Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Edinburgh (hertil et Kort), Skotlands Hovedstad og næststørste By - Edinburgh-Missionskonferencen 14. -23. Juni 1910
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Torve og Pladser (Charlotte Square, Moray
Place, St Andrew Square, Waterloo Place) og
pragtfulde Bygninger, opførte af Granit og
Marmor. Umiddelbart langs Nordranden af Dalen
løber E.’s Hovedgade, Princes Street, og
parallelt med denne længere mod N. de 2 brede
Gader George Street og Queens
Street, der følges af Anlægget Queens Street
Gardens. Af Bygninger i den ny By maa
fremhæves St-George Kirken, den ny protestantiske
Domkirke St Mary, Arkivbygningen (Register
House) og Postgaarden. I den vestlige Del af
Byen er der om St Mary’s Katedral opvokset en
pragtfuld fashionabel Bydel, der ved en Bro
over Water of Leith’s dybe Dal er forbundet
med den vestlige Forstad Dean. E. er
usædvanlig rig paa Monumenter; paa Calton
Hill hæver sig Nationalmonumentet for Sejren
ved Waterloo, en ufuldendt Efterligning af
Parthenon, samt Nelson-Monumentet; ved Foden
af Calton Hill findes Robert Burns’
Mindesmærke, der har Form af et gr. Tempel; i
Princes Street Gardens staar Walter Scott’s
Monument under en 55 m høj gotisk Baldakin; paa
St Andrew Square staar Lord Melville’s
kolossale Statue paa en 42 m høj Søjle. Endvidere
findes Statuer af Georg IV, Wellington,
Filosoffen John Wilson, Digteren Allan Ramsay,
Livingstone, Chalmers m. fl. E. er Centrum for
Skotlands litterære, videnskabelige og
kunstneriske Liv. Universitetet er grundet 1583
af E.’s Byraad, efter Bemyndigelse af Jakob VI,
men blev 1858 en selvstændig Korporation.
Sammen med Univ. i Saint Andrews sender det et
Medlem til Parlamentet. Det har 6 Fakulteter
(arts, science, theology, law, medicine, music),
135 Professorer og Lektorer og (1913) 3352
Studenter; det er aabent for kvindelige
Studerende. Univ.-Biblioteket rummer 270000 trykte
Bd og 8000 Haandskrifter. Af de øvrige
videnskabelige Institutioner fremhæves 3 berømte
medicinske Skoler (School of Medicine of the
Royal Colleges med 60 Lærere og 1200
Studenter; Royal College of Physicians, grundet 1681;
Royal College of Surgeons, grundet 1505), en
stor tekn. Skole (Heriot-Watt College, grundet
1821), to teologiske Skoler (Free Church
College og United Free Church College), en
Aktuar-Skole (Faculty of Actuaries), en Veterinærskole
(Royal Veterinary College), en Agerbrugsskole
(E. and East of Scotland College of Agriculture)
og fl. Gymnasier. Bl. de mange offentlige
Biblioteker maa nævnes det 1682 grundede
Advocates’ Library (620000 Bd), som modtager et
Eksemplar af alle i det britiske Rige trykte
Bøger og forøvrigt er rigt paa udenlandsk
retsvidenskabelig Litt., det 1722 grundede Signet
Library (120000), der især rummer genealogisk
og topografisk Litt., samt det 1887 grundede
Public Library (190000 Bd). Royal Scottish Mus.
rummer rige Kunstsamlinger samt etnografiske,
naturhistoriske, geologiske og teknologiske
Samlinger; endvidere maa nævnes National Museum
of Antiquities samt Challenger Ekspeditionens
zoologiske Samlinger. Den kgl. bot. Have i E.
er grundet 1670, den zool. Have 1913. E. har
to astronomiske Observatorier, Byens
Observatorium paa Calton Hill og det kgl.
Observatorium paa Blackford Hill. Bl. de talrige lærde
Selskaber maa fremhæves Royal Society of E.,
Highland and Agricultural Society of Scotland,
et arkæol., et geogr., et hist. o. fl. med.
Selskaber. Forlagsboghandelen er meget betydelig.
Der udkommer i E. mange Tidsskrifter, bl. a.
Blackwood’s Magazine og E. Review. Af Aviser
udkommer derimod ikke mange; det herskende
Dagblad er Scotsman. E. har mange
velgørende Institutioner, deriblandt det store Hospital
Royal Infirmary, Chalmer’s Hospital, en
Sindssygeanstalt, et Blindehjem, en
Døvstummeanstalt, en Fødselsstiftelse o. fl. Børnehjem og
Opdragelsesanstalter. Der findes i E. 2 Teatre
(Lyceum, Royal), fl. Koncerthaller, en
Vinterhave og talrige Klubber, af hvilke fl. har deres
pragtfulde Lokaler i Princes Street. Søndagens
Hellighed overholdes strengt. - E. indtager
hverken som Industri- ell. Handelsby
nogen særlig fremragende Stilling.
Fabrikvirksomheden samler sig i den gl. By; her findes
Ølbryggerier, Whiskybrænderier, Glas-, Læder-,
Papir- og Sejldugsfabrikker samt betydelige
Bogtrykkerier. Handelen samt Skibs- og
Maskinbyggeriet er nærmest knyttet til dens Havnestæder
Granton og Leith (68000 Indb.), fra
hvilken E. tidligere var skilt ved en nøgen Slette,
men hvormed den nu er forbundet med en
fortløbende 1 1/2 km lang Husrække, Leith-Walk.
E. er et betydeligt Jernbaneknudepunkt; de
vigtigste Linier tilhører North British Jernbanen,
hvis Hovedstation er Waverley Station, samt
Caledonian Jernbanen. Byen er velforsynet med
Sporveje, som ogsaa fører ud i
Omegnen, der er kendt for sin Skønhed. Langs
Kysten ligger en Række Smaabyer,
saasom mod Ø. Portobello og
Musselburgh og mod V. mellem Leith og Granton
den lille Fiskerby Newhaven og
Villakolonien Trinity, hvis Badeanstalter er meget
besøgte af Hovedstadens Indb. Staden E. styres
af et Byraad paa 50 Medlemmer, med en Lord
Provost i Spidsen; den ejer selv Gasværkerne,
Sporvejene, de elektriske Lysværker og
Vandværkerne. Til Parlamentet sender E. 4
Medlemmer.
Historie. Paa Castle Hill laa
sandsynligvis allerede før Romertiden et gælisk Fort,
omgivet af en Landsby. I Beg. af 7. Aarh. e. Kr.
blev Egnen erobret af den angelsachsiske Kong
Edwin af Northumbria, fra hvem Navnet E.
muligvis hidrører; i 9. Aarh. kaldtes Byen
Edwinesburch. Det gæliske Navn var Dunedin. I
Grænsekrigene mellem Skotland og England
havde E. stor Bet., men blev dog først 1450
omgivet med Mure, efter at Stuarterne havde
valgt den til Hovedstad. 1544 blev E. erobret
og for største Delen afbrændt af Englænderne.
Unionen mellem England og Skotland (1707)
berøvede E. dens politiske Bet., og Byen oplevede
en Nedgangsperiode, men begyndte dog atter
at vokse fra omkr. 1760. Den ny By opstod i
Slutn. af 18. Aarh. (Litt.: James Grant,
Ola and New E., Bd 1-3 [1882]; O. Smeaton,
E. and its Story [1904]).
G. Ht.
Edinburgh-Missionskonferencen [’edin
b(ə)r-ə) 14.-23. Juni 1910. De mange forsk.
protestantiske Ydremissions-Virksomheder føler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
