Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Eddington, Arthur Stanley, eng. Astronom, (1882- )
- Eddystone, berømt Fyrtaarn i Kanalen, er bygget paa en Klippe 14 km fra Cornwalls Kyst og 23 km SSV. f. Plymouth
- Ede, Landsogn i Holland,, Prov. Gelderland, 18 km VNV. f. Arnhem
- ede, bibe, lude (post mortem nulla voluptas), »spis, drik, spil, efter Døden er der ingen Nydelse mere« (lat. Talemaade).
- Edel, dansk og norsk Kvindenavn; ældre Edle; findes ogsaa i Tysk, som Ethela, Adala
- Edel, Knud den Hellige's Dronning, ( -1115)
- Edelfelt, Albert Gustaf Aristides, finsk Maler, (1854-1905)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Egenbevægelse, to Stjernestrømsystemer,
Stjernehobe o. l. Han har udg. Stellar movements
and the structure of the universe (1914). Siden
1913 har E. været Medredaktør af Tidsskriftet
The Observatory og er fra 1912 Sekretær i
Royal Astronomical Society.
J. Fr. S.
Eddystone [’edistən], berømt Fyrtaarn i
Kanalen, er bygget paa en Klippe 14 km fra
Cornwalls Kyst og 23 km SSV. f. Plymouth. Det
første her 1697 byggede Taarn blev 6 Aar efter
dets Fuldendelse bortrevet af Bølgerne; det
andet, der var af Træ, blev bygget 1706, men
brændte 1755. Det tredie, ell. Smeaton’s Taarn,
stod her 1757-1882, men da det ikke var højt
nok, og Klippen, hvorpaa det stod, var
undermineret, blev den øverste Del brudt ned og
opført paa Plymouth Hoe, medens den underste
Del endnu staar paa sin Plads som Sømærke.
Det nuv. Taarn, der ligger paa en Klippe i
Nærheden af de gl. Taarnes Plads, er bygget af
Sir J. N. Douglas 1882 med en Bekostning af
80000 £. Dets Lys er 41 m o. H. og har en
Lysvidde paa 28 km; det passes af 3 Mand og
besøges om Sommeren hyppig af Lystdampere
fra Plymouth; Landgang bliver dog sjælden
tilladt.
C. A.
 |
Eddystone. |
Ede, Landsogn i Holland, Prov. Gelderland,
18 km VNV. f. Arnhem, med Station paa
Jernbanen Wageningen-Nijkerk. I E. grundedes
1915 af den holl. Regering en Koloni for
Flygtninge fra det af Verdenskrigen hjemsøgte
Belgien. 1916 levede her 5000 landflygtige Belgiere,
for største Delen Kvinder og Børn, under den
holl. Regerings Forsorg.
G. Ht.
ede, bibe, lude (post mórtern núlla
volúptas), »spis, drik, spil, efter Døden er der ingen
Nydelse mere« (lat. Talemaade).
H. H. R.
Edel, dansk og norsk Kvindenavn; ældre
Edle; findes ogsaa i Tysk, som Ethela, Adala,
og synes i Middelalderen at være indvandret
derfra.
A. O.
Edel, Knud den Hellige’s Dronning, d. 1115,
var Datter af Grev Robert Friser af Flandern
og skildres som svarende til sit Navn (»ædel«).
Efter Knuds Drab (1086) flygtede hun med sin
lille Søn Karl (»den danske«) til Flandern. 1092
ægtede hun Hertug Roger Bursa af Apulien (d.
1111). Da Knud imidlertid blev erklæret for
Helgen, sendte E. kostbare Gaver til Udsmykning
af Helgenskrinet.
H. O.
Edelfelt [’e.dəlfælt], Albert Gustaf
Aristides, finsk Maler, f. 21. Juli 1854 paa Kiala
Gaard ved Borgå (Nyland), d. 18. Aug. 1905 paa
Haiko ved Borgå. I Helsingfors tog han
Studentereksamen og studerede samtidig Kunst
i Kunstforeningens Skole og under
Lindholm. 1873 begav han sig med
Understøttelse af den finske Regering
til Antwerpen for paa dettes Akademi at
fortsætte sine Kunststudier og uddannede sig
yderligere, fra 1874, i Paris paa Académie des
beaux-arts under Gérôme. Hans tidlige,
anekdotemæssige Historiebilleder, det yndefulde
»Dronning Blanca med Sønnen paa sit Knæ«
(udstillet i Paris 1877), og det karakterfulde
»Hertug Karl ved Klas Fleming’s Lig« (1878,
Gal. i Helsingfors) fængslede det store Publikum
og vandt ham varme Venner især i Norden.
I Paris tilegnede han sig med Aandssmidighed
det Bastien-Lepage’ske Formsprog og
Friluftsteknikken; hans Mesterhaand, hvis Pensel syntes
at lege med Kolorittens og Formgivningens
Vanskeligheder, hans klare og objektive Sikkerhed
i Udtryksmidlerne, hans intelligente, fine,
universelle Aand skaffede ham snart et alment
anerkendt Verdensry og talrige Prisbelønninger.
Hans »Finsk Gudstjeneste« (1881), der
erhvervedes af Luxembourg-Samlingen, skønt den russ.
Kejser bød en langt større Pris for det, skaffede
ham Paris-Salonens største Medaille. Næste Aar
gav han i brede, flygtige Penselstrøg en
udmærket Karakteristik af en gl finsk Kone, og
finsk Bondeliv har han endvidere skildret i
berømte Arbejder som »Baadfart til
Kirkegaarden« (1879, Gal. i Helsingfors), »Paa Søen« (1883,
Göteborg Mus.), »Børn ved Stranden« (1884, den
russ. Kejserinde), »Vaskepiger« (1893,
Alexander III’s Mus. i Petrograd), »Ruolaks-Kvinder
paa Kirkegaarden« (1887, Helsingfors-Gal.),
 |
A. G. A. Edelfelt. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0748.html