. C. D.). C. S. P.
Ebert [’e.bərt], Hermann, tysk Fysiker,
f. 20. Juni 1861 i Leipzig, d. 13. Febr 1913
i München. E. studerede i Leipzig 1881-86 og
blev 1887 Assistent hos Fysikeren E. Wiedemann
i Erlangen. 1894 blev han udnævnt til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
