Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Edelkrantz (opr. Clewberg), Abraham Niklas, sv. Embedsmand, Litterat og Fysiker (1754-1821) - Edelmann, Thod (opr. Theodor) Anton Emanuel, dansk Billedhugger, (1856- ) - Edelsheim, Ludwig, Friherre, tysk Statsmand, (1823-72) - Edelstam, svensk-finsk Militær (opr. Fahlander) (1764-1825) - Edelsvärd, svensk-finsk adelig Slægt. - 1) Fredrik Vilhelm (1798-1858), Kanalbygmester - 2) Adolf Vilhelm, sv. Arkitekt, (1824- ) - Edelweiss, se Leontopodium. - Eden (vistnok af sumerisk-babylonisk edinu, »Steppe«) omtales i det gl. Testamente
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
selv gjorde mange Opfindelser samt overtalte
Samuel Owen til at flytte til Sverige og her
anlægge en mek. Fabrik. Bl. hans litterære
Arbejder maa nævnes »Bevare Gud vår kung«,
en Oversættelse af den eng. God save the queen
(1805), som i henved 60 Aar var Sveriges
Folkesang, »Sorgetal öfver H. M. Enkedrottning
Lovisa Ulrika« (1782), »Ode till svenska folket«
(1786) samt Operaen »Alcides inträde i verlden«
(1793) m. fl.
(A. B. B.). A. M. D.
Edelmann [’e.ðəl-], Thod (opr. Theodor)
Anton Emanuel, dansk Billedhugger, f. i
Horsens 23. Decbr 1856. Opr. var han bestemt
til at være Murer, men efter at have staaet i
Lære nogle Aar tog han 1876 til Kbhvn,
studerede under Saabye og gennemgik
Kunstakademiet, hvorefter han 1882 fik Afgang. 1884
udstillede han første Gang, »En jysk Bondepige,
som spaar af en Markblomst«; derpaa fulgte
forskellige Genrefigurer og Buster. I de senere Aar
har han mest arbejdet for det københavnske
»Panoptikon« og til dette udført en Mængde
Portrætfigurer, Buster og Grupper.
S. M.
Edelsheim [’e.dəlsha^im], Ludwig, Friherre,
tysk Statsmand, (1823-72), valgtes 1855 til
Kurhessens første Kammer og kæmpede her for
Forfatningen imod Kurfyrstens Reaktion. Senere
traadte han i badensk Tjeneste og blev 1861
Sendemand i Wien; i Slutn. af 1863 var han
i Gotha som politisk Raadgiver for Hertug
Friedrich af Augustenborg og sendtes 1864
til Dresden og München for at aftale fælles
Optræden af Mellemstaterne. Oktbr 1865 afløste
han den nationalliberale Roggenbach som
Udenrigsminister og tog derefter Del i Modstanden
imod Preussens Udvidelsesplaner, men vilde
ellers fremme Tysklands Udvikling i frisindet og
national Retning. Han medførte Badens
Deltagelse i Krigen 1866, men afgik allerede 24.
Juli, da Preussens Overmagt var slaaet fast.
E. E.
Edelstam [’e.dəl-], svensk-finsk Militær (opr.
Fahlander) (1764-1825), deltog med
Udmærkelse i Krigene med Rusland 1789-90 og
1808-09. 21. Maj 1808 blev han for udvist Tapperhed
Oberst. I Slaget ved Virtabro var han Sandels’
Næstkommanderende og tog efter ham
Overkommandoen; det flg. Aar adledes han.
1811-17 var han Amtmand i Västerbottens Amt.
A. M. D.
Edelsvärd [’edəlsværd], svensk-finsk adelig
Slægt. 1) Fredrik Vilhelm (1798-1858),
Løjtnant i Arméen 1825, arbejdede i mange Aar
ved Bygningen af Göta Kanal, hvor han til sidst
var Kanalbygmester. 1850 tog han Afsked af
sv. Tjeneste og vendte tilbage til Finland. Hans
Søn, 2) Adolf Vilhelm, sv. Arkitekt, f.
28. Juni 1824 i Östersund, var opr. Officer og
gjorde i fl. Aar Tjeneste ved
Fortifikationsarbejderne paa Rigets Fæstninger. Samtidig
studerede han tillige den civile Arkitektur, navnlig
Jernbanearkitekturen. 1855-95 var han
Arkitekt ved Sveriges Jernbanebygninger, og som
saadan har han givet Tegninger til samtlige
Statsbanernes Stationsbygninger, bl. hvilke
særlig skal nævnes Göteborgs (1856), Upsalas (1865),
Norrköpings (1865) og Sthlm’s Centralstation
(1869). Af E.’s øvrige Arbejder kan nævnes
Hagakyrkan i Göteborg (1856-59), den eng.
Kirke (1856) samt fl. a. offentlige og private
Bygninger i samme By: »Barnhuset«,
Cellefængslet, Navigationsskolen m. fl. Endvidere
har han gjort Tegninger til Kirkerne ved
Trollhättan og Jonsered (1861) samt til en Mængde
Villaer o. a. Bygninger i forsk. Dele af Landet,
bl. a. Prinsesse Eugenie’s Landsted »Fridhem«
paa Gotland (1863), Industriudstillingsbygningen
i Karlstad (1862), Bygningen for den
skandinaviske Industriudstilling i Sthlm (1866) og
Ridderhusgaardens Ombygning (1871). 1861 var E.
ansat som Arbejdschef ved
Nationalmuseumsbygningen og fik, da han 1864 tog sin Afsked fra
Krigstjenesten, Majors Rang. 1859-68
redigerede han Afdelingerne for Arkitektur og
Kunsthistorie i »Tidskrift for byggnadskonst och
ingeniörvetenskap«, udg. af G. Nerman, og 1869
udgav han »Landtbyggnadskonstens utveckling
i Sverige under de senaste årtiondena«. E. blev
1871 Medlem af de fri Kunsters Akademi og
1891 Æresmedlem af Landbrugsakademiet. E.
nedlagde et energisk Arbejde for Sthlm’s
Forsvar.
A. M. D.
Edelweiss, se Leontopodium.
Eden (vistnok af sumerisk-babylonisk edinu,
»Steppe«, senere sat i Forbindelse med hebr.
eden, »Ynde«) omtales i det gl. Testamente af
Jahvisten 1. Mos. 2-4 og i enkelte senere
Profetsteder, endvidere i den efterbibelske Litt.
Hos Jahvisten er E. et Landskab i det
fjerne Østen, hvori Jahve planter en Have (gan),
som det nylig dannede Menneske sættes i for at
dyrke og vogte den. I Haven stod Træet, hvis
Frugt gav Evne til at kende godt fra ondt, og
af hvilket Jahve forbød Mennesket at spise, da
det derved vilde faa en Evne, han forbeholdt
sig selv. Da Overtrædelsen af Forbudet, som
foranledigedes ved Slangen, medførte Uddrivelse
af Haven sattes der Keruber med et flammende
Sværd til at vogte Indgangen. Denne Myte giver
os det ældre Israels Opfattelse af, hvorledes de
menneskelige Kaar var fra Begyndelsen, og
hvorledes de burde være. Haven er skildret
med realistiske Træk, som Hebræerne naturligt
maatte forestille sig Menneskets normale
Virkefelt. Forskellige mytiske Træk hæver dog
Haven ud over det rent dagligdags. Foruden det
ovenfor nævnte Træ, som efter 2,17 og 3,3 synes
at være det eneste, det var forbudt at spise af,
nævnes ogsaa Livstræet, hvis Frugt gav evigt
Liv, og 2,10-12 beretter, at der i Haven
udspringer en Strøm, som deler sig i 4, nemlig
Pishon, Gichon, Chiddeqel og Frat. De 3 sidste
er sikkert Nilen, Tigris og Eufrat; den første
lader sig ikke identificere, men staar i
Forbindelse med Arabien (Chavila). Paa Grundlag
af disse Flodnavne har man søgt at
bestemme, hvor Jahvisten henlagde E.
(Centralasien, Armenien, Babylonien o. a.); dog skal
Meddelelsen næppe tages som en geografisk
Bestemmelse, men som Udryk for, at E. er
Udgangspunkt for de store Hovedstrømme, der
betinger den kendte Verdens Liv. Medens
Fortællingen som Helhed bærer israelitisk Præg,
har man søgt at paavise fremmed, særlig bab.
Oprindelse til fl. af dens Træk, som Keruberne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
