Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Efesos, »en af de ioniske Stæder paa Lilleasiens Vestkyst nær ved Kaystros-Flodens Munding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
133 tilfaldt den Romerne. Under Romerriget
var E. Midtpunkt for et Distrikt i Prov. Asien.
I Nærheden af E.’s Ruiner ligger nu den lille
Landsby Ajassuluk, hvis Navn er en tyrkisk
Fordrejelse af det gr. Navn paa en
Johannes-Kirke, Hagios Theologos. Byens Terrain
omfattede Dele af to Højder, Pion og Koressos,
og det lave, sumpede Land ved Kaystros. Tæt
N. f. Koressos laa dens Havn, som dog allerede
begyndte at sande til i den hellenistiske Tid. I
Tidens Løb har Kaystros dækket hele
Lavlandet med et tykt Lag Dynd og Jord, hvorunder
alle Bygningsrester laa skjulte.
Artemis-Templets Beliggenhed kendtes ikke, før det lykkedes
Englænderen Wood ved ihærdige Undersøgelser
1869-74 at genfinde dets Plads og foretage en
delvis Udgravning, der naaede ned til det 6.
Aarhundredes Niveau; en fuldstændig
Udgravning, hvorved de ældre Anlæg
afdækkedes, udførtes 1904-05 ved D. G. Hogarth.
Omfattende Udgravninger i Byen E. er siden
1894 foretagne af det østerr. arkæologiske
Institut. Resterne af dens offentlige Bygninger
stammer dels fra den hellenistiske Periode, dels fra
Kejsertiden, under hvilken E. var en stor og
blomstrende Stad. Til de betydeligste hører et
stort Teater, et Torveanlæg med Søjlehaller fra
hellenistisk Tid SV. f. Teatret, et Torv fra
Romertiden (NV. f. Teatret), en bred, pragtfuld
Gade fra Teatret til Havnen, Termer fra den
senere Kejsertid, et Stadion, fl. Gymnasier.
Desuden findes fl. Bygninger og Anlæg fra
oldkristelig Tid (deriblandt en gl Kirke for den
hellige Guds Moder) og fra tyrk. Tid (14. Aarh.)
Ruiner af en stor prægtig Moské nær ved
Ajassuluk. Den navnkundigste Bygning i E. var
Artemis-Templet, der ligger noget uden for Byen
(Afstanden angives i 6.. Aarh. f. Kr. til 7 Stadier
ɔ: c. 1 1/4 km) i umiddelbar Nærhed af
Ajassuluk. Det ældste gr. Anlæg, som henføres til 8.
Aarh. f. Kr., synes kun at have bestaaet af en
Terrasse med et helligt Træ og et Alter; det blev
siden noget udvidet og Niveauet forhøjet. Et
Tempel blev først opført henimod 600 f. Kr.;
af dets Arkitektur er intet bevaret. Det stod kun
kort Tid. Under Kroisos’ Regering (c. 560)
paabegyndtes et nyt Tempel i et 1 m højere
Niveau, langt større og anseligere end det
ældre; Dele af Tempelcellens Stengulv og Mure,
Kultusbilledets Fodstykke (hvis Plads er
bibeholdt fra det ældre Tempel) og enkelte Søjler
i den omgivende Søjlehal er bevarede.
Bygningen var i ionisk Stil. Kroisos gav den største
Del af Søjlerne hertil; Fuldendelsen trak dog
længe ud; efter Plinius var Templet 120 Aar
under Opførelse. I 4. Aarh. f. Kr. blev det
stukket i Brand af Herostratos, efter hvad der
fortælles, i samme Nat, Alexander den Store kom
til Verden (Oktbr 356). Kort efter Katastrofen
begyndte man paa Opførelsen af et nyt
Tempel; som dets Bygmester nævnes
Deinokrates. Atter denne Gang blev
Niveauet forhøjet, hvad der
medførte nogen Udvidelse af Grundvolden og
Anbringelse af 10 Trin i St f. 3. Af
en Notits hos Plinius har man
sluttet, at Opførelsen var tilendebragt
inden 300 f. Kr. Bygningen var en ionisk
Dipteros med 8 Søjler i Fronten; 36 af
Søjlerne var prydede med Relieffer
om den nederste Del af Skaftet, en
Ejendommelighed, som var taget i Arv fra
det ældre Tempel. Grundvolden er 127
m lang og 73 m bred, Peristylen
105 m lang og 50 m. bred. Den
mægtige Bygning regnedes i Oldtiden
for et af de skønneste og mest
imponerende Kunstværker. 262 e. Kr. blev den ødelagt af Goterne;
siden er den største Del af Materialerne blevet
bortført, saa at det var forholdsvis ubetydelige
Rester, Wood genfandt. Det hellige Distrikt,
som omgav Templet, modtog i Tidens Løb
betydelige Udvidelser. Da Helligdommen havde
Asylret, som ogsaa Romerne respekterede, og
det store Omfang, den havde faaet, fremkaldte
fl. Ulemper, indskrænkede Augustus den atter
og fastsatte de Grænser, som den beholdt i
senere Tid. Et talrigt Præsteskab var knyttet
til den, deriblandt fl. Eunukker; den øverste
kaldtes med et pers. Navn Megabyzos; en Del
 |
Søjle med Relief fra Artemistemplet i Efesos. |
|
Den efesiske Artemis’ Statuette i Napoil. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
