Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Egern (Sciurus), en stor og artsrig Slægt inden for Gnavernes Orden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
spidse Kløer, Tommelen dog kun lille og but med
en lille flad Negl. Fødderne med 5 veludviklede
Tæer. Særlig ejendommelig for E. er Halens
Udvikling, idet den er meget lang, af Kroppens
Længde ell. længere, og lige fra Roden stærkt
busket med tætte lange Haar, oftest delte ved
en Skilning; under Hvile, hvor E. sidder opret
paa Bagbenene, bæres Halen bøjet op over den
krummede Ryg, medens den under Bevægelse,
naar E. med stor Behændighed springer om i
Træerne, er rettet lige bagud, og den mægtige
Hale bruges da som Styre- og Balancestang.
E. er de bevægeligste og livligste af alle
Gnaverne og er saa godt som udelukkende Dagdyr;
de færdes som oftest stedse i Træernes Kroner,
hvor de klatrer og springer med største
Behændighed og kan foretage indtil 6-8 m lange
Spring fra et Træ til et andet, idet de da stedse
springer fra højere til lavere liggende Grene;
forfulgte haardt kan de springe fra Trætoppene
ned paa Jorden uden at tage Skade, idet de
i nogen Grad afbøder Faldets Voldsomhed ved
at udsprede Lemmerne, hvorved Hudfolder
mellem Lemmerne og ned ad Kropsiderne fra
Fortil Baglemmer virker som Faldskærm; paa
Jorden hopper de rask af Sted og undgaar let
Forfølgerne. Deres Aandsevner er ret højt
udviklede, og de staar i Intelligens langt over de
fleste Gnavere; de bliver saaledes let tamme,
men de er meget besværlige ved deres
ubetvingelige Hang til at søndergnave alt
Træværk. De bygger kunstfærdige Reder, dels i
Træhuller, dels i Grenvinkler, og ofte bruger
de hertil gl. Fuglereder, som de udbedrer efter
deres Behov; Rederne udfores med Mos o. l.
og bliver derved bløde og varme. E. lever saa
godt som udelukkende af Planteføde, men
angives ogsaa at plyndre Fuglereder for Æg og
Unger, overfalde svage Smaapattedyr o. l. De
samler ofte Forraad for at have dem i
Beredskab i paakommende Tilfælde, særlig ved
Vintertid; de sover aldrig Vintersøvn. E. lever i
Monogami og yngler fl. Gange aarligt; Hannerne
kæmper med Bidskhed om Hunnerne; de faar
fra 3 til 7 Unger ad Gangen; 2-3 Par Patter,
der sidder dels paa Brystet, dels paa Bugen. -
Slægten bestaar af c. 75 Arter, udbredte i alle
Verdensdeles tempererede og tropiske Egne,
undtagen i Australien og paa Madagaskar; langt
de fleste Arter (c. 40) findes i Indien og paa
de malajiske Øer, hvor de i det hele naar deres
videste Udvikling i Størrelse og smukke Farver
med flerf arvede Striber ned ad Kropsiderne;
i Afrika er c. 15, i Amerika c. 16 og i Europa og
Nordasien blot 3 Arter; deres Størrelse er
meget forsk., saaledes er den mindste Art (S.
soricinus) paa Borneo ikke større end en Mus,
medens S. bicolor paa de malajiske Øer er den
største Art og naar næsten Huskatten i
Størrelse.
I Europa findes kun 1 Art, nemlig vort
Alm. E. (S. vulgaris); Kroplængde 25 cm, Halen
22 cm (smlg. Fig.). Farven er her i Danmark
rødbrun paa Dyrets Overside med skarp Grænse
mod den hvide Underside; de buskede Øren og
Halen næsten sorte; ikke sjældent er de overalt
sortebrune (alm. paa Fyn); om Vinteren er
de her mere graaligbrune med længere Pelshaar.
I nordlige Egne, f. Eks. i Norge og Sibirien,
bliver de om Vinteren smukt blaagraa
(Graaværk);. Arten er saaledes i det hele meget
variabel i Farve, svarende til dens vide
Udbredelse over hele den palæarktiske Regions
Skovegne, lige fra Irland til Japan og fra
Norditalien til Lapland. I Danmark er de
ingenlunde alm., men findes hist og her særlig i
Jyllands, Fyns og de sydlige Øers Skove,
sjældnere paa Sjælland; de er kun lidet sky, og man
kan som Regel komme dem ganske nær, men
de holder sig da gerne dækket paa den
modsatte Side af Træstammerne; skræmte flygter
de bort gennem Trækronerne i største
Hurtighed, ofte i Spring paa indtil 6 m; deres Spor
ses ofte i Sneen om Vinteren. Føden er særlig
Nødder, Agern, Olden, Gran- og Fyrrefrø,
Svampe, unge Planteskud o. l.; naar de er til Stede
i stor Mængde, kan de være skadelige i Skovene;
men her i Danmark er de i denne Henseende
uden Bet. Reden kuglerund, overdækket, gerne
med 2 Udgange, vel udforet med Løv,
Barktrævler o. l. ell. oftest anbragt i Grenvinkler, af
og til i hule Træer; jævnlig udbedrer de gl.
Skade-, Krage- og Rovfuglereder; Forraadene
findes dels i Huller i Træer, dels i særlige Boer
i Træerne, af og til paa Jorden i Huller under
Sten. E. er kendte for deres periodiske
Vandringer, hvorunder de da i betydelig Mængde
pludselig viser sig paa Steder, hvor de før var
sjældne. De parrer sig første Gang sidst i
Febr; 2 til 3 Kuld aarlig, hvert paa 3-5 Unger,
der ved Fødselen er blinde. De forfølges
navnlig af de større Maararter, Skovmaare, Zobeler
o. l., men ogsaa Rovfuglene gør dem til Bytte;
de fanges og jages i stort Tal ved Vintertid
for Pelsens (Graaværket) Skyld, særlig i
Nordrusland og Sibirien. - Af de mange andre
Arter kan nævnes det almindelige og velkendte
lille indiske Palme-E. (S. palmarum), som i
Mængde færdes tamt og tillidsfuldt i enhver
indisk Landsby; en anden orientalsk Art (S.
caniceps) er mærkelig ved det mellem
Pattedyrene enestaaende Forhold, at den i
Yngletiden anlægger en særlig farvet Pels, svarende
til Fuglenes Yngledragt; medens den nemlig
ellers Aaret rundt er ensfarvet graa, faar den
 |
Egern. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
