- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
733

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Efemeride (gr.: Dagbøger, Dagblade) Tabeller, der angiver til hver Dag, hvor paa Himlen man har at søge - Efendi (tyrk., afledet af nygr. afthentis *c: Herre) er den i høflig Tiltale alm. Betegnelse for Herre - Eferding, Efferding, By i Øvreøsterrig, 17 km N. f. Weis ved Donaus højre Bred - Efeserbrevet, (efter den alm. Rækkefølge) det 5. af de i vor nytestamentlige Kanon optagne Paulusbreve

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udarbejdede E., der endnu eksisterer i
Manuskript, temmelig isoleret. Disse E. fra 15. Aarh.,
der aabnes af Regiomontanus med en paa Basis
af de alfonsinske Tabeller udarbejdet E. for
Tidsrummet 1475-1506 og efterfølges af fl. a.,
hvoraf her kun skal nævnes de af Kepler
beregnede E. for Tidsrummet 1617-36, skiller sig
fra de i det flg. nævnte deri, at de blev
udarbejdede af en enkelt Mand for en længere
Aarrække efter approksimative Tabeller,
hvorved der ikke kunde opnaas den Nøjagtighed,
som man finder i disse efter specielle Tabeller
kun for et Aar beregnede astron. Aarbøger, der
er udarbejdede af et i dette Øjemed oprettet
Regnebureau. Rækken af disse sidstnævnte E.
aabnes af Connaissance des temps, der begyndte
at udkomme 1679 og 1797 blev overtaget af
Bureau des longitudes. Foruden de astron.
Tabeller har denne E. især i de ældre Aargange
indeholdt Afh. over forskellige astron. Emner.
Fra 1889 udgives der et Uddrag af denne
Aarbog til nautisk Brug. Den næste er E.
astronomicae vindobonenses
, der blev udg. fra 1757 til
1806. Denne E. indeholdt foruden Tabeller
ogsaa videnskabelige Notitser, som i Uddrag blev
publicerede paa Tysk af Jungnitz, »Beiträge zur
praktischen Astronomie« (4 Bd, 1791-94). Den
eng. Nautical almanac udkommer regelmæssig
hvert Aar siden 1767, og dens Udgivelse var til
1830 betroet Astronomer Royal for England,
men blev fra den Tid overdraget et eget Bureau.
Ogsaa denne E. har især i sine tidligere Aar
meddelt videnskabelige Notitser. Den i sin Tid
meget bekendte E. astronomicae mediolanenses
skriver sig fra 1775 og udkom fra 1806 under
Titlen: E. astronomiche di Milano; den ophørte
at udkomme 1874. »Berliner astronomisches
Jahrbuch« er udg. regelmæssig fra 1776; fra
1884 udarbejdes denne E. ved et Rechen-Institut
i Berlin. Foruden disse E. fortjener ogsaa at
nævnes: Almanaque náutico de San Fernando,
udg. fra 1792, E. astronomicas de Coimbra, fra
1804, og fornemmelig The american ephemeris
and nautical almanac
, der begyndte at udkomme
1855. Ved Siden af disse mere for Astronomer
beregnede E. nævnes her kun »Nautisches
Jahrbuch« (Annuaire nautique) fra 1852 og
»Astronomisch-nautische E.«: samt flg. E., der har et
mere populært Tilsnit: Annuaire du Bureau des
Longitudes
, der udkommer regelmæssig siden
1798, Annuaire de Bruxelles fra 1834, »Wiener
Astronomischer Kalender«, der fra 1882 er en
Fortsættelse af den af Littrow 1831 paabegyndte
»Kalender für alle Stände«, Annuario di Napoli
fra 1846, Madrid fra 1860, Tacubaya fra 1881,
Rio de Janeiro fra 1885, La Plata fra 1887.
J. Fr. S.

Efendi (tyrk., afledet af nygr. afthentis ɔ:
Herre) er den i høflig Tiltale alm. Betegnelse
for Herre (Efendim ɔ: min Herre!); den
anvendes navnlig over for Folk med en vis
litterær Dannelse, men betegner ikke, som Bey ell.
Pasha, nogen særlig Rang. Som bekendt er
disse tyrk. Titler ikke direkte knyttede til den
administrative Rangfølge; en Mand kan være
Pasha uden at indehave noget Embede, ligesom
omvendt endog en Minister blot kan føre Titlen
E. Ogsaa de kejserlige Prinser nævnes som
oftest med denne Titel, der ligesom de øvrige
orientalske Titler altid sættes efter Egennavnet.
J. Ø.

Eferding [’e.-], Efferding, By i
Øvreøsterrig, 17 km N. f. Weis ved Donaus højre Bred og
ved Jernbanen Weis-Aschach, har en Kirke i
sengotisk Stil og et Slot tilhørende Fyrst
Starhemberg. Ca. 2000 Indb. E. omtales i
Nibelungenlied.
G. Ht.

Efeserbrevet [’æ-] benævnes (efter den
alm. Rækkefølge) det 5. af de i vor
nytestamentlige Kanon optagne Paulusbreve.
Indholdet af dette Skrift falder naturligt i en
teoretisk og en praktisk Del; i den første (Kap.
1-3) udvikles efter Adresse og en udførlig
Taksigelse (1, 1-23), hvorledes Kristi Død
betegner en fuldstændig Forvandling af de Troende
(2, 1-10) og en Afskaffelse af alle tidligere
Forskelle mellem jød. og hedensk Fødte (2, 11-22);
Budskabet herom har Paulus ligesom de andre
Apostle faaet betroet (3, 1-29); den praktiske
Del (Kap. 4-6) indeholder en Række
Formaninger, deriblandt den saakaldte »Hustavle« med
Omtalen af de særlige Pligter for Ægtefæller,
Børn og Forældre, Slaver og Herrer (5, 21-
6, 9), samt den udførlige Skildring af Guds fulde
Rustning, hvori den Troende skal holde Stand
imod Djævelens snedige Anløb (6, 10-20). -
Brevets Hensigt er først og fremmest at
betone Kristi Kirkes Enhed og de Følger, som
denne maa faa for de enkelte Medlemmer; man
kunde derfor betegne dette Brev som Paulus’
Testamente til sine Menigheder. -
Forudsætningen for en saadan Betragtning er da ganske
vist, at Apostlen virkelig er Brevets
Forfatter, hvad i nyere Tid adskillige Forskere er
tilbøjelige til at betvivle. Man indvender
saaledes mod Autentien, at Sprog og Stil her er
ganske anderledes end i de utvivlsomt ægte
Paulusbreve; nogen Forskel er der nu ganske
vist, men denne kunde meget vel bero paa
særegne Omstændigheder, under hvilke E. er
blevet til; og ved Siden deraf findes der en
Række betydningsfulde Overensstemmelser med
paulinske Tankegange og Udtryksmaader, som
sikkert rigelig opvejer Ulighederne. Man har
fremdeles ment, at Brevets stærke Fremhævelse
af Kirken og de kirkelige Embeders Bet., i
Særdeleshed Omtalen af Apostlene (2, 20; 3, 5),
skulde vise hen til senere Tider; men ret
meget senere end Paulus kan Affattelsen dog ikke
ansættes, da Skriftet efter al Sandsynlighed Aar
96 har været Klemens Romanus bekendt og ved
det andet Aarh.’s Beg. spores hos Ignatios,
Polykarp og Hermas; det er derfor vist lettere at
betragte de nævnte Tanker som Led af en
Afskedsformaning fra Apostlen selv. Endelig
anføres mod Ægtheden hyppigt Forholdet til
Kolossenserbrevet; her foreligger nemlig en
meget vidtgaaende Overensstemmelse, ikke blot i
Henseende til Tankeindhold, men ogsaa hvad
angaar den rent sproglige Udtryksform (man
sammenligne f. Eks. Ef. 1, 7; 2, 5; 4, 16; 4, 22 ff.;
5, 22 ff. henh. med Kol. 1, 14; 2, 13; 2, 19; 3, 9 ff.;
3, 18 ff.), og denne skal da forklares saaledes,
at en senere Forf. har hentet paulinske
Elementer fra Kol. og deraf i Paulus’ Navn udarbejdet
E. Rimeligere er det dog vist at tænke sig, at de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0775.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free