Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eidskogen, Herred, Vinger og Odalen Fogderi, Hedemarkens Amt - Eidsvold, Herred, Øvre Romerikes Fogderi, Akershus Amt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Herredet er delt i 2 Sogne, Eidskogen
Hovedsogn, hvis Kirke ligger ved Vrangselven
lige over for den fra Svenskernes Nederlag 1814
kendte Gaard, Matrand, der nu er
Præstegaard, samt Vestmarkens Anneks med
Kirke i Budalen. Bebyggelsen er indskrænket til
Dalførerne, og fl. af Gaardene har fremdeles
meget betydelige Arealer, om end de tidligere
store Ejendomme for en stor Del er
udparcellerede. Af industrielle Anlæg kan nævnes
Magnor Uldspinderi, Geijerfoss Glasværk, Finsrud
Sag, Holtets Sag, Nevjen Mølle. Som liggende
lige paa Grænsen har E. ofte været
Skueplads for Indfald fra sv. Side; mest kendte er de
i Krigene 1808-09 samt 1814 her stedfundne,
for Nordmændene heldige Sammenstød med sv.
Hærafdelinger. Antagen Indtægt 1910: 1154075
Kr, Formue 8326800 Kr. Herredets Areal er 645,5
km2, hvoraf 34,5 km2 Indsøer.
(J. F. W. H.). M. H.
Eidsvold [’æjds-], Herred, Øvre
Romerikes Fogderi, Akershus Amt, (1910) 9604 Indb.,
ligger omkr. den søndre Ende af Mjøsen og
dens Afløb Vormen, der deler Herredet i en
østlig Del, der væsentlig bestaar af Skovaaser,
og en vestlig Del med store veldyrkede Strøg,
hvis søndre Del igen gennemstrømmes af
Andelven, som løber ud af Hurdalssøen. Af Fjelde
mærkes Mistbjerget, 665 m, en isoleret
Top, hvorfra der haves en storartet Udsigt, samt
Nynabben; begge disse har S. fra set
Pyramideform. Over Vormen fører Jernbane- og
Vejbro ved Minne samt Vejbro ved E. Straks
S. for E. danner Vormen Sundfoss. Jernbanen
Kria-Hamar-Trondhjem fører gennem E. med
Stationer ved Bøn, E. og Minne. Jordbunden er
omkr. Andelven Ler og Sand, den frugtbareste
Jord findes paa Vormens Østside; Jordbruget og
Skovdriften er de vigtigste Næringsveje, og i
Forbindelse med dem drives adskillig
Fabrikvirksomhed; heraf mærkes Bønsdalens
Cellulose- og Træmassefabrik, Bøns Mejeri, fl.
Savbrug, Eidsiva Mineralvandsfabrik, Frørenseri,
Tørvestrøfabrik, Vengerfossen Træsliberi,
Eidsvolds Værks Savbrug og Møllebrug, Træsliberi
og Teglværk m. m. Tidligere har der været
drevet nogen Bjergværksdrift af Jern og Guld.
E. Jernværk, hvortil hører store Skove og
Jordejendomme, beskæftiger fl. Hundrede
Arbejdere. Det dannedes 1624 som et privilegeret
Interessentselskab og dreves paa Malm fra Gruber
i Feiringen og fra Mistberget. Senere gik Værket
over til private Ejere, af hvilke kan nævnes
H. Sehested, Hertug Jakob af Kurland, Familien
Schlanbusch; 1794 kom det i C. Anker’s
Besiddelse og ejes nu af Kammerherre H.
Mathiesen. E. har spillet en betydningsfuld Rolle
i Norges Historie; her holdtes i Oldtiden
Eidsivating, hvor Halfdan Svarte udgav
Eidsivatings-Loven, og her samledes Rigsforsamlingen 1814,
som gav Norge dets Grl. 17. Maj efter
Adskillelsen fra Danmark. Rigsforsamlingen holdtes i E.
Værks Hovedbygning, opført omkr. 1795 af Træ
i 2 Etager med 2 Fløje. E.-Bygningen ejes og
vedligeholdes nu af Staten; den blev
restaureret 1901 og er m. H. t. Indretning søgt bragt
tilbage til det opr. Udseende i 1814. Her findes
nu en interessant Samling af Portrætter af
Rigsforsamlingens Mænd og andre Ting af hist.
Interesse fra Frihedsaaret. Ved Bygningen er
ansat en Konservator. Den kan beses mod en
ringe Entré. Nær E. Kirke ligger E.
Præstegaard, hvor H. Wergeland og hans Søster
Camilla Collett tilbragte deres Barndom og
Ungdom. (Litt.: Lange, »E.’s Værk og
E.-Bygningens Historie« [1902]; D. E. Bradt, »Om
Guldværket i E.« [Kbhvn 1790]; J. E. Kraft,
»Top. hist. Beskr. over Norge«). Antagen
 |
Eidsvoldsbygningen. 1. Forstue. 2. Christian Frederiks Værelser. 3. Havestue. 4. Anker’s Arbejdsværelser. 5. Spiseværelser for Rigsdagsmænd. 6. Hovedtrappe. 7. Rigsdagens Forsamlingssal, p. Præsidentplads. 8. Komitéværelse. 9. Anker’s Privatlejlighed. 10. Værelser for Rigsdagsmænd. 11. Aabent mellem Fløjene. Alle øvrige større eller mindre Rum ere Forværelser, Skabe, hemmelige Trapper og Gange o. s. v. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
