Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eburoner, belgisk Folkestamme, tilhørende et før-tysk Folk, hvis Navn »Germaner« gik over paa Tyskerne - Eça de Queiros, José Maria, portug. Romanforfatter, (1845-1900) - Écaille (fr.), Skal, Østersskal, Skildpaddeskal, benyttet i Møbelkunsten o. l. - Écarlate (fr.), forsk. Tjærefarvestoffer, nærbeslægtede med Eosin - Écart (fr.), Spring til Siden; Afvigelse fra Gennemsnittet - Écarté (fr.), Kortspil, mellem 2 Personer med 32 Blade - Ecaudata, se Springpadder. - Ecballium A. Rich. (Elatérium Riv.), Slægt af Græskar-Fam. med een Art, E. Elaterium (L.)(Æselsagurk), en krybende Urt - Eccard, Johannes, en af de betydeligste Repræsentanter for den lutherske Kirkesangs Blomstringstid i Tyskland, (1553-1611) - Eccarius-Sieber, Arthur, tysk Musikforf., (1864- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved Kristi Fødsel gik over paa Tyskerne. E.
boede mellem Maas og Rhinen. Da Cæsar 54
f. Kr. lejrede Legaterne Sabinus og Cotta med
1 1/2 Legion dér, lokkede E.’s Høvdinge
Ambiorix og Cativolcus dem ved falsk Fredsløfte ud
af Lejren og huggede dem ned. Næste Aar
straffede Cæsar E. Ambiorix flyede, Cativolcus
dræbte sig selv; Cæsar og E.’s fjendtlige
Naboer hærgede Landet. Senere forsvinder E.;
deres Land tilfaldt nærmest Tungrerne ved
det nuv. Tongern, en Stamme, der iflg. Cæsar
nedstammede fra Cimbrer og Teutoner.
G. S-e.
Eça de Queiros [’æsə-ðö-’kæiru∫], José
Maria, portug. Romanforfatter, f. 25. Novbr 1845
i Povoa do Varzim, d. 17. Aug. 1900 i Paris.
Til akademisk Studium valgte han
Retsvidenskaben og praktiserede siden som Sagfører.
Efter at have været ansat som portugisisk
Konsul i Habana et Aar blev han forflyttet til
Newcastle, derfra til Bristol og endelig 1889 til
Paris. Han var Medlem af Academia das
Sciencias i Lissabon. E. de Q. maa betragtes som
den, der har indført den moderne naturalistiske
Roman i Portugal, hvor hans Bøger ofte har
været Genstand for stærk Meningskamp ved
deres Fremkomst. Som de mest fremragende af
hans Fortællinger kan anføres: O mysterio da
estrada de Cintra (1870, sammen med
Ramalho-Ortigão), O crime do padre Amaro (1874, omarb.
1880), O primo Basilio (1877; den er overs. baade
paa Fransk og paa Tysk), A reliquia (1886), Os
Maias (1888), Correspondencia de Fradique
Mendes (1891) og A illustre casa de Ramires (1900).
I det af den nys nævnte Ramalho-Ortigão
redigerede Tidsskr. As Farpas skrev E. de Q. en
Række Artikler 1871, der er udkomne i
Bogform 1890 som Uma campanha alegre das
Farpas. Desuden bør han nævnes som Redaktør
af Revista de Portugal (1889-92). Af Værker
fra hans senere Aar kan foruden de anførte
nævnes: Cartas Familiares (1893-96), S.
Christovão, Santo Onofre og S. Frei Gil. De tre sidste
udkom efter Forfatterens Død under
Fællestitlen: Ultimas paginas.
(E. G.). Chr. H.
Écaille [e’ka.j] (fr.), Skal, Østersskal,
Skildpaddeskal, benyttet i Møbelkunsten o. l. (Eks.
Boulle-Arbejder, se Boulle); deraf
Ecaillemaleri, Efterligning af Muslingskaller etc. paa
Porcelæn (Eks. Meissener-Porcelæn), Tapeter
m. v.
A. Hk.
Écarlate [ekar’lat] (fr.), forsk.
Tjærefarvestoffer, nærbeslægtede med Eosin. Det er brune
Pulvere, der opløses med rød Farve i Vand og
benyttes til Farvning af Uld og Silke.
K. M.
Écart [e’ka.r] (fr.), Spring til Siden;
Afvigelse fra Gennemsnittet; i Kortspil: Bortkasten
af Kort for at tage andre i Stedet. I
Børssproget betyder E. en Afvigelse fra den sædvanlige
Pris, der betinges p. Gr. a. særlige
Omstændigheder ell. den paagældende Forretnings særlige
Karakter.
C. Th.
Écarté [ekar’te] (fr.), Kortspil, mellem 2
Personer med 32 Blade (Kortene fra 6-2
borttagne). Kortene rangerer som i Whist, dog
Esset mellem Knægten og Tien. Et Parti spilles til
5 Points. Der gives 5 Kort til hver. Af Talonen
vendes øverste Kort op som Trumf; oplægges en
Konge som Trumf, markerer Kortgiveren 1 Point.
Er Forhaanden ikke tilfreds med sine Kort,
melder han: »jeg écarterer« ell. »jeg proponerer«;
er Kortgiveren heller ikke tilfreds med sine,
spørger han: »hvor mange?« og giver derefter
Forhaanden saa mange fordækt af Talonen, som
denne maatte ønske, hvorefter han selv tager,
hvad han vil have. Er Forhaanden endnu ikke
tilfreds, kan Écarteringen fortsættes. Hvis
Kortgiveren ikke vil tillade Forhaanden at écartere,
skal han mindst gøre 3 Stik, i modsat Fald
vinder den anden 2 Points. Farven skal
bekendes, og der skal stikkes over, hvis man kan;
haves den udspillede Farve ikke, kan der stikkes
med Trumf ell. tilkastes et Kort i en anden
Farve. Den, der faar 3 Stik, markerer 1 Point,
for alle 5 Stik markeres 2 Points.
Ecaudata, se Springpadder.
Ecballium A. Rich. (Elaterium Riv.), Slægt
af Græskar-Fam. med een Art, E. Elaterium (L.)
A. Rich. (Æselsagurk), en fleraarig
krybende Urt med lange stivhaarede Stængler uden
Slyngtraade og tykke, hjertedannede, i Spidsen
afstumpede Blade, der paa Oversiden er
ruhaarede, paa Undersiden laadne og
kirtelhaarede. Enbo; Hanblomsterne, der sidder i Klase,
og den enlige Hunblomst udspringer fra samme
Bladhjørne. Den klokkeformede Krone er gul.
Frugten er 4-5 cm lang, aflang og besat med
ru Haar ell. svage Torne; fuldmoden løsnes den
ved Berøring fra Stilken, og gennem det derved
dannede Hul sprøjtes Frøene ud. Æselsagurken
vokser i alle Middelhavslande; den kan trives
paa Friland i Danmark, hvor den har været
dyrket siden 17. Aarh., og Norge. Dens forsk.
Dele, særlig Frugten, indeholder bitre Emner;
Planten var derfor tidligere, og allerede i
Oldtiden, officinel. Elaterium er den
inddampede Saft af Frugten, et kraftigt virkende
afførende Middel.
A. M.
Eccard [’ækart], Johannes, en af de
betydeligste Repræsentanter for den lutherske
Kirkesangs Blomstringstid i Tyskland, f. 1553 i
Mühlhausen i Thüringen, d. 1611 i Berlin.
Joachim a Burck, mener man, var hans første
Lærer, senere studerede han hos Orlando Lasso
i München og sandsynligvis tillige i Venedig.
1578 var han som Musikus knyttet til det
Fugger’ske Hus i Augsburg, 1583 kom han i
Hertugen af Preussens Tjeneste i Königsberg, først
som Vicekapelmester, senere som Kapelmester;
1608 blev han Kapelmester hos Kurfyrsten af
Brandenburg i Berlin. Hans Hovedværker er
»Geistliche Lieder auf den Choral« (1597),
udsatte femstemmigt, samt »Preussische Festlieder
auf das ganze Jahr« (1598, senere Udgave 1642
-44 ved hans Elev Jacob Stobäus), for 5-8
Stemmer. E. danner i sin Behandlingsmaade
Overgangen fra den gl. til den ny Tid. Stilens
ædle og fine Ynde gør hans Arbejder til
virkelige Kunstværker. Hans nævnte to Hovedværker
foreligger i ny Udg. ved G. W. Teschner.
A. H.
Eccarius-Sieber [æ’ka.rius-’zi.bər], Arthur,
tysk Musikforf., f. 23. Maj 1864 i Gotha, var en
Aarrække i Schweiz som Musiklærer, senere i
Düsseldorf, hvor han tillige var Musikreferent
og redigerede »Die Kammermusik«. E., der nu
lever i Berlin, er navnlig kendt ved en
omfattende og fortjenstfuld Virksomhed som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
