Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Edessa, gr. Navn for den 80 km Ø. f. Beredjik ved Eufrat liggende mesopotamiske Oldtidsby - Edestin, et krystalliserbart Planteæggehvidestof, nærmest hørende til Globulinerne - Edfu, By i Øvre-Ægypten paa Nilens vestlige Bred, 109 km ndf. Katarakten - Edgar (Eadgar), angelsachsisk Konge, (944-975)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som Slaver. 1182 kom E. under Sultanen af
Ægypten, 1234 under Sultanen af Rum,
ødelagdes 1393 af Mongolerne, opbyggedes atter og
indtoges af Turkmener og siden af Persere.
Siden 1637 staar E. under Tyrkerne, hvis Sprog
allerede tidligere havde udbredt sig i E., hvor
det Syriske efterhaanden uddøde. (Litt.:
Rubens Duval, Histoire d’Édesse jusqu’à la
première croisade i Journal Asiatique [1891-92].
De hist. Kilder er mesterligt prøvede af A. v.
Gutschmidt i Mémoires de l’Acad. Imp. de
St Pétersbourg [Petrograd 1887]).
V. S.
Edestin, et krystalliserbart
Planteæggehvidestof, nærmest hørende til Globulinerne, der
udvindes af Hampefrø. Det er i Besiddelse af
antigene Egenskaber, d. v. s. det frembringer
indsprøjtet i Væv ell. Blod specifikke Antistoffer
(Præcipitin, komplementbindende Antistof o. s. v.).
P. Gr. a. Krystalliserbarheden, hvorved det er
muligt at skaffe sig Stoffet i ren Tilstand (i
Modsætning til dyriske Globuliner), har E.
været en Del anvendt til Immunitetsstudier af
teoretisk Interesse (særlig Obermayer &
Pick).
O. T.
Edfu [’ed-], By i Øvre-Ægypten med omtr.
20000 Indb., paa Nilens vestlige Bred, 109 km
ndf. Katarakten og 780 km med Jernbanen S.
f. Kairo. Kopterne benævner E. Atbo; i de gl.
Sprog kaldes E. Behtet, Tebot e. l. Grækerne
kaldte E. »det store Apollonopolis«, fordi Byens
fornemste, i hele Ægypten højt ansete Guddom,
en Form for Solguden Horos, af Grækerne
sammenstilledes med deres Apollon. Guden i E.
afbildes ved Hjælp af Solens runde straalende Skive
med to mægtige, udstrakte Vinger og en
Uræusslange paa hver Side. Guden med hans Hustru,
en Hathor, og Søn, en yngre Horos, dyrkedes i
et storartet Tempel, som staar velbevaret, og
som er blevet opført i Ptolemæer-Tiden, da man
fandt, at de ældre Bygninger ikke var prægtige
nok. Templet ligger henved 2 km V. f. Nilen. En
hieroglyfisk Indskrift giver en Udsigt over det
ptolemæiske Tempels Historie; en anden
beskriver Bygningen og dens Dele og giver
Maalene i ægypt. Alen (= 525 mm). Disse har vist
sig at stemme godt med de virkelige Forhold.
Grundstenen til den ny Bygning nedlagdes
under Ptolemæos III Euergetes 23. Aug. 237, Aar
212 f. Kr. var Murene i det egl. Tempel, der er
af Sandsten, opførte, og man tog saa for Alvor
fat paa Indskrifterne og Figurerne, hvormed
Væggene prydedes. Men omtr. 207 afbrødes
Arbejderne, da Øvre-Ægypten rejste sig mod
Ptolemæerne. Filometer satte 176 Arbejdet i Gang
igen, og 147 indviedes Bygningen under
Euergetes II. Han og hans Efterfølgere byggede dog
videre, opførte Forhallen, den store Søjlegaard
og Portbygningen med Pylonerne og prydede
Væggene med Billeder o. s. v. Endelig
afsluttedes det store Bygningsværk Aar 57 under
Neos Dionysos. Efter Hedenskabets Fald fyldtes
Bygningen med Sand og Grus. En Del af Byens
Indb. opslog deres Boliger i Templet ell.
opførte deres Hytter paa Taget. Saaledes blev
man ved til 1859, da Khediven Saïd lod Mariette
rense Templet og fjernede Beboerne og deres
Hytter. De talrige Billeder og Indskrifter kom
til Syne. Disse sidste er blevne afskrevne af
Rochemonteix, der begyndte at udgive dem;
efter hans Død fortsattes hans Arbejde af
Chassinat (Le temple d’Edfou). Enkelte Billeder og
Indskrifter er tidligere udgivne af Ægyptologer,
som har besøgt Templet. Dette, der er det bedst
bevarede af alle Ægyptens Oldtidstempler, er
over 126 m langt og over 47 m
bredt. En Indgang i den ene
af Pylon-Fløjene leder til en
Trappe, der fører op til Taget over
Indgangsporten, henover hvilket
man skrider, for derefter at gaa
ind i den anden Fløj af Pylonen
og ad den her anlagte Trappe
mageligt at naa op til den
øverste Platform, hvorfra der
aabner sig en vid og smuk Udsigt.
Trappen tæller 242 Trin, der
danner 14 Afsatser. I
»Bygningskunst«, Side 313, er givet en med
Vimpler prydet Tegning af Indgangen med
Pylonerne. Her ses Grundplanen.
 |
| Grundplan af Templet i Edfu. (A Allerhelligste, B og C Sale, D, E og F Søjlegaarde, G Pyloner, H Korridor, a, b Søjlegang, c, d Døre, f, g, h, i, k Omfangsmur). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
