Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Egenbevægelse, Stjerners - Egenbevægelse af Bakterier - Egenhændig ell. MP (main propre), tjenstlig gebyrpligtig Angivelse i Telegrammer - Egenitis, Demetrios, gr. Astronom, (1864- ) - Egennavn (Nomen proprium) er i Grammatikken Benævnelse paa et Ord, der efter alm. Talebrug kaldes et Navn - Egennytte, se egoistisk. - Egensekloster, Hovedgaard i Fleskum Herred, S. f. Limfjordens Udløb i Kattegat - Egense Ledefyr, Jyllands Østkyst - egensindig kaldes i det praktiske Liv den, der ikke vil lade sig belære af andres Erfaringer - Egenskab betegner en Tings særegne Maade at være og virke paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bevæger sig, en Del den ene Vej, Resten den stik
modsatte. Om denne Bevægelse er en Følge af
det hele Fiksstjernekompleks’ Gravitation og
altsaa en Slags Centralbevægelse, hvorved de to
diametralt rettede Bevægelser skulde kunne paa
enkleste Vis forklares i Lighed med Bevægelsen
i vort Solsystem, er det for tidlig allerede nu
at udtale sig nærmere om. Baade Kapteyn’s og
Schwarzschild’s Forklaring er endnu kun
Arbejdshypoteser, som et fyldigere Materiale
nærmere maa kritisere. Men saavel E. (den laterale)
som den radiale, som Halm og Hough nærmere
har diskuteret, peger i samme Retning.
Sammenholder man Stjernernes E. med
Spektraltyperne, finder man, at saavel den laterale
som den radiale vokser med Stjernernes
Udviklingstrin. Denne er mindst hos Stjerner af
Typen B., større hos Typen G (Solstjerner) og
størst ved Typen M. Heliumstjerner (B) har som
nævnt baade en liden lateral og en liden radial
Bevægelse; disse er altsaa fjernest, medens i
Alm. Stjerner med stor E. er os forholdsvis
nær. Stor E. synes som Regel at være et sikrere
Tegn paa større Nærhed end en stor Lysstyrke.
Ved Jul 1916 blev der i Ophiuchus fundet en
Stjerne med større E. end tidligere kendt.
(Litt.: Campbell, Stellar motions [New
Haven 1913]; Eddington, Stellar movements
and the structure of the universe [London 1914]).
J. Fr. S.
Egenbevægelse af Bakterier bruges om de
Bevægelser, som levende Bakterier, der findes i
en Draabe Vædske, ofte ses at udføre ved
mikroskopisk Betragtning. Bevægeligheden, der kun
findes hos de Bakterier, der er forsynede med
Svingtraade (Cilier) (Tyfus-, Coli-,
Kolerabaciller etc.) ell. som er i Stand til at bugte hele
Legemet (Spiriller og Spirochæter), stilles i
Modsætning til den saakaldte
Molekylarbevægelse, der kan iagttages hos alle
mikroskopiske Partikler, deriblandt ogsaa Bakterier
(næsten alle Kuglebakterier [Coccer] f. Eks.),
som er suspenderede i Vædske. E. foregaar i
alle Retninger og skyldes en aktiv Virksomhed
af Bakterierne, Molekylarbevægelsen skyldes
Strømninger i Vædsken og viser sig som en
svirrende Bevægelse paa Stedet. Ofte kan de to
Former af Bevægelighed dog ligne hinanden
meget og har givet Anledning til Forveksling;
saaledes ansaas opr. Dysenteribacillen
(Shiga-Kruse) for at være i Besiddelse af E., hvad der
senere har vist sig fejlagtigt.
O. T.
Egenhændig ell. MP (main propre), tjenstlig
gebyrpligtig Angivelse i Telegrammer, der kun
maa udleveres til Adressaten personlig.
M. G.
Egenitis [ejinitis], Demetrios, gr.
Astronom, f. 1864 i Athen, hvor han studerede,
rejste saa til Paris for at uddanne sig som
Astronom, var 1887-90 ansat ved Observatoriet smst.
og blev 1890 udnævnt til Professor i Astronomi
ved Universitetet i Athen og samtidig til Direktør
for Observatoriet smst., som af ham er blevet
organiseret fra nyt af og delt i 3 Sektioner: den
astron., magnetiske og geodynamiske. Foruden
fl. Afh. i Fagtidsskrifter har E. publiceret
Annales de l’Observatoire d’Athènes I-VI (1898-
1912), som indeholder saavel astron. som meteor.
Afh.
J. Fr. S.
Egennavn (Nomen proprium) er i
Grammatikken Benævnelse paa et Ord, der efter alm.
Talebrug kaldes et Navn: Peter, Jensen,
Gabriel, Kjøge, Spanien, Skræp
(Kong Vermund’s Sværd) o. s. v. Modsætningen
til E. er Fællesnavn (Nomen
appellativum). En stor Mængde E. er opstaaede af
Fællesnavne: Bjørn, Magnus (hvoraf
Mogens) af lat. Magnus (ɔ: stor), Valdemar
(ɔ: Verdens Hersker) af slavisk Oprindelse,
Norge (opr. »Nord-Vej«, jfr tysk
Norwegen), Langeland, Nyborg,
Trofast (som Hundenavn) o. s. v. Fællesnavne, der
betegner Haandværkere, Embeds- ell.
Bestillingsmænd o. l., er ofte blevne E.; en stor Del
herhenhørende tyske Ord er vandrede ind i
Danmark: Wagner (Vognfabrikant),
Wegener (det samme, men i middelalderlig
plattysk Form) o. s. v. E. kan bruges som
Fællesnavn: en Sokrates (ɔ: en Vismand), en
Uglspil (ɔ: en Spilopmager) o. s. v.; de kan
endog blive rene Fællesnavne (se Cicerone,
Cæsar). I Middelalderens Dyrefabler brugtes
Reginhard som Navn paa Ræven og
Adelheit (ell. Alheit) som Navn paa Alliken. Af
Reginhard er blevet fr. renard (en Ræv).
Fra middelalderlig Plattysk er Alleke (ell.
Aleke), der er Diminutiv af Adelheit,
trængt ind i Dansk som Allike. Opr. hed
Fuglen paa Dansk Kaa. Handelsvarer er ofte
blevne kaldte efter de Steder, hvorfra de først
er bragte i Handelen: Kobber (efter
Cypern), Musselin (efter Mossul),
Kognak (af Cognac, en By i Frankrig) o. s. v.
Se Navn.
P. K. T.
Egennytte, se egoistisk.
Egensekloster, Hovedgaard i Fleskum
Herred, S. f. Limfjordens Udløb i Kattegat, er -
som »Danske Atlas« udtrykker sig - »kommen
uskyldig til Kloster Navn«. Den var nemlig før
Reformationen Hovedgaard for det til Mariager
Kloster hørende Bøndergods i Egnen S. f.
Limfjorden og blev af Almuen alm. betegnet
»Klosteret«. I Beg. af 19. Aarh. blev der tæt ved
E. anlagt Skanser for at forsvare Indløbet til
Limfjorden.
B. L.
Egense Ledefyr, Jyllands Østkyst. Bagfyret
er anbragt paa Egense Klosterpynt paa
Sydsiden af Limfjordens Munding. Forfyrene vises
fra røde Taarne, som staar paa NØ.-Kanten af
Korsholm. Bagfyret, holdt midt imellem
Forfyrene, angiver Midten af den gravede Rende
over Hals Barre, ud for Indløbet til Limfjorden.
G. F. H.
egensindig kaldes i det praktiske Liv den,
der ikke vil lade sig belære af andres
Erfaringer, men foretrækker at følge sit eget Hoved,
sit eget Sind, hvilket ofte gøres endog paa Trods
af den ved Erfaringen erhvervede bedre
Indsigt, idet Individet foretrækker at tage
Konsekvenserne af en vedvarende urigtig
Handlemaade fremfor at indrømme sin Fejltagelse.
Alfr. L.
Egenskab betegner en Tings særegne Maade
at være og virke paa, det, som
erfaringsmæssigt viser sig at høre til Tingen, hvad enten
det er noget kvalitativt, noget kvantitativt ell.
noget dynamisk. Allerede Aristoteles skelnede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
